Aktieavancebeskatningsloven § 17A

Til stk. 1

Bestemmelserne svarer til § 3, stk. 1, i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

I forhold til den hidtidige bestemmelse foreslås det dog, at næringsreglerne alene skal omfattet skattepligtige, der udøver næring med køb og salg af aktier, dvs. at bestemmelsen alene skal omfatte aktier, der er erhvervet som led i handelsnæring.

Aktier, der er modtaget som vederlag for leverede varer og andre aktiver, samt tjenesteydelser, dvs. aktier erhvervet som vederlagsnæring, foreslås således at skulle behandles efter de øvrige regler i aktieavancebeskatningsloven.

Der er ikke med den nye aktieavancebeskatningslov tale om nogen ændring af den hidtidige definition af begrebet handelsnæring, og der er heller ikke tale om nogen ændring i forhold til den hidtidige praksis angående begrebet handelsnæring.

For næringsaktier skal gevinst og tab altid medregnes ved indkomstopgørelsen. Gevinst og tab medregnes for personer ved opgørelsen af den personlige indkomst.

Handelsnæring foreligger, når den pågældende skattepligtige har det som erhverv at drive handel med aktier og lignende værdipapirer. Dette gælder både, når der er tale om et hovederhverv, og når der er tale om bierhverv. Det er en betingelse for at anse aktier for næringsaktier, at aktierne er erhvervet med videresalg for øje og med henblik på at opnå gevinst ved et sådant videresalg.

Handelsnæringsbegrebet omfatter i første række personer eller selskaber, der driver bank- eller vekselerervirksomhed. Der kan imidlertid også foreligge handelsnæring, uagtet at den pågældende skattepligtige ikke har som sin erklærede næringsvej at handle med aktier m.v. Omvendt kan et selskab ikke pr. automatik anses for næringsdrivende, blot fordi selskabet har som sit vedtægtsmæssige formål at handle med aktier m.v.

Et afgørende moment for, om der foreligger handelsnæring, er selve aktiviteten. Der lægges vægt på omfanget af aktiviteten med handel med aktier m.v. og på, om aktiviteten har systematisk karakter. Vurderingen skal baseres på grundlag af den skattepligtiges samlede aktivitet på det finansielle marked. Det vil sige, at det ikke blot er omfanget af handlen med aktier, der skal inddrages, men handlen med værdipapirer som sådan. Blandt de forhold, der har betydning, er den hastighed, hvormed papirerne omsættes, omsætningens størrelse, herunder salgsavancernes eller dispositionernes vægt i den skattepligtiges økonomi, samt den regelmæssighed købene og salgene har haft. Derudover kan også størrelsen af beholdningen af værdipapirer, herunder om den skattepligtige har økonomiske muligheder for at beholde aktierne m.v. som anlægsaktiver, inddrages, idet beholdningens størrelse dog aldrig kan spille en selvstændig rolle.

Ved afgørelsen af, om en person kan siges at drive næring med handel med aktier m.v., kan der yderligere lægges vægt på sammenhængen mellem denne handel og personens øvrige aktiviteter. F.eks. vil en person, der som led i et ansættelsesforhold driver handel med aktier m.v. for arbejdsgiverens regning og risiko, lettere kunne anses for at være næringsdrivende ved salg af egne aktier end en person med en anden beskæftigelse.

Ved afgørelsen af, om et selskab kan siges at drive næring med handel med aktier m.v., kan også aktionærernes og direktørens forhold inddrages. F.eks. vil et selskab med en hovedaktionær, der som led i et ansættelsesforhold med en tredjepart, driver handel med aktier m.v. for arbejdsgiverens regning og risiko, lettere kunne anses for at være næringsdrivende end et selskab med aktionærer, der ikke uden for selskabets regi har en professionel tilknytning til det finansielle marked. Tilsvarende kan forholdene hos selskabets direktør have betydning. Har selskabets direktør ingen professionel tilknytning til det finansielle marked, er dette et moment, som peger imod, at betragte handlerne som omfattet af næringsbegrebet.

Hvis en skattepligtig driver anden virksomhed end handel med aktier m.v. og blot udnytter likvide midler til at handle med aktier m.v. vil vedkommende ikke være at anse for næringsdrivende med handel med aktier m.v. Ved afgrænsningen af disse tilfælde overfor tilfælde, hvor der er tale om handelsnæring, må der lægges vægt på de før omtalte momenter samt på forholdet mellem omfanget af virksomheden med handel med aktier m.v. og den øvrige virksomhed, idet et kun kortvarigt stort likviditetsoverskud, der anvendes til handel med aktier m.v., ikke vil medføre, at der kan statueres handelsnæring.

