Aktiesparekontoloven § 16

Bestemmelsen omhandler beskatningen af begrænset skattepligtige personer.

Det foreslås i stk. 1, at hvis ejeren af aktiesparekontoen er begrænset skattepligtig efter kildeskattelovens § 2, skal der til beskatningsgrundlaget alene medregnes udbytter, jf. ligningslovens § 16 A, af aktier m.v. i danske selskaber m.v.

Forslaget indebærer, at personer, der ikke er fuldt skattepligtige til Danmark, alene skal beskattes på aktiesparekontoen af udbytter fra danske selskaber. Gevinst og tab på værdipapirer skal derimod ikke beskattes.

Efter lovforslagets § 1 er det alene fuldt skattepligtige personer, som skal kunne oprette en aktiesparekonto. Efter forslagets § 9 skal alene fuldt skattepligtige personer kunne foretage indskud på aktiesparekontoen. Begrænset skattepligtige personer skal således hverken kunne oprette eller indskyde på en aktiesparekonto.

Personer, der ved fraflytning overgår fra at være fuldt til begrænset skattepligtige, skal dog efter forslaget kunne beholde en allerede oprettet aktiesparekonto.

Lovforslagets § 16 omhandler således beskatningen af begrænset skattepligtige personer. Det er typisk personer, som bor i udlandet og er skattepligtige og hjemmehørende der. Fuldt skattepligtige personer, der efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark anses for hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, betragtes ikke som fuldt skattepligtige, jf. forslagets § 1, stk. 1, 2. pkt. Det er typisk personer, der er flyttet til udlandet og har bevaret deres bolig i Danmark, men som følge af tilknytningen til det land, de er flyttet til, anses for skattemæssigt hjemmehørende der efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.

Uden for aktiesparekontoen er beskatningen af afkast af værdipapirer for begrænset skattepligtige personer som udgangspunkt begrænset til udbytter fra danske aktier, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6. Danmark har som udgangspunkt ikke intern hjemmel til at beskatte begrænset skattepligtige af kursgevinster og tab, eller af udenlandske udbytter samt af renteindtægter.

I overensstemmelse hermed foreslås det i stk. 1, at der til beskatningsgrundlaget alene skal medregnes udbytter af aktier m.v. i danske selskaber m.v., hvis ejeren af aktiesparekontoen er begrænset skattepligtig efter kildeskattelovens § 2. Det foreslås dermed at indrette beskatningen af aktiesparekontoen under hensyntagen til, hvordan begrænset skattepligtige beskattes uden for aktiesparekontoen i overensstemmelse med Danmarks eksisterende beskatningsregler.

Bestemmelsen forudsætter ikke, at den pågældende person, som ikke er fuldt skattepligtig til Danmark, har indtægter i form af udbytter fra danske selskaber. Hvis der ikke er danske udbytter, vil årets beskatningsgrundlag på aktiesparekontoen blot udgøre 0 kr. Der er således ikke krav om lukning af aktiesparekontoen, blot fordi der ikke er danske udbytter til beskatning.

Beskatningsgrundlaget for begrænset skattepligtige omfatter udbytte på aktier, der udloddes fra danske selskaber, og udbytte på investeringsbeviser m.v., der udloddes fra danske investeringsinstitutter. Udbytte defineres i overensstemmelse med de almindelige danske regler i ligningslovens § 16 A.

Ved afståelse af aktier til det selskab, der har udstedt aktierne (salg til udstedende selskab) skal afståelsessummen som udgangspunkt ikke behandles som udbytte, men efter de almindelige regler om afståelse af aktier, når aktierne er optaget til handel på et reguleret marked, jf. ligningslovens § 16 B, stk. 1, nr. 5. Det indebærer, at afståelsen ikke udløser beskatning på aktiesparekontoen for den begrænset skattepligtige person.

I de få tilfælde, hvor en sådan afståelsessum skal betragtes som udbytte, vil der i de fleste tilfælde være mulighed for at anmode om dispensation fra Skatteforvaltningen. Hvis der opnås dispensation fra udbyttebeskatningen, skal afståelsessummen ikke anses for udbytte i relation til aktiesparekontoen. Det indebærer, at den begrænset skattepligtige ikke skal beskattes af afståelsessummen under aktiesparekontoen.

Det foreslås i stk. 2, at de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 13 (om beskatning for fuldt skattepligtige), i § 14 (om skattesatsen på 17 pct. for fuldt skattepligtige) og i § 18 (om lempelse for udenlandsk skat), ikke skal gælde for begrænset skattepligtige, der beskattes efter forslagets § 16.

