Aktiesparekontoloven § 6

Den foreslåede bestemmelse i § 6 regulerer konsekvenserne af, at der er sket ændringer i de værdipapirer, som allerede indgår på aktiesparekontoen. Der er altså tale om situationer, hvor værdipapirerne oprindeligt er placeret korrekt på aktiesparekontoen, men hvor de som følge af ændringer ikke længere opfylder betingelserne for at indgå på aktiesparekontoen.

Det foreslås, at de værdipapirer, som ikke længere opfylder betingelserne for at kunne indgå på aktiesparekontoen, skal anses for afstået inden for bestemte frister, medmindre de forinden er afstået fra aktiesparekontoen. Aktiesparekontoens ejer vil kunne afstå værdipapirerne fra aktiesparekontoen ved almindeligt salg på markedet, ved overførsel til ejerens almindelige depot uden for aktiesparekontoen eller ved overførsel til ejerens pensionsdepot eller aldersopsparingsdepot. Hermed undgås det, at værdipapirerne skal anses for afstået.

Det foreslås i stk. 1, at aktier m.v. på aktiesparekontoen, der ikke længere kan indgå på aktiesparekontoen som følge af, at de ikke længere er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, skal anses for udloddet den første dag efter, at de ikke længere er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.

Forslaget indebærer, at når noterede aktier afnoteres, skal de anses overført vederlagsfrit til ejeren, der skal anses for at have erhvervet aktierne uden for aktiesparekontoen til den værdi, aktierne havde ved afnoteringen. Fremtidigt afkast på aktierne i form af udbytte og værdiændringer skal ikke indgå på aktiesparekontoen, men hos ejeren, indtil aktierne afstås til tredjemand.

Det foreslås ikke, at der skal være en egentlig forpligtelse for ejeren til at afstå aktierne fra aktiesparekontoen. Men det vil lette pengeinstituttets opgørelse af afkastet på og uden for aktiesparekontoen, hvis ejeren inden eller hurtigst muligt efter afnoteringen afstår aktierne fra aktiesparekontoen, eventuelt ved at overføre dem til eget depot uden for aktiesparekontoen.

At aktierne skal anses for afstået allerede dagen efter afnoteringen skal ses i sammenhæng med, at det normalt vil være forholdsvis let at konstatere, når aktier ikke længere er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, og at det vil lette værdiansættelsen af aktierne, idet de kan anses for afstået til værdien på sidste noteringsdag.

Den foreslåede stk. 2 regulerer tilfælde, hvor et værdipapirs skattemæssige status ændres på anden måde end ved afnotering samt tilfælde, hvor der erhverves aktier, aktieretter, tegningsretter eller konvertible obligationer på grundlag af aktier, der allerede befinder sig på aktiesparekontoen.

Fælles for disse værdipapirer er, at de ikke længere opfylder betingelserne i forslagets § 5, stk. 1, for at kunne indgå på aktiesparekontoen. Efter forslagets § 5, stk. 2, vil det imidlertid alligevel være muligt at erhverve de pågældende aktier m.v. på aktiesparekontoen.

Det foreslås, at sådanne værdipapirer skal anses for afstået den 20. februar i det første år efter statusskiftet eller erhvervelsen, hvis de fortsat indgår på aktiesparekontoen på dette tidspunkt.

Baggrunden for denne frist er, at det i de tilfælde, der omhandles i stk. 2, vil være vanskeligere for ejeren og pengeinstituttet at konstatere, om betingelserne for, at værdipapirer kan forblive på aktiesparekontoen, fortsat er opfyldt. Eksempelvis kan der gennemføres en omlægning af værdipapirbeholdningen i et aktiebaseret investeringsinstitut, så det bliver obligationsbaseret, uden at der tilgår ejeren underretning om omlægningen. Med denne frist gives der også en bedre tidsmæssig mulighed for, at tegningsretter kan udnyttes til erhvervelse af noterede aktier, så det ikke bliver nødvendigt at anse tegningsretterne for afstået fra aktiesparekontoen.

