LBK nr 1004 af 30/06/2025
Beskæftigelsesministeriet
Aktivloven § 8a
En person, der har ansøgt om eller modtager kontanthjælp efter §§ 16-20, og som efter kommunens vurdering modtager hjælpen som jobparat, skal ved første henvendelse til kommunen om hjælp tilmelde sig som jobsøgende i jobcenteret, og kommunen skal sørge for, at det sker, jf. kapitel 5 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 26 a, stk. 2.
Stk. 2. En person, der har ansøgt om eller modtager kontanthjælp efter §§ 16-20, og som efter kommunens vurdering modtager hjælpen som åbenlyst uddannelsesparat, skal senest 1 uge fra første henvendelse til kommunen om hjælp tilmelde sig som jobsøgende i jobcenteret, og kommunen skal sørge for, at det sker, jf. kapitel 5 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 26 a, stk. 1.