Den foreslåede § 15, stk. 1, om negativ skat er ikke relevant for begrænset skattepligtige. Indkomsten under begrænset skattepligt omfatter kun udbytter fra danske selskaber og kan dermed ikke resultere i et tab. Den foreslåede § 15, stk. 2, skal imidlertid gælde for begrænset skattepligtige i den forstand, at en negativ skat, der hidrører fra en periode under fuld skattepligt, vil kunne modregnes i positiv skat under den begrænsede skattepligt.

At § 18 ikke skal gælde skyldes, at beskatningen for begrænset skattepligtige foreslås isoleret til udbytte af danske aktier. Her skal Danmark ikke lempe for udenlandske skatter, men har adgang til at beskatte udbyttet fra Danmark fuldt ud med typisk 15 pct. eller mere. Der henvises til bemærkningerne til § 16, stk. 3.

Det foreslås i stk. 3, at begrænset skattepligtige skal beskattes med en sats på 15 pct. af beskatningsgrundlaget med fradrag for omkostninger på aktiesparekontoen, der er medgået til modtagelse af udbyttet.

Forslaget indebærer, at beskatningen af aktiesparekontoen indrettes under hensyntagen til, hvordan begrænset skattepligtige normalt beskattes uden for aktiesparekontoen.

Det følger af kildeskattelovens § 2, stk. 6, at hvis en person er skattepligtig efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, udgør indkomstskatten 27 pct. af udbyttet. Beskatningen nedsættes til 15 pct., hvis personen er hjemmehørende i et land, der skal udveksle oplysninger med de danske myndigheder i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager. Enkelte dobbeltbeskatningsoverenskomster indeholder dog en lavere sats end 15 pct. Her vil den aftalte sats efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten være afgørende for beskatningen.

For personer hjemmehørende i lande, hvor Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller udveksler oplysninger, vil den indeholdte kildeskat på 27 pct. være den endelige skat. Dette vil også være procentsatsen i de situationer, hvor det ikke dokumenteres, hvem der konkret er den retmæssige ejer af udbyttet.

Når det foreslås, at skatten for begrænset skattepligtige med en aktiesparekonto i alle tilfælde skal udgøre 15 pct., skyldes det, at udbytter af danske aktier, der udloddes til en person, der er hjemmehørende i udlandet, i langt de fleste tilfælde kun beskattes med 15 pct.

Hvis satsen blev fastsat til 17 pct., ville begrænset skattepligtige, der er hjemmehørende i udlandet, i langt de fleste tilfælde være henvist til at tilbagesøge differencen på 2 procentpoint ved henvendelse til de danske skattemyndigheder. Denne tilbagesøgningsprocedure undgås med forslaget om, at den endelige skattesats fastsættes til 15 pct. i stedet for 17 pct.

I de få tilfælde, hvor Danmark kun har adgang til at beskatte danske udbytter med en lavere sats end 15 pct., skal pengeinstituttet efter forslaget alligevel afregne en skat på 15 pct. på aktiesparekontoen. Aktiesparekontoens ejer vil herefter kunne få refunderet det for meget opkrævede beløb ved henvendelse til Skatteforvaltningen. Denne udbetaling holdes efter forslaget af praktiske grunde uden for aktiesparekontoen. Det skyldes, at tilbagebetalingsproceduren foregår hos Skatteforvaltningen, uden at pengeinstituttet nødvendigvis er involveret.

For personer hjemmehørende i lande, hvor Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller udveksler oplysninger, har Danmark efter gældende regler uden for aktiesparekontoen adgang til at beskatte danske udbytter med 27 pct., som vil være den endelige skat.

Efter forslaget vil sådanne udbytter på aktiesparekontoen kun blive beskattet med 15 pct.

Forslaget er begrundet i administrative hensyn, idet det hermed ikke er nødvendigt for pengeinstituttet at undersøge og følge med i, om den i udlandet boende ejer er hjemmehørende i et land, som Danmark har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med eller udveksler oplysninger med. Pengeinstituttet skal blot sikre sig, at ejeren ikke er fuldt skattepligtig til Danmark.

Det foreslås, at der er fradrag på aktiesparekontoen for omkostninger, der relaterer sig til modtagelse af det skattepligtige udbytte på danske aktier, f.eks. udgifter til udskrifter fra værdipapircentralen, der informerer om det danske udbytte. Det er alene gebyrer, der afregnes over aktiesparekontoen, og ikke gebyrer m.v., som opkræves uden for aktiesparekontoen, som vil kunne fratrækkes ved opgørelsen af det skattepligtige danske udbytte.

Det foreslås i stk. 4, at aktiesparekontoens ejer skal informere instituttet om sin skattemæssige status senest 30 dage efter, at den skattemæssige status er skiftet til begrænset skattepligtig eller til fuld skattepligtig, og at ejeren skal indsende en bekræftelse fra Skatteforvaltningen på skiftet af skattemæssig status, når bekræftelsen foreligger.

