Akkrediteringsloven § 8

Med bestemmelsen i stk. 1 foreslås det, at Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om institutionsakkreditering på baggrund af akkrediteringsrapporten.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 2, at ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser i en bekendtgørelse fastsætter procedurer for akkrediteringsforløbet, herunder overordnede kriterier, som skal danne grundlag for Akkrediteringsrådets vurdering af uddannelsesinstitutionerne. Danmarks Akkrediteringsinstitution skal inden for bekendtgørelsens rammer udmønte institutionsakkrediteringskriterierne i måle- og dokumentationspunkter. Udmøntningen skal ske i dialog med relevante parter, herunder uddannelsesinstitutionerne, organisationer på arbejdsmarkedet og studenterorganisationer.

Kriterierne fastsættes således, at uddannelsesinstitutionerne kan udvikle deres kvalitetssikringssystemer med respekt for deres egne særlige karakteristika.

Kriterierne for kvalitet vil bl.a. omhandle uddannelsesinstitutionernes interne kvalitetssikring af det samlede forløb af uddannelserne og uddannelsesudbuddene, herunder klinisk undervisning og praktik. Hertil kommer uddannelsesinstitutionernes beredskab, hvis der f.eks. er problemer med enkelte uddannelsers og uddannelsesudbuds faglige profil og niveau, eller hvis det bagvedliggende videngrundlag er mangelfuldt. Kvalitetskriterierne fastlægges i overensstemmelse med de fælles europæiske standarder for kvalitetsmålinger (ESG’erne).

Kriterierne for relevans vil bl.a. omhandle uddannelsesinstitutionernes sikring af, at uddannelserne og uddannelsesudbuddene løbende afspejler arbejdsmarkedets behov. I lighed hermed skal uddannelsesinstitutionerne dokumentere, at de for allerede eksisterende uddannelser og uddannelsesudbud bl.a. indgår i en løbende dialog med aftagere og dimittender om udviklingen af uddannelserne og uddannelsesudbuddene. Herudover skal uddannelsesinstitutionen løbende have fokus på dimittendernes arbejdsmarkedssituation, herunder beskæftigelses- og ledighedsgrader.

Det er hensigten, at kriterierne tilpasses i forhold til de maritime uddannelsesinstitutioner, der er omfattet af internationale konventioner under International Maritime Organization (IMO), f.eks. STCW-konventionen, som indeholder bindende bestemmelser om bl.a. kvalitetsstyring, indhold, underviserkompetencer, undervisningsudstyr og struktur for uddannelse af søfarende. Herved kan der også tages højde for, at enkelte af de maritime uddannelser ikke er videregående, og at flere af de maritime uddannelsesinstitutioner kun udbyder en enkelt uddannelse.

Ved uddannelser, som kan føre til lovregulerede erhverv, og hvor autorisation gives af en anden minister eller myndighed, skal uddannelsesinstitutionen sikre, at uddannelsesinstitutionens uddannelser opfylder uddannelsesrelevante og lovgivningsmæssige krav knyttet til autorisationen, og at der er en dialog med den myndighed, der administrerer det pågældende lovregulerede erhverv.