LBK nr 281 af 13/03/2025
Skatteministeriet
Aktiesparekontoloven § 13
Beskatningsgrundlaget opgøres som forskellen mellem værdien af alle aktiver på aktiesparekontoen ved indkomstperiodens slutning og aktivernes værdi ved indkomstperiodens begyndelse med fradrag af indkomstperiodens indskud på aktiesparekontoen og med tillæg af indkomstperiodens udlodninger, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Positiv og negativ skat indgår ikke i værdien efter stk. 1. Skat, der er betalt eller indeholdt i løbet af indkomstperioden, anses for en udlodning. Skat, der er refunderet på aktiesparekontoen i løbet af indkomstperioden, anses for et indskud.
Forarbejder til Aktiesparekontoloven § 13
RetsinformationDen foreslåede bestemmelse indeholder reglerne for opgørelse af beskatningsgrundlaget på aktiesparekontoen for personer, der er hjemmehørende og fuldt skattepligtige til Danmark.
Det foreslås i stk. 1, at beskatningsgrundlaget opgøres som forskellen mellem værdien af alle aktiver på aktiesparekontoen ved indkomstperiodens slutning og aktivernes værdi ved indkomstperiodens begyndelse med fradrag af indkomstperiodens indskud på aktiesparekontoen og med tillæg af indkomstperiodens udlodninger. Det foreslås endvidere, at værdien reduceres med et eventuelt negativt indestående på indlånskontoen ved indkomstperiodens udløb
Forslaget indebærer, at årets samlede afkast skal beskattes efter lagerprincippet. Afkastet omfatter årets realiserede avancer og tab, årets urealiserede værdistigninger og –fald, årets modtagne udbytter samt negative renter.
Efter forslaget opgøres årets afkast som forskellen mellem værdien af alle aktiver på aktiesparekontoen ved udgangen af indkomstperioden (ultimoværdien) og ved indgangen af indkomstperioden (primoværdien). Værdier i udenlandsk valuta omregnes til danske kroner. Primoværdien omregnes i forhold til valutakursen primo året, mens ultimoværdien omregnes i forhold til valutakursen ultimo året. Der skal endvidere foretages regulering for årets indskud og hævninger. Den opgjorte værdi reduceres derfor med indkomstperiodens indskud på aktiesparekontoen og forhøjes med indkomstperiodens udlodninger. Teknisk sker dette ved, at primoværdien forhøjes med årets indskud og reduceres med årets udlodninger.
I opgørelsen indgår alle aktiver på aktiesparekontoen, både kontant indestående på indlånskontoen og handelsværdien af samtlige værdipapirer på værdipapirdepotet.
Indestående på indlånskontoen kan være negativt som følge af, at pengeinstituttet har lagt ud for betaling af skat, hvis der ikke har været likviditet på aktiesparekontoen til betaling af skatten, hvilket er udtryk for, at pengeinstituttet har ydet et lån til opspareren. Et negativt indestående på indlånskontoen reducerer således værdien af aktiesparekontoen.
Eksempel 1
En person ejer både en aktiesparekonto og et almindeligt værdipapirdepot.
Aktiesparekontoen indeholder som udgangspunkt værdier for 8.000 kr. i form af et kontant indestående, inden ejeren foretager en vedlagsfri overførsel af aktier til en markedsværdi på 20.000 kr. fra sit almindelige depot. Efter overførelsen udgør værdien på kontoen dermed 28.000 kr. i alt.
Den vederlagsfrie overførsel betragtes som et indskud på aktiesparekontoen, og den skal således fratrækkes i opgørelsen af beskatningsgrundlaget på kontoen. Hvis det lægges til grund, at værdien af de indskudte aktier er steget til 22.000 kr. ved årets udgang, mens der i øvrigt ikke er sket nogen ændringer, da kan beskatningen på aktiesparekontoen efter lovforslagets § 13 opgøres på følgende måde:
Aktiesparekontoen | Kr. |
---|---|
1. Primoværdi | 8.000 |
2. Årets udlodninger | 0 |
3. Årets indskud | 20.000 |
4. Ultimoværdi | 30.000 |
5. Beskatningsgrundlag (4 - 3 + 2 - 1) | 2.000 |
6. Skat til betaling (5 * 17 pct.) | 340 |
Det bemærkes, at værdien på aktiesparekontoen ligger inden for grundbeløbet på 50.000 kr. efter lovforslagets § 9, stk. 1, hvorfor der ikke forekommer begrænsninger i forhold til at indskyde 20.000 kr. i form af en overførsel af aktier. I eksemplet er der set bort fra eventuelle omkostninger forbundet med overførslen.