Forslaget indebærer, at ejeren af aktiesparekontoen har en forpligtelse til at informere pengeinstituttet om sin fraflytning til udlandet og om sin tilbageflytning til Danmark i tilfælde, hvor flytningen medfører skift af skattemæssig status, dvs. hvis personen ved fraflytningen overgår til at være begrænset skattepligtig henholdsvis ved tilflytningen overgår til at være fuldt skattepligtig. Pengeinstituttet skal informeres senest 30 dage efter skiftet af skattemæssig status. Dette skal sikre, at pengeinstituttet er informeret om personens skattemæssige status, således at instituttet kan foretage en korrekt opgørelse af afkastet og skatten på aktiesparekontoen.

Aktiesparekontoens ejer skal endvidere anmode Skatteforvaltningen om at bekræfte skiftet fra fuld til begrænset skattepligt (ved fraflytning) eller skiftet fra begrænset til fuld skattepligt (ved tilflytning) samt datoen for skiftet af skattemæssig status. Ejeren skal indsende denne bekræftelse til pengeinstituttet, når den foreligger.

På grundlag af oplysningerne fra ejeren og bekræftelsen fra Skatteforvaltningen om skift af skattemæssig status og datoen for til- eller fraflytningen skal pengeinstituttet herefter foretage en opgørelse af indkomsten for de relevante perioder. Opgørelsen skal om nødvendigt foretages med tilbagevirkende kraft, hvis oplysningerne først er tilgået pengeinstituttet nogen tid efter til- eller fraflytningen.

I nogle tilfælde kan det forekomme, at flytning til udlandet ikke indebærer skift af skattemæssig status. En person kan eksempelvis få arbejde og bolig i udlandet, mens familien bliver boende i Danmark. I så fald vil den fulde danske skattepligt normalt være bevaret, idet den pågældende fortsat vil have bolig til rådighed hos familien i Danmark, mens det vil afhænge af de nærmere konkrete omstændigheder, om den pågældende må anses for hjemmehørende i Danmark eller i udlandet i skattemæssig henseende. Anses personen fortsat for hjemmehørende i Danmark, skal den pågældende ikke anses for fraflyttet i skattemæssig henseende, og der skal derfor ikke foretages nogen ekstraordinær opgørelse eller ændret beskatning af aktiesparekontoen. Beskatningen vil i denne situation fortsat ske efter forslagets § 13 efter reglerne for fuldt skattepligtige.

I forbindelse med tilflytning fra udlandet kan det på tilsvarende måde forekomme, at personen ud fra de konkrete forhold fortsat må anses for hjemmehørende i udlandet, eventuelt fordi den pågældende bevarer bopæl hos familien der.

Det kan i nogle tilfælde være vanskeligt for pengeinstituttet at vurdere, om flytningen til eller fra Danmark har konsekvenser for beskatningen under aktiesparekontoen. Det er baggrunden for, at pengeinstituttet skal have besked fra aktiesparekontoens ejer med bekræftelse fra Skatteforvaltningen om en ændring af skattepligtsstatus som betingelse for, at pengeinstituttet skal iværksætte en ekstraordinær opgørelse og ændret beskatning af indkomsten på aktiesparekontoen.

Selv om begrænset skattepligtige efter forslagets § 1 ikke skal kunne oprette en aktiesparekonto, antages det ikke at blive helt usædvanligt, at personer, der bor i udlandet, har en dansk aktiesparekonto. Det gælder f.eks. personer, der tidligere har boet i Danmark og bevarer deres danske aktiesparekonto efter fraflytning til udlandet.

I forbindelse med en persons fraflytning til udlandet anses aktier efter gældende regler for realiseret, og den tilhørende fraflytterskat skal beregnes, jf. aktieavancebeskatningslovens § 38. Dette gælder dog kun, hvis værdien af den fraflyttede persons beholdning af aktier udgør mindst 100.000 kr.

Aktier på en pensionsordning medregnes efter de gældende regler ikke i beholdningen på 100.000 kr. Det skyldes, at en værdistigning på disse aktier allerede undergives beskatning frem til fraflytningsdatoen efter reglerne i pensionsafkastbeskatningsloven som følge af beskatningen efter lagerprincippet.

I overensstemmelse hermed foreslås det ikke, at aktier på en aktiesparekonto skal medregnes i opgørelsen af, om den skattepligtiges samlede aktiebeholdning ved fraflytning er større eller mindre end 100.000 kr.

Baggrunden er, at en værdistigning på aktier på en aktiesparekonto frem til fraflytningsdatoen efter forslaget vil blive beskattet under aktiesparekontoen.