LBK nr 1004 af 30/06/2025
Beskæftigelsesministeriet
Aktivloven § 19
Kommunen yder et særligt ungetillæg til kontanthjælpen til personer under 30 år, der modtager kontanthjælp efter § 16, stk. 1, nr. 1 og 3, og som kommunen har visiteret aktivitetsparate.
Stk. 2. En person, der modtager kontanthjælp som forrevalidend, jf. kapitel 6 c i denne lov og kapitel 21 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har ret til at modtage det særlige ungetillæg, jf. stk. 1 og 3.
Stk. 3. Det særlige ungetillæg udgør et månedligt beløb på
-
1.000 kr. (2024-niveau) til personer under 25 år, der ikke har forsørgelsespligt over for børn,
-
2.500 kr. (2024-niveau) til personer i alderen 25 til 29 år, der ikke har forsørgelsespligt over for børn, og
-
2.500 kr. (2024-niveau) til personer under 30 år, der har forsørgelsespligt over for børn og modtager børnetillæg efter § 17.