Aktiesparekontoloven § 29

Med § 29 foreslås det at straffe handlinger, der kan føre til fejl i beskatningen af aktiesparekontoen og dermed også fejl i ejerens beskatning uden for kontoen, herunder manglende tilsyn med de regler, der er en forudsætning for en korrekt opgørelse af afkastet på aktiesparekontoen.

Det er det institut, hvor aktiesparekontoen er oprettet, der har pligt til at føre tilsyn med, at kontoen overholder de fastsatte regler, og ansvarssubjektet er således en juridisk person, hvorfor strafansvaret er begrænset til bøde. Det er en forudsætning for strafansvar, at fejlene skyldes, at pengeinstituttet har handlet med forsæt eller grov uagtsomhed i forhold til anvendelse af reglerne, hvilket betyder, at f.eks. tastefejl eller andre undskyldelige fejl ikke er strafbare. Et pengeinstituts bevidste overtrædelse af beløbsgrænsen på 50.000 kr. for indskud på aktiesparekontoen vil eksempelvis kunne udløse strafansvar.

Det er dog aktiesparekontoens ejer, der er ansvarssubjekt i relation til den foreslåede bestemmelse i § 29, stk. 1, nr. 4. Det foreslås, at bødeniveauet for overtrædelse af denne bestemmelse bliver 5.000 kr.

Det foreslås, at sanktionsniveauet for bestemmelserne i § 29, stk. 1, nr. 1-3, følger det bødeinterval, der fremgår af bemærkningerne til skatteindberetningsloven, dog således at antallet af de aktiesparekonti, som det kontoførende pengeinstitut administrerer, bliver udgangspunktet for bødeberegningen. Det foreslås således, at jo flere aktiesparekonti, pengeinstituttet administrer, des højere bødeniveau.

Det foreslås således, at der for hver fejl, pengeinstituttet begår, anvendes et bødeinterval fra 5.000 kr. til 80.000 kr. efter følgende skala for, hvor mange aktiesparekonti, pengeinstituttet administrerer:

1. Fra 1 til 1.000 aktiesparekonti: Bøde på 5.000 kr.

2. Over 1.000 til 5.000 aktiesparekonti: Bøde på 10.000 kr.

3. Over 5.000 til 10.000 aktiesparekonti: Bøde på 20.000 kr.

4. ver 10.000 til 50.000 aktiesparekonti: Bøde på 40.000 kr.

5. Flere end 50.000 aktiesparekonti: Bøde på 80.000 kr.

Efter stk. 1, nr. 1, kan den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige, vildledende eller ufuldstændige oplysninger til brug for skattekontrollen, straffes med bøde. Ansvarssubjektet er det kontoførende pengeinstitut. Det kontoførende pengeinstitut har pligt til at beregne, indeholde og betale skat efter denne lov. Pengeinstituttet har på tilsvarende måde pligt til at beregne og indbetale afgift i tilfælde af, at ejeren har foretaget for store indskud på aktiesparekontoen, jf. forslagets § 9, stk. 3. Skatteforvaltningen kan kontrollere instituttets opgørelse og beregning af skat og afgift.

Efter stk. 1, nr. 2, straffes med bøde den, der undlader at påse overholdelse af reglerne i §§ 5-9. Der er tale om regler om, hvilke aktiver der kan indgå på aktiesparekontoen, om forbud mod optagelse af lån og forbud mod forrentning, samt regler der regulerer omfanget af indskud på aktiesparekontoen. Da det er aktiesparekontoens ejer, der har den fulde rådighed over kontoen, har pengeinstituttet alene en tilsynspligt. Hvis ejeren ikke følger pengeinstituttet opfordring til at afstå værdipapirer efter § 6, vil pengeinstituttet være forpligtet til at behandle værdipapirerne, som om de var afstået fra aktiesparekontoen.

Efter stk. 1, nr. 3, straffes med bøde den, der undlader at afgive oplysninger efter § 11, stk. 2, til det modtagende institut. Ansvarssubjektet er det afgivende institut. Der er tale om en situation, hvor ejeren af en aktiesparekonto ønsker at flytte kontoen fra et pengeinstitut til et andet, og hvor kontoen derfor skal fortsætte som aktiesparekonto. Afgivelse af de i § 11, stk. 2, nævnte oplysninger er en forudsætning for, at det modtagende pengeinstitut kan opfylde sine forpligtelser i henhold til loven.

Efter stk. 1, nr. 4, straffes med bøde den, der undlader at afgive oplysninger efter § 16, stk. 4. Der er tale om den situation, hvor aktiesparekontoens ejer flytter til eller fra udlandet, således at den skattemæssige status som fuldt eller begrænset skattepligtig ændres. Ejeren vil kunne straffes med bøde, hvis denne ikke oplyser pengeinstituttet om skiftet i skattemæssig status.

Efter stk. 1, nr. 5, straffes med bøde det institut, der undlader at afgive oplysninger efter § 26, stk. 2. Der er tale om en situation, hvor et institut undlader at give Skatteforvaltningen de oplysninger, som Skatteforvaltningen har vurderet at have brug for, for at kunne foretage en effektiv kontrol. Instituttet vil kunne straffes med bøde, hvis det ikke afgiver de pålagte oplysninger inden for den af Skatteforvaltningen fastsatte frist.

Efter stk. 2 kan der pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5. Det fremgår af straffelovens § 25, at en juridisk person kan straffes med bøde, når det er bestemt ved eller i medfør af lov.

For at en juridisk person kan blive strafansvarlig kræves, at der inden for den juridiske persons virksomhed er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere personer, der er knyttet til den juridiske person eller »den juridiske person som sådan«. Det sidste betyder, at f.eks. manglende procedurer til sikring af kontrol, anonyme fejl eller ophobning af fejl, hvor hver enkelt fejl ikke i sig selv er nok til at statuere uagtsomhed, kan tilregnes virksomheden.

Der er således ikke tale om et objektivt ansvar, idet der skal kunne bevises forhold begået af den juridiske person, som kan karakteriseres som enten forsætlige eller groft uagtsomme. Det er ikke et krav, at den eller de personer, der rent faktisk har begået forholdet, skal kunne identificeres. En juridisk person kan kun straffes med bøde, og der kan ikke fastsættes forvandlingsstraf.

Efter stk. 3 kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifter, der udfærdiges i medfør af denne lov. Bestemmelsen sikrer, at der er hjemmel til bødestraf for overtrædelse af bestemmelser i bekendtgørelser udstedt i medfør af aktiesparekontoloven, jf. forslagets § 28.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formidlende omstændigheder. jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.