Aktiesparekontoloven § 9

Det foreslås i stk. 1, at personer, der er fuldt skattepligtige, kan foretage indskud på aktiesparekontoen, i det omfang den samlede værdi af aktiesparekontoen inkl. årets nettoindskud ikke overstiger et grundbeløb på 44.700 kr. (2010-niveau). Værdien opgøres pr. 31. december og danner grundlag for, i hvilket omfang der kan foretages nettoindskud i det følgende kalenderår. Endvidere foreslås, at grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20.

I § 1 foreslås det, at fuldt skattepligtige kan oprette en aktiesparekonto, ligesom det i § 9, stk. 1, foreslås, at fuldt skattepligtige personer kan indskyde på en aktiesparekonto. Personer, der ikke er fuldt skattepligtige til Danmark, skal således ikke kunne oprette eller indskyde på en aktiesparekonto. Det samme gælder personer, som ganske vist er fuldt skattepligtige, men hjemmehørende i udlandet efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, jf. forslagets § 1.

Disse forslag skal ses i lyset af, at formålet med lovforslaget er at styrke aktiekulturen i Danmark, så ejerskabet af virksomheder bringes ud til flere danskere, der hermed får en aktiv interesse i, hvordan det går de virksomheder, der investeres i. Dette formål tilsiger, at muligheden for at oprette og foretage indskud på en aktiesparekonto forbeholdes personer, der er fuldt skattepligtige og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark.

Der skal som udgangspunkt frit kunne indskydes (indsættes) på og frit kunne udloddes (hæves) fra aktiesparekontoen.

Det foreslås dog, at indskud på aktiesparekontoen begrænses af et loft over den samlede værdi af kontanter og værdipapirer på aktiesparekontoen. Det foreslås, at loftet udgør 44.700 kr. i 2010-niveau. Beløbsgrænsen foreslås reguleret efter personskattelovens § 20. Det foreslåede loft forventes at svare til 50.000 kr. i 2019-niveau, idet bemærkes, at beløbsgrænserne for 2019 først fastsættes i slutningen af 2018.

Så længe den samlede værdi på aktiesparekontoen ikke overstiger loftet på 50.000 kr., kan der frit indsættes på aktiesparekontoen. Så snart værdien kommer op på 50.000 kr., kan der ikke indsættes yderligere.

Værdien på aktiesparekontoen kan godt komme over loftet via værdistigninger. Ejeren har efter forslaget ikke pligt til at foretage udlodninger for at nå ned under loftet. At loftet er nået eller overskredet som følge af værdistigninger indebærer blot, at der ikke længere kan foretages indskud.

Ejeren vil derimod frit kunne foretage køb og salg af værdipapirer på aktiesparekontoen. Så længe købet sker for midler på aktiesparekontoen, og så længe provenuet ved salget indgår på aktiesparekontoen, betragtes køb og salg af aktier ikke som indskud og hævninger. Omlægning af aktiesparekontoens værdipapirbeholdning har således ikke i sig selv indflydelse på loftet.

Hvis værdien igen kommer ned under loftet f.eks. som følge af udlodninger, kan der igen indskydes på aktiesparekontoen inden for loftet.

Som følge af loftet må pengeinstitutterne og den skattepligtige kontrollere værdien på aktiesparekontoen forud for et indskud, så det sikres, at der ikke foretages for store indskud. Det vil imidlertid være vanskeligt for pengeinstitutterne at holde løbende kontrol med den samlede værdi på aktiesparekontoen, idet kursen på aktierne og valutakursen på udenlandske aktier ændrer sig hele tiden.

Det foreslås derfor, at den samlede værdi af aktiesparekontoen kun skal opgøres ved kalenderårets udgang. Pengeinstitutterne foretager allerede i dag indberetning af værdien af aktier m.v. ved udgangen af hvert år. Forslaget vil således være en administrativ enkel løsning for pengeinstitutterne. Denne værdi ved udgangen af året danner grundlaget for, hvor stort et nettoindskud der kan foretages på kontoen det kommende kalenderår. Med udgangspunkt i værdien ved udgangen af hvert år skal pengeinstituttet løbende registrere ejerens hævninger og indskud året efter for at kontrollere, om loftet overskrides. Det er loftet i det år, indskuddet foretages, der er relevant. I nedenstående eksempler forudsættes loftet i alle år at udgøre 50.000 kr.