Aktier som efter det foregående må betragtes som næringsaktier, kan senere skifte status, således at gevinst og tab ved afståelse af aktierne må behandles efter aktieavancebeskatningslovens øvrige regler.

Aktier kan i visse tilfælde anses for overgået til anlægsformuen. Aktierne anses for overgået til anlægsformuen, når den oprindelige videresalgshensigt må anses for opgivet. Der lægges således vægt på hensigten med den fortsatte besiddelse af aktierne. Afgørelsen bygger på en vurdering af objektive momenter. Der gælder i denne forbindelse strenge krav til beviset. Det bemærkes i denne forbindelse, at det, at en portion aktier har været i den skattepligtiges besiddelse i en længere periode, ikke i sig selv er ensbetydende med, at aktierne er overgået til anlægsformuen.

Hvis aktierne indgår i den skattepligtiges næringsvirksomhed, skifter aktierne ikke automatisk status ved ophøret af næringsvirksomheden. Det må yderligere kræves, at aktierne er overgået til anlægsformuen. Aktier, der erhverves efter ophøret af næringsvirksomhed, er ikke næringsaktier.

Er der tale om en person eller et selskab, som efter stk. 1 driver næring med handel med aktier m.v., er der en formodning for, at alle aktierne er næringsaktier. Også aktier, der er erhvervet inden den skattepligtige kunne siges at have opnået status som næringsdrivende med handel med aktier m.v., vil være omfattet af næringsformuen, når den skattepligtige bliver næringsdrivende med sådan handel.

Efter praksis er det dog anerkendt, at aktier i visse tilfælde kan falde uden for denne næringsvirksomhed. Det er den skattepligtige, der skal føre bevis for, at dette er tilfældet. Muligheden for at afkræfte næringsformodningen hænger sammen med, at det udover, at det er en betingelse for, at en aktie kan betragtes som en næringsaktie, at den skattepligtige kan siges at drive næring med handel med aktier m.v., er en betingelse, at den pågældende aktie indgår i denne næringsvirksomhed.

For det første falder aktier, der må betragtes som anlægsaktiver for den pågældende skattepligtige, udenfor næringsbeholdningen. F.eks. vil en banks aktier i et datterselskab, som er erhvervet med henblik på permanent drift af en virksomhed, der er supplement til den almindelige bankvirksomhed, falde uden for bankens beholdning af næringsaktier. Ved afgørelsen af, om et aktiv må anses for erhvervet med et anlægsformål, lægges der vægt på objektive momenter, som kan underbygge, at aktierne er erhvervet med et særskilt erhvervsmæssigt formål for øje.

For det andet følger det af betingelsen om, at aktier kun kan anses for næringsaktier, hvis de er erhvervet med henblik på at opnå gevinst ved videresalg, at aktierne ikke vil være omfattet af beholdningen af næringsaktier, hvis det ved erhvervelsen står klart, at aktierne ikke vil kunne videresælges med gevinst, og motivet for anskaffelsen er et andet end at opnå gevinst ved et videresalg. Ved anskaffelse af aktier accepteres en vis tabsrisiko. Denne tabsrisiko er ikke i sig selv nok til at bringe aktierne uden for næringsbeholdningen, uanset at der foreligger en stor risiko. Det afgørende er formålet med erhvervelsen, men ved fastlæggelsen af dette formål lægges der i udstrakt grad vægt på objektive momenter.

Til stk. 2

Bestemmelsen svarer til dels til § 3, stk. 5, og § 6, stk. 7, i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

Efter bestemmelsen kan et selskabs tab på næringsaktier kun fradrages i det omfang, tabet overstiger summen af de modtagne udbytter af de pågældende aktier, som selskabet har været fritaget for at medregne ved indkomstopgørelsen.

Bestemmelsen gælder for alle selskaber omfattet af selskabsskatteloven og fondsbeskatningsloven.

Formålet med bestemmelsen er at forhindre, at selskaber, der har modtaget udbytte skattefrit, efterfølgende sælger aktien med tab og derved opnår at få fradrag for kursfaldet på aktien svarende til den skattefri udlodning af udbyttet.

Efter de gældende regler kan selskaber kun fradrage tab på almindelige aktier og næringsaktier i det omfang, tabet overstiger udbytte af de pågældende aktier, som selskabet har været fritaget fra at medregne ved indkomstopgørelsen efter selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2-4. Selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, vedrører udbytter fra danske og udenlandske datterselskaber. Selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 3, vedrører udbytter, som de såkaldte investeringsaktieselskaber modtager fra andre selskaber. Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 4, vedrører udbytte, som selskabet modtager af egne aktier.

