Aktieavancebeskatningsloven § 19C

Til stk. 1

Bestemmelsen svarer til dels til § 2 a, stk. 1 i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

Efter bestemmelsen skal gevinst og tab på aktier, investeringsforeningsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. For personer medregnes gevinsten eller tabet til kapitalindkomsten. Reglerne for beskatning af disse aktier, investeringsforeningsbeviser m.v. afviger fra de almindelige regler for beskatning af aktier. Eksempelvis skal aktionærens gevinst og tab opgøres efter lagerprincippet, jf. § 23.

Til stk. 2-5

Bestemmelserne svarer til § 2 a, stk. 7-10, i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

Bestemmelserne indeholder en definition af, hvad der forstås ved ”investeringsselskab”.

Definitionen omfatter for det første investeringsinstitutter omfattet af artikel 1 i rådets direktiv 85/611/EØF (investeringsforeningsdirektivet – det såkaldte UCITS-direktiv).

Investeringsinstitutter er ifølge direktivet foretagender, der har som eneste formål at foretage kollektiv investering i værdipapirer af kapital tilvejebragt ved henvendelse til offentligheden og hvis virksomhed bygger på princippet om risikospredning. Andelene skal på forlangende af ihændehaverne tilbagekøbes eller indløses direkte eller indirekte for midler af institutternes formue.

Der er i direktivets artikel 2 nævnt en række investeringsinstitutter, som ikke er omfattet af definitionen i direktivet. Det drejer sig blandt andet om lukkede investeringsinstitutter, institutter, der tilvejebringer kapital uden at søge at tilbyde deres andele til offentligheden i Fællesskabet og investeringsinstitutter, hvis andele kun må sælges til offentligheden i tredjelande. Disse investeringsinstitutter kan dog være omfattet af § 19 via definitionen i stk. 2, nr. 2.

Definitionen i stk. 2 omfatter således for det andet selskaber m.v., der investerer i værdipapirer m.v., hvor andele i selskabet på ihændehaverens forlangende tilbagekøbes for selskabets midler til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Hvis en tredjemand overfor selskabet tilkendegiver, at den pågældende selv eller en anden på forlangende vil købe enhver andel til en kursværdi, som ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi, sidestilles dette med tilbagekøb. Kravet om tilbagekøb på forlangende er også opfyldt selvom kravet kun imødekommes inden for en vis frist. Ved opgørelse af den indre værdi medregnes ikke goodwill, knowhow og lignende immaterielle aktiver.

Som et eksempel på investeringsselskaber omfattet af § 19 kan nævnes akkumulerende investeringsforeninger.

Efter stk. 3 omfatter definitionen i stk. 2 ikke et selskab m.v., hvis formue gennem datterselskaber hovedsagelig investeres i andre værdier end værdipapirer m.v. Ved datterselskab forstås et selskab, hvori moderselskabet i løbet af året direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller 50 pct. af stemmerne.

Dernæst omfatter definitionen i stk. 2, jf. stk. 4, heller ikke et selskab m.v., som et andet selskab eller en person kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på. Ved kontrol og væsentlig indflydelse forstås definitionerne herpå i selskabsskattelovens § 32, stk. 6 og ligningslovens § 16 H, stk. 2, 2.-4. pkt.

Endelig er udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, og kontoførende foreninger, jf. § 2 i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger, heller ikke omfattet af definitionen i stk. 2.

Til stk. 6

Reglen finder ikke anvendelse på tegningsretter omfattet af § 16, stk. 1, andele i andelsforeninger omfattet af § 18 og investeringsforeningsbeviser i udloddende foreninger omfattet af § 21, stk. 1, eller § 22. Særreglerne for disse aktier går forud for de foreslåede regler i § 19.

De almindelige regler for selskaber og personer i §§ 8-9 og 12-14 for aktier er fraveget. Reglerne om næring i § 17 finder heller ikke anvendelse.