I det år, hvor ejeren etablerer aktiesparekontoen, f.eks. 2019, vil der kunne foretages indskud svarende til loftet på 50.000 kr. Indskydes der f.eks. 50.000 kr. ved etableringen, hvorefter der samme år udloddes 40.000 kr., vil der i samme år igen kunne indskydes 40.000 kr. Det gælder, selv om den faktiske værdi i mellemtiden måtte være steget, idet værdien alene måles ved årets udgang.

Hvis værdien af aktiesparekontoen f.eks. udgør 42.000 kr. den 31. december 2019, vil ejeren i kalenderåret 2020 kunne indskyde yderligere 8.000 kr. på aktiesparekontoen (50.000 – 42.000).

Der vil i eksemplet være mulighed for at foretage et nettoindskud på 8.000 kr. i 2020. Hvis ejeren udlodder (hæver) 10.000 kr. fra kontoen i januar 2020, vil der være mulighed for at indskyde 18.000 kr. i den resterende del af 2020. Hermed er der netto indskudt 8.000 kr. (-10.000 + 18.000). Der skal ikke tages hensyn til eventuelle værdistigninger eller -fald på kontoen i løbet af 2020. Det anførte om adgangen til et nettoindskud på 8.000 kr. i 2020 ville således også gælde, selv om værdien i starten af januar 2020 var vokset til 100.000 kr. eller var faldet til 20.000 kr., idet der tages udgangspunkt i ultimoværdien 2019 og ses bort fra faktiske værdiændringer i løbet af 2020.

Udgør værdien af aktiesparekontoen 60.000 kr. pr. 31. december 2019, kan der ikke foretages indskud i 2020, idet loftet i 2020 på 50.000 kr. allerede er overskredet. Selv om der udloddes 10.000 kr. i januar 2020, kan der ikke foretages indskud i den resterende del af 2020, idet den beregnede værdi efter udlodningen fortsat rammer loftet på 50.000 kr. Hvis der i stedet udloddes 12.000 kr. i 2020, så den beregnede værdi kommer ned på 48.000 kr. (60.000-12.000), er der plads til efterfølgende i 2020 at indskyde 2.000 kr.

Værdien af aktier ved udgangen af året opgøres på samme måde, som når pengeinstitutterne indberetter værdien af aktier i et almindeligt depot efter de gældende regler. Udenlandske aktier og kontantbeholdninger i udenlandsk valuta omregnes til danske kroner ud fra valutakursen samme dag.

Hvis der vederlagsfrit overføres værdipapirer fra aktiesparekontoen til opsparerens almindelige depot, betragtes det som en udlodning, som reducerer den samlede værdi af aktiesparekontoen. Det kan være uhensigtsmæssigt, hvis opspareren ønsker størst mulig værdi på aktiesparekontoen. Værdipapirerne kan i stedet overføres til ejeren mod betaling af markedsværdien, således at værdien af aktiesparekontoen bevares. En sådan betaling skal ikke behandles som en indskud på aktiesparekontoen, men som et almindeligt køb af værdipapirer, som ejeren foretager fra aktiesparekontoen, når værdipapirerne overføres mod fuldt vederlag til markedsværdien.

Det foreslås i stk. 2, at der kan foretages indskud på aktiesparekontoen til betaling af skatten, uanset bestemmelsen i stk. 1. Det foreslås endvidere, at indskuddet skal foretages i det kalenderår, hvor skatten forfalder til betaling, jf. § 20.

Forslaget indebærer, at aktiesparekontoens ejer altid vil kunne foretage indskud til betaling af den skat, der udløses på aktiesparekontoen, selv om beløbsgrænsen på 50.000 kr. allerede måtte være overskredet.

Har der f.eks. i 2019 været et afkast på 10.000 kr., så værdien ved udgangen af 2019 udgør eksempelvis 60.000 kr., vil der efter reglen stk. 1 som udgangspunkt ikke kunne foretages indskud i 2020. Afkastet udløser en skat på 1.700 kr., som forfalder til betaling i 2020. Hvis alle aktiesparekontoens midler er placeret i aktier, er ejeren henvist til at sælge nogle af sine aktier eller at acceptere et lån fra banken til betaling af skatten. Det findes ikke hensigtsmæssigt.