Med den foreslåede frist får pengeinstituttet og aktiesparekontoens ejer mulighed for at konstatere eventuelle ændringer i karakteren af de pågældende værdipapirer og mulighed for at reagere herpå derved, at ejeren kan afstå værdipapirerne inden fristens udløb. En afståelse fra aktiesparekontoen kan ske til markedet eller ved at overføre værdipapirerne til ejeren selv uden for aktiesparekontoen eller eventuelt til en pensionsordning tilhørende ejeren.

Forslaget om, at aktierne m.v. skal anses for afstået, indebærer, at det ved udgangen af hvert år skal kontrolleres, om der er sket ændringer i karakteren af de enkelte værdipapirer.

Den foreslåede stk. 2, nr. 1, omhandler aktier m.v., der har skiftet status, så de ikke længere opfylder betingelserne for at indgå på aktiesparekontoen. Det foreslås, at aktierne m.v. skal anses for udloddet fra aktiesparekontoen den 20. februar i året efter statusskiftet.

Der kan være tale om omlægning af værdipapirbeholdningen i et aktiebaseret investeringsinstitut med den virkning, at det ikke længere er aktiebaseret, men obligationsbaseret. Dermed opfylder investeringsbeviset ikke længere betingelserne for at indgå på aktiesparekontoen. Et større fald i aktiekurserne vil også kunne indebære, at et aktiebaseret investeringsinstitut får karakter af et obligationsbaseret institut, fordi den forholdsmæssige værdi af obligationsbeholdningen stiger.

I disse tilfælde må det for hvert enkelt værdipapir afgøres, om det fortsat opfylder betingelserne for at indgå på aktiesparekontoen, eller om ændringerne medfører, at værdipapirerne skal anses for afstået fra aktiesparekontoen.

Efter de gældende regler skal det allerede i dag registreres, om et statusskifte af et minimumsbeskattet investeringsinstitut fører til, at investeringsbeviserne skal beskattes hos de personlige ejere efter andre regler end hidtil, jf. selskabsskattelovens § 5 F og aktieavancebeskatningslovens § 33. Investeringsinstituttets status har normalt betydning for, om afkastet beskattes hos ejeren som aktieindkomst eller kapitalindkomst.

Efter de gældende regler har et skift af status først virkning fra udløbet af det år, hvor statusskiftet finder sted. Statusskiftet har dermed virkning fra førstkommende 1. januar. Den skattemæssige status af minimumsbeskattede investeringsinstitutter skal således efter gældende regler konstateres ved udløbet af hvert år med henblik på at foretage en korrekt kvalifikation over for pengeinstituttets kunder og at foretage korrekt indberetning til Skatteforvaltningen. Den således etablerede status – eksempelvis som aktiebaseret eller som obligationsbaseret investeringsinstitut – har virkning for hele det kalenderår, der følger efter statusskiftet.

De foreslåede regler i stk. 2, nr. 1, om statusskifte harmonerer med de gældende regler om statusskifte af minimumsbeskattede investeringsinstitutter. Statusskiftet skal i alle tilfælde have virkning fra året efter statusskiftet. Efter forslaget skal aktier m.v., der har skiftet status, så de ikke længere kan indgå på aktiesparekontoen, anses for afstået den 20. februar i det første år efter statusskiftet.

Hvis eksempelvis et minimumsbeskattet investeringsinstitut, der hidtil har været aktiebaseret, jf. aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 2, i løbet af 2019 overgår til at være obligationsbaseret, kan investeringsbeviserne i det pågældende investeringsinstitut med virkning fra den 1. januar 2020 ikke længere placeres på aktiesparekontoen. Det foreslås, at de pågældende investeringsbeviser, der allerede befinder sig på aktiesparekontoen, skal anses for afstået senest den 20. februar 2020. Hermed får aktiesparekontoens ejer mulighed for at afstå de pågældende værdipapirer fra aktiesparekontoen, eventuelt ved at overføre dem til et depot uden for aktiesparekontoen.

Den foreslåede frist svarer til en frist på 30 dage efter, at der den 20. januar skal foretage indberetning til Skatteforvaltningen om statusskiftet.