Gevinster eller tab på aktierne i perioden før overførslen til aktiesparekontoen beskattes efter de almindelige regler for beskatning af aktieindkomst. Hvis ejeren f.eks. har erhvervet aktierne på det almindelige depot for 15.000 kr., betragtes det som en realisation af en positiv aktieindkomst på 5.000 kr., når vedkommende overfører aktierne til en markedsværdi på 20.000 kr. til aktiesparekontoen. Denne aktieindkomst beskattes med 27 eller 42 pct. afhængigt af ejerens øvrige aktieindkomst.
Eksempel 2
Situationen er tilsvarende eksempel 1 ovenfor, men her overføres aktierne til aktiesparekontoen mod et delvist vederlag. Der betales således 8.000 kr. fra aktiesparekontoen som et delvist vederlag for de overførte aktier, der har en markedsværdi på 20.000 kr.
På aktiesparekontoen registreres et indskud på 12.000 kr. svarende til forskellen mellem værdien af de overførte værdipapirer (20.000 kr.) og det delvise vederlag på 8.000 kr., som betales fra aktiesparekontoen. Indskuddet skal fratrækkes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget på kontoen.
Hvis det lægges til grund, at værdien af de indskudte aktier er steget til 22.000 kr. ved årets udgang, mens der i øvrigt ikke er sket nogen ændringer, da kan beskatningen på aktiesparekontoen opgøres som følger:
Aktiesparekontoen | Kr. |
---|---|
1. Primoværdi | 8.000 |
2. Årets udlodninger | 0 |
3. Årets indskud (20.000 - 8.000) | 12.000 |
4. Ultimoværdi | 22.000 |
5. Beskatningsgrundlag (4 - 3 + 2 - 1) | 2.000 |
6. Skat til betaling (5 * 17 pct.) | 340 |
Gevinster eller tab på aktierne i perioden før overførslen til aktiesparekontoen beskattes efter de almindelige regler for beskatning af aktieindkomst, som det også var tilfældet i eksempel 1.
Overførsel af aktier til en aktiesparekonto betragtes således som en afståelse, der giver anledning til beskatning efter aktieavancebeskatningsloven. Ejeren vil således også i dette eksempel realisere en aktieavance på 5.000 kr., hvis aktierne, der ved overførslen har en værdi på 20.000 kr., oprindeligt er erhvervet for 15.000 kr.
Beskatningen på aktiesparekontoen afhænger heller ikke af, om overførslen sker helt eller delvist uden vederlag. Det skyldes, at det alene er værdiudviklingen i den tid, hvor aktierne er placeret på aktiesparekontoen, som indgår i beregningen af beskatningsgrundlaget på kontoen med fradrag for årets nettoindskud.
Som nævnt kan der efter forslaget som udgangspunkt frit udloddes fra aktiesparekontoen. Hvis der har været kursstigninger på aktiesparekontoen, kan aktierne sælges, og provenuet som udgangspunkt udloddes. Det kan indebære, at der ikke er midler tilbage på aktiesparekontoen til dækning af den skat, som kursstigningerne har udløst.
Pengeinstitutterne har imidlertid pligt til efter årets udløb at opgøre årets gevinst og at afregne skatten, jf. lovforslagets § 21. Pengeinstituttet kan i aftalen med ejeren sikre sig, at ejeren ikke hæver så store beløb, at der ikke er midler til dækning af skatten, ved at have adgang til at tilbageholde et beløb til dækning af den forventede skat under aktiesparekontoen.
Det foreslåede stk. 2 omhandler behandlingen af skatten i relation til værdiansættelsen. Det foreslås, at positiv og negativ skat ikke indgår i den værdi, der skal opgøres efter stk. 1. Endvidere foreslås det, at skat, der er betalt eller indeholdt i løbet af indkomstperioden, anses for en udlodning, mens skat, der er refunderet på aktiesparekontoen i løbet af indkomstperioden, anses for et indskud.