Det foreslås derfor, at aktiesparekontoens ejer skal kunne foretage et kontant indskud til betaling af skatten. Det gælder, selv om værdien allerede er eller ved indskuddet kommer op over beløbsgrænsen på 50.000 kr. Hermed bliver det ikke nødvendigt for ejeren at optage et banklån eller at sælge ud af sine aktier på aktiesparekontoen.

Det foreslås, at indskuddet skal foretages i det kalenderår, hvor skatten forfalder til betaling. Efter forslagets § 20 forfalder skatten for et kalenderår til betaling den 22. januar året efter. For kalenderårene 2019-2022 forfalder skatten dog først den 22. februar, jf. overgangsreglen i § 32, stk. 2. Efter forslaget vil aktiesparekontoens ejer således eksempelvis i kalenderåret 2020 kunne indbetale den skat, der udløses for kalenderåret 2019.

Forslaget indebærer ikke en udvidelse af beløbsgrænsen på 50.000 kr., men blot, at der ses bort fra beløbsgrænsen, når der foretages indskud til betaling af skatten. Hvis der i det pågældende kalenderår, hvor skatten forfalder til betaling, foretages flere indskud og eventuelle hævninger, kan indskuddet til betaling af skatten frit placeres, hvor det er mest hensigtsmæssigt for aktiesparekontoens ejer.

Det er ikke en betingelse for at få adgang til at indskyde til betaling af skatten, at der mangler kontanter på aktiesparekontoen til skattens betaling. Det kræves blot, at indskuddet højst svarer til den forfaldne skat og foretages i det rigtige kalenderår.

Det foreslås i stk. 3, 1. og 2. pkt., at hvis der foretages indskud i strid med stk. 1, skal det overskydende beløb udloddes. Endvidere skal der betales en afgift på 3 pct. p.a. af det overskydende beløb.

Det burde ikke kunne forekomme, at der indskydes for store beløb på aktiesparekontoen, idet både ejeren selv og pengeinstituttet skal påse, at den foreslåede beløbsgrænse på 50.000 kr. overholdes. Det kan dog ske, at der ved en fejl indskydes for store beløb på aktiesparekontoen, eksempelvis hvis der er taget fejl af kontonumre.

Det foreslås, at det for meget indskudte beløb skal udloddes igen, så snart fejlen opdages. Det for meget indskudte beløb kan imidlertid være investeret i værdipapirer, der kan have givet et afkast, som ikke burde indgå på aktiesparekontoen. I princippet burde der foretages en konkret beregning af dette uberettigede afkast, som ligeledes burde udloddes til ejeren og beskattes som aktieindkomst, mens beskatningen under aktiesparekontoen skulle korrigeres for fejlindbetalingen. En sådan fuld korrektion kan imidlertid være ganske kompliceret, ligesom det ofte vil være vanskeligt præcist at konstatere, hvilket afkast det fejlagtigt indskudte beløb har givet – herunder om det fejlagtigt indskudte beløb har været investeret i tabsgivende eller gevinstgivende aktier.

Med lovforslaget lægges der derfor op til en mere enkel løsning. Det foreslås for det første, at det for meget indskudte beløb skal udloddes til ejeren.

Det fejlagtige indskud skal behandles som et almindeligt indskud i indskudsåret, mens tilbageførslen skal behandles som en almindelig udlodning i udlodningsåret. Det kan have betydning i tilfælde, hvor indskuddet er foretaget i et år og først tilbageføres året efter. Udlodningen (tilbageførslen) skal ske, så snart fejlen opdages.

Ud over pligten til tilbageførsel af det fejlagtige indskud foreslås det for det andet, at der skal betales en afgift, der beregnes i forhold til den periode, det fejlagtige indskud har stået på aktiesparekontoen. Det foreslås, at afgiften udgør 3 pct. p.a. af det for meget indskudte beløb. Tillægget vil skulle beregnes på samme måde som en almindelig bankrente for perioden, fra indskuddet blev foretaget, og indtil det igen udloddes.

