Aktiesparekontoloven § 22

Det foreslås i § 22, at hvis Skatteforvaltningen forhøjer eller nedsætter skat eller eventuel afgift efter udløbet af fristen i § 20, forfalder beløbet 14 dage efter Skatteforvaltningens afgørelse.

Forslaget indebærer, at instituttet skal betale den forhøjede skat eller afgift senest 14 dage efter datoen for afgørelsen. Er der tale om en nedsættelse, skal Skatteforvaltningen tilbagebetale skatten eller afgiften inden for samme frist.

Efter gældende regler opkræves personers almindelige indkomstskat som kildeskat i løbet af året. Efter udløbet af indkomståret og frem til 1. juli i året efter indkomståret er det muligt at indbetale yderligere skat mod betaling af en rente, jf. kildeskattelovens § 59. Hvis den samlede betalte skat er mindre end den endelige indkomstskat, opkræves det manglende skattebeløb som restskat. Hvis den betalte skat er større end den endelige indkomstskat, udbetales det overskydende skattebeløb som overskydende skat.

Ved restskat betales et restskattetillæg, der for indkomståret 2017 udgør 3,7 pct. Ved overskydende skat modtager den indkomstskattepligtige et godtgørelsestillæg, der for indkomståret 2017 udgør 0,5 pct. Reglerne om størrelsen af restskattetillægget og godtgørelsestillægget er ændret ved lov nr. 359 af 29. april 2018. Restskattetillægget for indkomståret 2018 vil ved det nuværende renteniveau komme til at udgøre 4,4 pct. Godtgørelsestillægget for indkomståret 2018 vil ved det nuværende renteniveau komme til at udgøre 0,0 pct.

Gennemføres der senere en forhøjelse af den almindelige indkomstskat, pålægges der efter gældende regler renter, således at den indkomstskattepligtige af en restskat skal betale en rente pr. påbegyndt måned på 0,4 pct.(2018-niveau) fra den 1. september i året efter indkomståret og frem til udløbet af den måned, hvori afgørelsen om ansættelsesændringen udskrives. Ved nedsættelse af den almindelige indkomstskat modtager den indkomstskattepligtige en tilsvarende rente pr. påbegyndt måned på 0,4 pct.(2018-niveau) af nedsættelsen fra den 1. september i året efter indkomståret og frem til udløbet af den måned, hvori afgørelsen om ansættelsesændringen udskrives.

Efter forslaget skal pengeinstituttet og aktiesparekontoens ejer ikke betale renter for den periode, der forløber fra tidspunktet, hvor skatten eller afgiften oprindeligt skulle have været betalt (normalt den 22. januar i året efter optjeningsåret), og indtil forfaldstidspunktet for en forhøjelse. Ved en nedsættelse skal Skatteforvaltningen efter forslaget heller ikke betale renter af nedsættelsesbeløbet for perioden frem til forfaldstidspunktet for tilbagebetalingskravet.

Baggrunden for, at der efter forslaget ikke skal beregnes renter ved senere ændringer af skatten eller afgiften på aktiesparekontoen er, at pengeinstitutterne ved administrationen af aktiesparekontoen må antages at bestræbe sig på at betale den korrekte skat på kundernes vegne – hverken mere eller mindre. En forkert beregnet skat, der efterfølgende skal opkræves hos aktiesparekontoens ejer, vil således være problematisk for pengeinstituttet. Der ses derfor ikke i relation til aktiesparekontoen at være behov for via rentereglerne at skabe et yderligere incitament for pengeinstitutterne til at betale den korrekte skat.

Derimod skal der efter forslaget betales renter, hvis pengeinstituttet ikke betaler til tiden, dvs. på forfaldstidspunktet. På forfaldstidspunktet for en forhøjelse belastes skattekontoen således med den yderligere skat eller afgift, som udløses ved forhøjelsen. Hvis beløbet ikke betales senest på forfaldstidspunktet, påløber der renter efter de regler, der gælder for skattekontoen. Renten udgør 0,7 pct.(2018-niveau) pr. måned, jf. opkrævningslovens § 16 c, stk. 1. Er der tale om en nedsættelse, ydes ingen renter i forbindelse med tilbagebetalingen af den for meget betalt skat eller afgift, idet tilgodehavender på skattekontoen efter gældende regler ikke forrentes, jf. opkrævningslovens § 16 c, stk. 3.