At positiv og negativ skat ikke indgår i værdien efter stk. 1 indebærer, at der ved værdiansættelsen efter stk. 1 helt ses bort fra beregnede, men ikke betalte skatter. De skal ikke indgå som et passiv. Der ses også bort fra skatteværdien af negative skatter, der kan være opstået som følge af årets eller tidligere års tab. Negative skatter skal således ikke indgå som et aktiv. Tilgodehavende refusion for indeholdt udenlandsk udbytteskat skal heller ikke indgå som et aktiv på aktiesparekontoen.
Det foreslås, at betalte skatter betragtes som en udlodning i det år, hvor pengeinstituttet rent faktisk indbetaler skatten. Skatten for året betales først i januar året efter optjeningen. Reguleringen for betalte skatter foretages dermed ved en regulering af primoværdien året efter indtjeningen.
Eksemplet nedenfor viser, hvordan beskatningsgrundlaget og skatten på aktiesparekontoen kan beregnes over en periode på to år, herunder hvordan skatten påvirker beregningen.
Eksempel 3:
En person har indskudt 9.000 på en aktiesparekonto og opnår i det første år et afkast på 1.000 og et afkast på 1.500 i det andet år. Skatten kan således opgøres til 170 i år 1 og til 255 i år 2 som angivet i tabellen nedenfor.
Skatten på 170 fra år 1 bliver dog først afregnet fra aktiesparekontoen i januar i år 2. Det indebærer, at der skal foretages en regulering med henblik på, at der ikke opnås fradrag for den betalte skat som følge af, at værdien ved udgangen af år 2 reduceres med den betalte skat.
Eksemplet nedenfor viser, hvordan der kan foretages en korrekt indkomstopgørelse på aktiesparekontoen i år 2 ved at regulere primoværdien, således at årets betalte skatter, der betragtes som en udlodning, fratrækkes primoværdien.
Foruden den betalte skat i år 2 foretages der ingen øvrige indskud eller udlodninger i eksemplet.
År 1: Positivt afkast | År 1: Indkomstopgørelse på aktiesparekonto | |||
---|---|---|---|---|
1. Kursgevinster | 1.000 | 4. Primoværdi | 9.000 | |
2. Udbytter m.v. | 0 | 5. Årets udlodninger, herunder skattebetalinger | 0 | |
3. Afkast, i alt (1 + 2) | 1.000 | 6. Årets indskud | 0 | |
7. Reguleret primoværdi (4 - 5 + 6) | 9.000 | |||
8. Ultimoværdi (4 + 3 - 5 + 6) | 10.000 | |||
9. Beskatningsgrundlag (8 - 7) | 1.000 | |||
10. Beregnet skat (9 * 17 pct.) | 170 | |||
Skatten betales i år 2. | ||||
År 2: Positivt afkast | År 2: Indkomstopgørelse på aktiesparekonto | |||
11. Kursgevinster | 1.500 | 14. Primoværdi (8) | 10.000 | |
12. Udbytter mv. | 0 | 15. Årets udlodninger, herunder skattebetalinger | 170 | |
13. Afkast, i alt (11 + 12) | 1.500 | 16. Årets indskud | 0 | |
17. Reguleret primoværdi (14 - 15 + 16) | 9.830 | |||
18. Ultimoværdi (14 + 13 - 15 + 16) | 11.330 | |||
19. Beskatningsgrundlag (18 - 17) | 1.500 | |||
20. Beregnet skat (19 * 17 pct.) | 255 | |||
Skatten betales i år 3. |
Ved modtagelse af udbytter fra udlandet indeholdes normalt en udenlandsk skat. En sådan indeholdt skat skal efter forslaget ligeledes behandles som en udlodning på samme måde som betaling af dansk skat. Det gælder også, selv om den indeholdte udenlandske skat overstiger det beløb, som den fremmede stat, Færøerne eller Grønland er berettiget til i henhold til en dobbeltbeskatningsaftale.
Refusion af for meget betalt udenlandsk udbytteskat skal efter forslaget behandles som et indskud på aktiesparekontoen på det tidspunkt, den refunderede skat indgår på aktiesparekontoen. Denne behandling af dansk og udenlandsk skat sikrer, at det er bruttoudbyttet før beregning af skat, der indgår i beskatningsgrundlaget for den danske skat under aktiesparekontoen.