Pengeinstituttet skal efter forslaget beregne afgiften og indbetale den af midlerne på aktiesparekontoen. Det afkast, som det for meget indskudte beløb rent faktisk måtte have udløst, medregnes og beskattes under aktiesparekontoen. Med forslaget skal der således ikke foretages nogen korrektion af indkomsten under aktiesparekontoen eller uden for aktiesparekontoen. Det for meget indskudte beløb skal blot udloddes, ligesom der skal betales en afgift af midlerne på aktiesparekontoen.

Den foreslåede afgift på 3 pct. p.a. er fastsat på grundlag af et forudsat afkast på 10 pct., der beskattes med den højeste sats for beskatning af aktieindkomst på 42 pct. Der er taget højde for, at det faktisk opnåede afkast beskattes under aktiesparekontoen med 17 pct. og for, at afgiften betales fra aktiesparekontoen og dermed for fuldt skattepligtige reducerer værdien på aktiesparekontoen, således at afgiften indirekte er fradragsberettiget. Tillægget foreslås dermed fastsat på en sådan måde, at det normalt ikke vil være en fordel, men snarere en klar ulempe for ejeren at indskyde for store beløb på aktiesparekontoen.

Ved opgørelsen af det for meget indskudte beløb tages udgangspunkt i værdien af aktiesparekontoen umiddelbart forud for indskuddet. Værdien opgøres som den målte værdi ved udgangen af det foregående år med fradrag for udlodninger og med tillæg af indskud, der er foretaget i årets løb forud for det fejlagtige indskud.

Hvis den således opgjorte værdi umiddelbart før det fejlagtige indskud oversteg beløbsgrænsen, er hele indskuddet et for meget indskudt beløb, som skal udloddes, og som der skal beregnes afgift af.

Hvis den opgjorte værdi umiddelbart før det fejlagtige indskud var mindre end beløbsgrænsen, er kun en andel af indskuddet et »fejlagtigt« indskud. Den del af indskuddet, der bragte den samlede værdi op på beløbsgrænsen på 50.000 kr., skal således ikke udloddes eller pålægges afgift.

Hvis værdien på aktiesparekontoen eksempelvis udgjorde 48.000 kr. ved udgangen af 2019, kan der i 2020 alene foretages yderligere indskud på 2.000 kr., idet det forudsættes at beløbsgrænsen i 2020 udgør 50.000 kr. Hvis ejeren i 2020 indskyder 10.000 kr. kan det konstateres, at der er indskudt 8.000 kr. for meget, idet værdien umiddelbart før indskuddet udgjorde 48.000 kr. Når fejlen opdages, skal de 8.000 kr. udloddes, ligesom der skal beregnes en afgift på 3 pct. af de 8.000 kr. for det antal dage, der er forløbet fra indskuddet og frem til tilbagebetalingen.

Det er efter forslaget ikke nødvendigt, at pengeinstituttet anmoder Skatteforvaltningen om tilladelse til at korrigere for det for meget indskudte beløb. Pengeinstituttet og ejeren skal efter forslaget af egen drift sørge for at korrigere for fejlindbetalingen.

Selv om der forløber lang tid mellem det fejlagtige indskud og tilbagebetalingen, vil der ikke indtræde forældelse, idet afgiften forfalder til betaling i tilknytning til tilbagebetalingen.

Indskud efter den foreslåede stk. 2 til dækning af skatten udløser ikke pligt efter den foreslåede stk. 3 til tilbagebetaling eller pligt til betaling af en afgift.

Det foreslås i stk. 3, 3. pkt., at 1. og 2. pkt. ikke gælder for indskud som nævnt i § 13, stk. 2, 3. pkt.

Efter forslagets § 13, stk. 2, 3. pkt. anses skat, der refunderes på aktiesparekontoen, for et indskud. Det er ikke hensigten, at refusion af skat på aktiesparekontoen skal udløse pligt til udlodning eller afgift på aktiesparekontoen efter forslagets § 9, stk. 3.

Det foreslås derfor i § 9, stk. 3, 3. pkt., at indskud i form af skat, der er refunderet på aktiesparekontoen, ikke udløser afgift eller pligt til udlodning, selv om den refunderede skat måtte føre til, at beløbsgrænsen på 50.000 kr. overskrides. Den refunderede skat skal fortsat anses for et indskud efter § 13, stk. 2, men der kan med forslagets § 9, stk. 3, 3. pkt., foretages refusion af skat på aktiesparekontoen, uden at ejeren kommer i konflikt med beløbsgrænsen.