Efter selskabsskattelovens § 13, stk. 3, medregnes alene 66 pct. af visse skattepligtige udbytter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Fradragsbegrænsningen omfatter efter de gældende regler også den skattefrie del af udbytter efter selskabsskattelovens § 13, stk. 3. Reglen i selskabsskatteloven finder dog ikke anvendelse på aktier, som indgår i beholdningen af en næringsskattepligtigs omsætningsaktier. Begrænsningen af fradraget for tabet knyttet til udbytter omfattet af selskabsskattelovens § 13, stk. 3 er derfor i hovedsagen indeholdt i den tilsvarende bestemmelse i forslagets § 8, stk. 2.

Hvor en skattepligtig efter reglen i selskabsskattelovens § 13, stk. 3, har modtaget udbytter af aktier, som efterfølgende bliver omfattet af den skattepligtiges beholdning af næringsaktier, indgår udbytte modtaget på disse aktier i begrænsningen af fradraget for tabet med den skattefri del af udbyttet.

Der foreslås en skærpelse i forhold til selskabers adgang til at fradrage tab på næringsaktier. Efter bestemmelsen gælder begrænsningen af fradraget for tabet i forhold til alle de situationer, hvor selskabet har modtaget udbytte af aktier i det pågældende selskab, som har været skattefri, og altså ikke kun hvor skattefriheden af udbytterne skyldes reglerne i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2-4. Der vil således f.eks. også indtræde begrænsning af fradraget for tabet, hvor skattefriheden af de modtagne udbytter beror på en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

En række næringsskattepligtige anvender lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab efter denne lov. Gevinst og tab opgøres efter lagerprincippet som forskellen mellem aktiernes værdi ved indkomstårets begyndelse og aktiernes værdi ved indkomstårets slutning. For aktier, som er erhvervet i indkomstårets løb, træder anskaffelsessummen i stedet for værdien af disse aktier ved indkomstårets begyndelse. For aktier, som er afstået i indkomstårets løb, træder afståelsessummen i stedet for værdien ved indkomstårets slutning. Efter lagerprincippet medregnes urealiseret gevinst og tab således løbende i indkomstopgørelsen. Herved kommer de årlige kursudsving på de urealiserede aktier til at påvirke indkomstopgørelsen uanset, at aktien ikke er endeligt afhændet.

Begrænsningen af fradraget for tab gælder for alle selskaber, uanset om selskabet opgør gevinst og tab efter realisationsprincippet eller efter lagerprincippet. Det er skattemyndighedernes klare opfattelse, at begrænsningen af fradraget for tab med skattefri udbytter gælder uanset, hvilket opgørelsesprincip tabet er opgjort efter. Se § 30 om begrebet afståelse.

Hvor den skattepligtige anvender lagerprincippet, opgøres tabet som forskellen mellem værdien af aktierne ved begyndelsen af indkomståret fratrukket værdien ved slutningen af indkomståret. Gevinst og tab på aktierne, som via lagerprincippet er medregnet ved indkomstopgørelsen for tidligere indkomstår, er således uden betydning ved opgørelsen af begrænsningen af fradraget for tabet.

Til stk. 3

Bestemmelsen svarer til § 3, stk. 6, 1. pkt., i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

Der er tale om en værnsregel, som sikrer, at gevinst ved salg af værdipapirer som led i sælgerens næringsvej ikke gøres skattefri ved hjælp af en udloddende investeringsforening. Det fremgår således af bestemmelsen, at for skattepligtige, som udøver næring ved køb og salg af aktier, skal gevinst og tab på alle den skattepligtiges investeringsforeningsbeviser i udloddende investeringsforeninger medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. En udloddende investeringsforening er defineret som en forening, der er omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 1.

Til stk. 4

Det foreslås, at der i bestemmelsen indsættes en prioriteringsregel, således at det direkte af bestemmelsen fremgår, hvilke regler bestemmelsen går forud for og hvilke regler, den træder tilbage for.

Reglerne om beskatning af næringsaktier går forud for bestemmelserne i §§ 8, 9, 10-14 (almindelige aktier), § 21, stk. 1 (investeringsforeningsbeviser i aktiebaserede foreninger), § 22 (investeringsforeningsbeviser i obligationsbaserede eller blandede foreninger), og § 47 (hovedaktionærnedslag). Derimod kan reglerne ikke finde anvendelse på aktier omfattet af § 15 (aktier med boligret), tegningsretter til aktier omfattet af § 16, stk. 1 (hidtidige aktionærer), aktier omfattet af § 18 (andele i andelsforeninger) og aktier omfattet af § 19 (aktier og investeringsforeningsbeviser udstedt af investeringsselskaber).