Nedenfor i eksempel 4 og 5 er vist eksempler på lempelse for udenlandsk skat, hvor der indeholdes henholdsvis 15 og 25 pct. i kildeskat på udbytteudlodninger fra udenlandske aktier til en dansk aktiesparekonto.
Eksempel 4:
En person har indskudt 9.000 på en aktiesparekonto og opnår i det første år et afkast på 1.000, hvoraf 900 udgøres af kursgevinster og 100 udgøres af udbytte (brutto) fra udenlandske aktier. Der indeholdes 15 pct. i kildeskat på udbytteudlodningen i udlandet, og der tilgår således alene 85 på aktiesparekontoen. Der er hverken gevinster eller tab på aktiesparekontoen i år 2.
Det forudsættes, at Danmark har en dobbeltbeskatningsaftale med det land, aktiesparekontoen har modtaget udbytte fra, og at Danmark skal lempe for den udenlandske kildeskat med op til 15 pct., hvilket i dette tilfælde svarer til den fulde skat betalt i udlandet. Det samlede afkast udgør som nævnt 1.000 i år 1, hvilket indebærer, at skatten før lempelse for udenlandsk skat udgør 170. Efter lempelsen på 15 reduceres den endelige danske skat til 155 (170-15).
Den udenlandske kildeskat på 15 afregnes i år 1, mens de resterende 155 i endelig dansk skat først afregnes i januar år 2. Det indebærer, at der skal foretages en regulering med henblik på, at der ikke opnås fradrag for de betalte skatter, hverken i år 1 eller år 2.
Skemaet nedenfor viser, hvordan der kan foretages en korrekt indkomstopgørelse på aktiesparekontoen ved at regulere primoværdien, så årets betalte skatter, der betragtes som en udlodning, fratrækkes primoværdien.
Foruden de betalte skatter foretages der ingen øvrige indskud eller udlodninger i eksemplet.
År 1: Udenlandsk udbytte | År 1: Indkomstopgørelse på aktiesparekonto | |||
---|---|---|---|---|
1. Kursgevinster | 900 | 7. Primoværdi | 9.000 | |
2. Bruttoudbytter | 100 | 8. Årets udlodninger, herunder skattebetalinger | 15 | |
3. Bruttoafkast, i alt (1 + 2) | 1.000 | 9. Årets indskud | 0 | |
4. Indeholdt udbytteskat i udlandet, betalt i år 1 | 15 | 10. Reguleret primoværdi (7 - 8 + 9) | 8.985 | |
5. Nettoudbytter (2 - 4) | 85 | 11. Ultimoværdi (7 + 3 – 8 + 9) | 9.985 | |
6. Lempelse for udenlandsk kildeskat | 15 | 12. Beskatningsgrundlag (11 - 10) | 1.000 | |
13. Beregnet dansk skat (12 * 17 pct. – 6) | 155 | |||
Skatten betales i år 2. | ||||
År 2: | År 2: Indkomstopgørelse på aktiesparekonto | |||
14. Kursgevinster | 0 | 17. Primoværdi (11.) | 9.985 | |
15. Udbytter m.v. | 0 | 18. Årets udlodninger, herunder skattebetalinger | 155 | |
16. Afkast, i alt (14 + 15) | 0 | 19. Årets indskud | 0 | |
20. Reguleret primoværdi (17 - 18 + 19) | 9.830 | |||
21. Ultimoværdi (17 + 16 - 18 + 19) | 9.830 | |||
22. Beskatningsgrundlag (21 - 20) | 0 | |||
23. Beregnet skat (22 * 17 pct.) | 0 |
Eksempel 5:
Eksempel 5 svarer til eksempel 4, dog med den forskel, at der i eksempel 5 indeholdes en udenlandsk kildeskat på 25 pct. af udbyttet og ikke kun 15 pct.
Danmark er efter dobbeltbeskatningsaftalen ikke forpligtet til at lempe for udenlandske skatter, der overstiger 15 pct. af bruttoudbyttet fra de udenlandske aktier. Såfremt der indeholdes mere end det, som udlandet har beskatningsret til i henhold til den gældende dobbeltbeskatningsaftale, vil den danske skatteyder kunne anmode om refusion i udlandet for den indeholdte udbytteskat, der overstiger 15 pct.
