Aktiesparekontoloven § 5

Den foreslåede bestemmelse i § 5 afgrænser den type af aktiver, der kan indgå på aktiesparekontoen.

Det foreslås, at alene værdipapirer, hvis afkast efter de almindelige regler uden for aktiesparekontoen beskattes som aktieindkomst, kan indgå på aktiesparekontoen. Omfattet af denne kategori er f.eks. almindelige aktier, omsættelige investeringsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger og omsættelige investeringsbeviser i aktiebaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning. Værdipapirer, der efter de almindelige regler beskattes som kapitalindkomst, f.eks. obligationer og beviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter, eller som personlig indkomst, f.eks. næringsaktier, kan efter forslaget ikke medtages på aktiesparekontoen.

I stk. 1, nr. 1, foreslås det, at kontantindeståender på indlånskontoen kan indgå på aktiesparekontoen.

Indeståendet kan være i danske kroner eller i udenlandsk valuta. Valutakursgevinster og -tab på en kontant indlånskonto skal således kunne indgå på aktiesparekontoen, selv om sådanne gevinster og tab uden for aktiesparekontoen medregnes til kapitalindkomsten og ikke aktieindkomsten. Som følge af, at indlånskontoen efter forslaget skal kunne oprettes i udenlandsk valuta, må de nævnte valutakursgevinster og tab nødvendigvis kunne indgå på aktiesparekontoen.

I stk. 1, nr. 2, 1. pkt., foreslås det, at aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, kan indgå på aktiesparekontoen.

Bestemmelsen indebærer, at helt almindelige aktier, der er optaget på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet (noterede aktier) kan indgå på aktiesparekontoen. Både aktier i danske og i udenlandske selskaber kan indgå. Tegningsretter og andre aktier, omfattet af aktieavancebeskatningsloven, omfattes ligeledes, hvis de er selvstændigt noterede og medregnes til aktieindkomsten.

Når der stilles krav om, at aktierne er noterede, skyldes det, at aktiernes værdi herved kan opgøres på et objektivt grundlag. Det er vigtigt for både pengeinstitutterne, Skatteforvaltningen og aktiesparekontoens ejer, at værdien er enkel at konstatere, idet beskatningsgrundlaget og dermed skatten på aktiesparekontoen skal opgøres i forhold til aktivernes værdi.

Det foreslås i stk. 1, nr. 2, 2. pkt., at følgende aktier m.v. ikke kan indgå på aktiesparekontoen:

– Personers hovedaktionæraktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4. Det skyldes, at hovedaktionærer i et vist omfang selv kan bestemme, om arbejdsvederlaget skal udbetales som løn eller udbytte. Hvis hovedaktionæraktierne kunne indgå på aktiesparekontoen, ville et sådant udbytte blive lempeligt beskattet. Det er dog ikke sædvanligt forekommende, at hovedaktionæraktier er optaget til notering samtidig med, at den personlige hovedaktionær har væsentlig direkte indflydelse på egen aflønning. Bestemmelsen ventes dermed kun at berøre en meget snæver kreds af aktionærer.

– Aktier, som en næringsskattepligtig person har erhvervet som led i sin næringsvej, jf. aktieavancebeskatningslovens § 17. Afkast på næringsaktier beskattes som personlig indkomst.

– Aktier ejet af kapitalfondspartnere, jf. aktieavancebeskatningslovens § 17 A. Normalafkastet beskattes som aktieindkomst, men en andel af afkastet (det såkaldte »carried interest«) beskattes som personlig indkomst.

– Andelsbeviser og andele i andelsforeninger, der omfattes af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, jf. aktieavancebeskatningslovens § 18. Afkast på sådanne beviser og andele beskattes som kapitalindkomst.

– Aktier og investeringsbeviser i investeringsselskaber, der omfattes af aktieavancebeskatningslovens § 19. Sådanne værdipapirer beskattes som kapitalindkomst, dog i visse tilfælde som personlig indkomst.

– Investeringsbeviser omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 22. Der er tale om investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning. Disse beviser beskattes som kapitalindkomst.

– Konvertible obligationer. Renteafkastet beskattes som kapitalindkomst, mens gevinst og tab beskattes som aktieindkomst.

Baggrunden for afgrænsningen er, at kun aktier m.v., hvis afkast efter de almindelige regler beskattes som aktieindkomst, skal kunne indgå på aktiesparekontoen, mens aktier m.v., hvis afkast beskattes som kapitalindkomst eller personlig indkomst, ikke skal kunne indgå. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, punkt 3.

I stk. 1, nr. 3, foreslås det, at investeringsbeviser omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 20, stk. 2, eller § 21 kan indgå på aktiesparekontoen. Der er tale om henholdsvis omsættelige beviser i akkumulerende investeringsforeninger og omsættelige beviser i aktiebaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning. I begge tilfælde beskattes afkastet som aktieindkomst.

Det er for disse omsættelige investeringsbeviser ikke et krav for at kunne indgå på aktiesparekontoen, at investeringsbeviserne er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. Det er imidlertid et krav, at de er omsættelige, så der løbende kan konstateres en værdi. Er investeringsbeviserne, som omfattes af aktieavancebeskatningslovens § 20, stk. 2, eller § 21, noterede, vil de være omfattet af forslagets stk. 1, nr. 2.