Det foreslåede stk. 2, nr. 2, fastslår, at aktier, aktieretter og tegningsretter, der erhverves på grundlag af aktier m.v. på aktiesparekontoen, skal anses for afstået den 20. februar i året efter erhvervelsen, medmindre de erhvervede aktier m.v. i sig selv opfylder betingelserne i den foreslåede § 5, stk. 1.

Bestemmelsen omfatter de aktier m.v., som er omfattet af forslagets § 5, stk. 2. Forslaget indebærer, at aktier, aktieretter og tegningsretter, herunder fondsaktier, anses for afstået den 20. februar i året efter erhvervelsen, hvis de fortsat indgår på aktiesparekontoen på dette tidspunkt, medmindre de er selvstændigt noterede.

Eksempelvis kan ejeren i 2019 have erhvervet en unoteret tegningsret på aktiesparekontoen på grundlag af en moderaktie, som allerede indgår på aktiesparekontoen, jf. forslagets § 5, stk. 2. Efter forslagets § 6, stk. 2, nr. 2, skal tegningsretten anses for afstået den 20. februar året efter, hvis den er unoteret og fortsat indgår på aktiesparekontoen.

Hvis imidlertid aktiesparekontoens ejer inden fristens udløb har udnytter tegningsretten til tegning af aktier, vil tegningsretten ikke længere eksistere. Er de nytegnede aktier noterede, vil de kunne indgå på aktiesparekontoen efter hovedreglen i forslagets § 5, stk. 1, punkt 2, om noterede aktier. Hvis den nytegnede aktie derimod er unoteret, skal den anses for afstået ved udløbet af fristen, jf. forslagets § 6, stk. 2, nr. 2.

Den foreslåede stk. 2, nr. 3, fastslår, at konvertible obligationer, der erhverves på grundlag af tegningsretter på aktiesparekontoen, skal anses for afstået fra aktiesparekontoen den 20. februar året efter erhvervelsen. Det gælder, uanset om de konvertible obligationer er noterede.

Baggrunden for, at konvertible obligationer ikke kan indgå på aktiesparekontoen er, at renteafkastet beskattes som kapitalindkomst.

Afkast af de konvertible obligationer, herunder værdireguleringer og eventuelle renter, medregnes på aktiesparekontoen for perioden fra erhvervelsen af de konvertible obligationer på aktiesparekontoen og frem til fristens udløb. Hvis obligationerne afstås fra aktiesparekontoen inden fristens udløb, medregnes dog kun afkastet frem til afståelsen.

Hvis de konvertible obligationer ikke afstås fra aktiesparekontoen, anses de alligevel for afstået den 20. februar i året efter erhvervelsen til værdien på denne dato, således at et afkast efter 20. februar skal medregnes til ejerens indkomst uden for aktiesparekontoen. Afkast til og med den 20. februar medregnes på aktiesparekontoen.

Det følger af forslagets § 6, at det kan have en række konsekvenser for opgørelsen af indkomsten på og uden for aktiesparekontoen, at der sker ændringer, så værdipapirerne ikke længere kan indgå på aktiesparekontoen. Det gælder både, når noterede aktier afnoteres, jf. forslagets § 6, stk. 1, og når der som følge af ændringer i øvrigt indtræder pligt til at anse værdipapirerne for afstået, jf. forslagets § 6, stk. 2, nr. 1, og når der på grundlag af aktier på aktiesparekontoen erhverves aktier, aktieretter, tegningsretter eller konvertible obligationer, jf. forslagets § 6, stk. 2, nr. 2 og 3.

I den periode, hvor værdipapirerne har befundet sig på aktiesparekontoen, kan værdipapirerne have givet et afkast i form af udbytte eller værdistigning, eller værdien kan være faldet.

For så vidt angår aktier, der afnoteres, jf. forslagets § 6, stk. 1, skal det afkast, der opnås efter afnoteringen, ikke medregnes aktiesparekontoen, men til ejerens almindelige aktieindkomst uden for aktiesparekontoen. Det gælder, selv om aktierne forbliver på aktiesparekontoen. Det er en konsekvens af, at aktierne skal anses for at være afstået til ejeren selv på tidspunktet for afnoteringen.