Ligesom i eksempel 4 ovenfor skal der foretages en regulering af primoværdien med henblik på, at der ikke opnås fradrag for de betalte skatter, hverken i år 1 eller år 2. Nu skal der dog også korrigeres for den udbetalte refusion af den del af den udenlandske skat, som overstiger 15 pct., således at refusionen ikke giver anledning til beskatning i refusionsåret (år 2).
Skemaet nedenfor viser, hvordan der kan foretages en korrekt indkomstopgørelse på aktiesparekontoen ved at regulere primoværdien, så årets betalte skatter, der betragtes som en udlodning, fratrækkes primoværdien, mens årets modtagne refusioner, der betragtes som et indskud, tillægges primoværdien.
År 1: Udenlandsk udbytte | År 1: Indkomstopgørelse på aktiesparekonto | |||
---|---|---|---|---|
1. Kursgevinster | 900 | 7. Primoværdi | 9.000 | |
2. Bruttoudbytter | 100 | 8. Årets udlodninger, herunder skattebetalinger | 25 | |
3. Bruttoafkast, i alt (1 + 2) | 1.000 | 9. Årets indskud, herunder refusion | 0 | |
4. Indeholdt udbytteskat i udlandet, betalt i år 1 | 25 | 10. Reguleret primoværdi (7 - 8 + 9) | 8.975 | |
5. Nettoudbytte m.v. (2 - 4) | 75 | 11. Ultimoværdi (7 + 3 - 8 + 9) | 9.975 | |
6. Lempelse for udenlandsk kildeskat | 15 | 12. Beskatningsgrundlag (11 - 10) | 1.000 | |
13. Beregnet dansk skat (12 * 17 pct. - 6) | 155 | |||
Skatten betales i år 2 | ||||
År 2: Ingen gevinst eller tab | År 2: Indkomstopgørelse på aktiesparekonto | |||
14. Kursgevinster | 0 | 18. Primoværdi (11) | 9.975 | |
15. Udbytter m.v. | 0 | 19. Årets udlodninger, herunder skattebetalinger | 155 | |
16. Afkast, i alt (14 + 15) | 0 | 20. Årets indskud, herunder udbetalt skatterefusion | 10 | |
17. Udbetalt udenlandsk skatterefusion (4 - 6) | 10 | 21. Reguleret primoværdi (18 - 19 + 20) | 9.830 | |
22. Ultimoværdi (18 + 16 - 19 + 20) | 9.830 | |||
23. Beskatningsgrundlag (22 - 21) | 0 | |||
24. Beregnet dansk skat (23 * 17 pct.) | 0 |
Eksempel 4 og 5 virker på tilsvarende vis, hvis der er tale om samlede tab på aktiesparekontoen. En sådan situation vil dog give anledning til, at den negative skat og lempelsen for udenlandsk skat skal fremføres til et senere år.
Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget på aktiesparekontoen skal der efter forslaget ikke foretages en individuel opgørelse af afkastet på hvert enkelt aktiv, som man gør ved opgørelsen af pensionsafkastskatten på pensionsordninger (den såkaldte PAL-skat). Der skal derimod foretages en samlet opgørelse af det samlede afkast på aktiesparekontoen under ét, hvilket forenkler avanceopgørelsen.
Denne foreslåede samlede opgørelse af aktiesparekontoens afkast indebærer, at der opnås fradrag for samtlige omkostninger, der er trukket på aktiesparekontoen, herunder kurtage for køb og salg af værdipapirer samt bankgebyrer, depotudskrifter og eventuelle udgifter til formueadministration. Det er en afvigelse fra de almindelige regler uden for aktiesparekontoen, hvor der ganske vist er fradrag for kurtage ved køb og salg af værdipapirer, men ikke for generelle udgifter til formueadministration. Den foreslåede opgørelsesmetode tilsigter at forenkle opgørelsen af indkomsten på aktiesparekontoen, idet der efter den foreslåede model ikke skal tages stilling til, om pengeinstitutternes forskellige gebyrer og vederlag er fradragsberettigede eller ej.