Som en del af Aftale om Erhvervs- og Iværksætterinitiativer blev der, ud over tiltaget vedrørende aktiesparekontoen, bl.a. også indgået aftale om at indføre en mere ensartet beskatning af beviser i aktiebaserede investeringsinstitutter, således at afkast fra aktiebaserede investeringsselskaber fra 2019 skal henregnes til aktieindkomsten frem for kapitalindkomsten.

Med gennemførelsen af dette tiltag vil beviser i aktiebaserede investeringsinstitutter ikke længere være omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, men af en ny § 19 B. Afkast herfra vil blive beskattet som aktieindkomst. Dermed vil de kunne indgå på aktiesparekontoen i henhold til lovforslaget, hvis de er noterede, dvs. optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, jf. lovforslagets § 5, stk. 1, nr. 2.

Aktiesparekontolovens § 5 vil imidlertid i forbindelse med ændringen af aktieavancebeskatningslovens § 19 blive foreslået udvidet, så aktiebaserede investeringsbeviser, der ikke opfylder betingelsen om at være noterede, men som er omsættelige, også vil kunne indgå på aktiesparekontoen. Gennemføres disse ændringer vil det indebære, at både noterede og omsættelige aktiebaserede investeringsbeviser vil kunne indgå på aktiesparekontoen, når afkastet efter de almindelige regler uden for aktiesparekontoen beskattes som aktieindkomst.

Det foreslås i stk. 2, at aktier, aktieretter, tegningsretter og konvertible obligationer, som tildeles på grundlag af aktier m.v., der indgår på aktiesparekontoen, kan erhverves på aktiesparekontoen.

Sådanne værdipapirer skal efter forslaget kunne erhverves på aktiesparekontoen, forudsat at de knytter sig til en moderaktie, der allerede indgår på aktiesparekontoen. Det skal derimod ikke være muligt at overføre eksempelvis unoterede tegningsretter, som stammer fra aktier uden for aktiesparekontoen, til aktiesparekontoen.

Baggrunden for, at de pågældende værdipapirer skal kunne erhverves på aktiesparekontoen, selv om de ikke er noterede, er, at aktiesparekontoens ejer – på lige fod med andre aktionærer – skal kunne deltage i en kapitaludvidelse. Der er endvidere normalt et almindeligt marked for handel med tegningsretter til noterede aktier, ligesom de normalt har en kort løbetid, hvorfor værdiansættelsen ikke burde volde særlige problemer.

Bestemmelsen i stk. 2 skal ses i sammenhæng med forslagets § 6, stk. 2, nr. 2 og 3, hvorefter unoterede aktier (herunder fondsaktier) og aktie- og tegningsretter samt konvertible obligationer skal anses for afstået fra aktiesparekontoen den 20. februar i året efter erhvervelsen, hvis de fortsat indgår på aktiesparekontoen på dette tidspunkt.

Bestemmelsen stk. 2 giver aktiesparekontoejeren mulighed for at modtage fondsaktier, aktieretter og tegningsretter på grundlag af moderaktier på aktiesparekontoen. Ejeren kan efterfølgende, men inden fristen i forslagets § 6, stk. 2, udnytte tegningsretterne til tegning af aktier eller konvertible obligationer. Er de nytegnede aktier unoterede, eller er der tale om konvertible obligationer, skal de dog anses for afstået fra aktiesparekontoen den 20. februar i året efter erhvervelsen, jf. forslagets § 6, stk. 2.

Hvis der ved en fejl er erhvervet værdipapirer på aktiesparekontoen, som ikke opfylder betingelserne for at indgå på aktiesparekontoen, skal værdipapirerne afstås, ligesom der inden for de almindelige forældelsesregler må foretages en korrektion, så afkastet ikke beskattes på aktiesparekontoen, men hos ejeren ved opgørelsen af den almindelige indkomst. Reguleringen må foretages tilbage fra den dag, hvor værdipapirerne blev erhvervet på aktiesparekontoen.

Konsekvenserne af, at der erhverves værdipapirer på aktiesparekontoen, som ikke kan indgå, er derfor efter forslaget, at de ikke anses for at have indgået på aktiesparekontoen. De skal tages ud, så snart det konstateres, at de ikke opfylder betingelserne for at indgå. Skattemæssigt betragtes de som ikke at være indgået. I stedet skal de anses for at have været erhvervet af ejeren uden for aktiesparekontoen. Skattemæssigt skal de tilbageføres til ejeren til den samme værdi, de oprindeligt blev overført for til aktiesparekontoen. Ethvert afkast skal i stedet medregnes ved opgørelsen af den almindelige indkomst for ejeren. Hvis værdipapirerne oprindeligt blev overført til aktiesparekontoen fra ejerens eget almindelige depot uden for aktiesparekontoen, skal den beskatning, som ejeren måtte være blevet udsat for i forbindelse med den fejlagtige overførsel, ligeledes tilbageføres.

Hvis afkastet allerede er blevet medregnet og beskattet på aktiesparekontoen, skal der foretages tilbageregulering af indkomsten på aktiesparekontoen, ligesom afkastet i stedet skal medregnes til ejerens indkomst efter de almindelige regler uden for aktiesparekontoen.

Ændringen af skatteansættelsen og korrektionen på aktiesparekontoen vil skulle ske efter de almindelige regler i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27. § 26 fastsætter, at Skatteforvaltningen som udgangspunkt skal afsende varsel om en ændring af skatteansættelsen senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Foreligger der omstændigheder, der indebærer, at Skatteforvaltningen kan foretage en ekstraordinær ansættelse, kan forvaltningen dog afsende varsel om ændring efter denne dato, jf. skatteforvaltningslovens § 27.