I andre tilfælde, hvor værdipapirerne ikke længere opfylder betingelserne for at indgå på aktiesparekontoen, skal afkast frem til fristen den 20. februar i det efterfølgende år eller frem til datoen for en faktisk afståelse forinden medregnes på aktiesparekontoen. Afkastet for denne periode skal således ikke henføres til ejeren selv uden for aktiesparekontoen, selv om de pågældende værdipapirer som udgangspunkt ikke opfylder betingelserne for at indgå.

Hvis afståelsen sker inden for fristen, skal der således ikke foretages nogen regulering på eller uden for aktiesparekontoen. Afkast af værdipapirerne frem til afståelsen inden for fristen beskattes udelukkende på aktiesparekontoen. Afståelsen fra aktiesparekontoen inden fristen – f.eks. ved overførsel til ejerens depot uden for aktiesparekontoen – skal ske til værdien i handel og vandel på afståelsestidspunktet.

Ved at afstå aktierne inden for fristen opnås den fordel, at pengeinstituttet undgår at skulle foretage reguleringer på og uden for aktiesparekontoen. Sørger ejeren for rettidigt at afstå de værdipapirer, der ikke længere kan indgå på aktiesparekontoen, vil det lette opgørelsen af afkastet, idet afkastet fra de pågældende værdipapirer frem til afståelsen udelukkende skal indgå på aktiesparekontoen.

Hvis afståelsen først sker efter udløb af de frister, der fremgår af § 6, skal værdipapirerne alligevel anses for afstået ved fristens udløb til værdien på denne dato. Det afkast, der opnås efter fristens udløb, skal ikke medregnes under aktiesparekontoen, men uden for.

Undlader ejeren at afstå værdipapirerne inden fristens udløb, vil det derfor være nødvendigt for pengeinstituttet at foretage reguleringer i opgørelsen af afkastet, således at afkast efter fristens udløb ikke indgår på aktiesparekontoen, men i stedet indberettes som afkast uden for aktiesparekontoen og typisk medregnes i ejerens aktieindkomst. Pengeinstituttet vil være forpligtet til at opgøre indkomsten på aktiesparekontoen uden at medtage afkastet fra de pågældende værdipapirer fra det tidspunkt, hvor de efter forslaget skal anses for afstået, idet værdipapirerne i stedet skal anses for ejet af ejeren uden for aktiesparekontoen.

Det kan derfor være hensigtsmæssigt, at pengeinstituttet i sin aftale med kunden indsætter en bestemmelse om, at pengeinstituttet kan stille krav om, at kunden afstår værdipapirer fra aktiesparekontoen i tilfælde af, at de efter reglerne ikke længere kan indgå. Afståelsen vil eventuelt kunne ske ved overførsel til kundens værdipapirdepot uden for aktiesparekontoen.

Hvis aktiesparekontoens ejer og pengeinstituttet ikke har været opmærksom på de ændringer, der indebærer, at de pågældende værdipapirer ikke længere kan indgå på aktiesparekontoen, kan det forekomme, at afkastet også efter fristens udløb ved en fejl er medregnet til aktiesparekontoen.

I denne situation kan det blive nødvendigt inden for de almindelige forældelsesregler i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27 at foretage en tilbageregulering af afkastet fra det tidspunkt, hvor værdipapirerne ifølge fristerne i § 6 skal anses for afstået. Beskatningsgrundlaget på aktiesparekontoen vil i dette tilfælde skulle korrigeres, så afkastet efter fristens udløb ikke medregnes på aktiesparekontoen. Endvidere skal indkomsten uden for aktiesparekontoen reguleres, så afkastet i stedet medregnes ved ejerens almindelige indkomstopgørelse.

Konsekvenserne af, at værdipapirer efter forslagets § 6 skal anses for afstået, er ligeledes, at pengeinstituttet skal foretage indberetning til Skatteforvaltningen, som om afståelsen havde fundet sted. Der skal således foretages indberetning om selve erhvervelsen fra aktiesparekontoen til ejeren privat, ligesom afkast i form af udbytter, der udloddes efter fristens udløb, skal indberettes som erhvervet uden for aktiesparekontoen. Er der tale om udbytter på danske aktier eller investeringsbeviser, vil der skulle indeholdes normal udbytteskat på 27 pct.