Akkrediteringsloven § 26

Det forslås med stk. 1, at Kulturministeriets videregående uddannelsesinstitutioner og de uddannelser, uddannelsesinstitutionerne udbyder, skal være omfattet af loven. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om uddannelsesakkreditering, institutionsakkreditering og prækvalifikation i en bekendtgørelse.

Det vil bl.a. fremgå af reglerne, at uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet i lighed med uddannelsesinstitutioner under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser skal institutionsakkrediteres, hvor en positiv institutionsakkreditering gælder i 6 år. Ved en positiv institutionsakkreditering vurderes uddannelsesinstitutionens kvalitetssikringssystem, med undtagelse af meget få klart afgrænsede problemstillinger, som velbeskrevet, velargumenteret og velfungerende i praksis. Uddannelsesinstitutionen har et samlet kvalitetssikringssystem, der sikrer kvalitet og relevans i alle deres uddannelser og uddannelsesudbud. Hvis dette er opfyldt, kan uddannelsesinstitutionen opnå institutionsakkreditering for den givne akkrediteringsperiode.

Positiv akkreditering medfører, at uddannelsesinstitutionen selv kan oprette nye uddannelser, som dog skal prækvalificeres. Uddannelsesinstitutionen kan endvidere frit foretage justeringer af eksisterende uddannelsesudbud. Sådanne justeringer må dog ikke medføre, at uddannelsesudbuddet skifter karakter i en sådan grad, at der reelt bliver tale om en ny uddannelse.

Ved ansøgning om prækvalifikation af en ny uddannelse skal uddannelsesinstitutionen bl.a. redegøre for, hvordan uddannelsen kan bidrage til dækning af kompetencebehovet i det danske samfund, og hvordan den nye uddannelse adskiller sig fra eksisterende beslægtede uddannelser. Kulturministeriet vurderer på baggrund af uddannelsesreglerne for de konkrete uddannelsestyper, om der er tale om en ny uddannelse.

Kulturministeren kan fastsætte regler om, at der anvendes ekstern rådgivning ved prækvalifikation af nye uddannelser.

Kulturministeren fastsætter ligeledes overordnede kriterier, som skal danne grundlag for Akkrediteringsrådets vurdering af uddannelsesinstitutionerne. Kriterierne fastsættes således, at uddannelsesinstitutionerne kan udvikle deres kvalitetssikringssystemer med respekt for deres egne særlige karakteristika. Kriterierne for kvalitet vil bl.a. omhandle uddannelsesinstitutionernes interne kvalitetssikring af uddannelserne, herunder uddannelsesinstitutionernes beredskab, hvis der f.eks. er problemer med enkelte uddannelsers faglige profil og niveau, eller hvis det bagvedliggende videngrundlag er mangelfuldt. Kvalitetskriterierne fastlægges i overensstemmelse med fælles europæiske standarder for kvalitetssikring (ESG’erne). Kriterier for relevans vil bl.a. omhandle uddannelsesinstitutionernes sikring af, at uddannelserne løbende afspejler arbejdsmarkedets behov. I lighed hermed skal uddannelsesinstitutionerne dokumentere, at de for allerede eksisterende uddannelser bl.a. indgår i en løbende dialog med aftagere og dimittender om udviklingen af uddannelserne og uddannelsesudbuddene. Herudover skal uddannelsesinstitutionen løbende have fokus på dimittendernes arbejdsmarkedssituation, herunder beskæftigelses- og ledighedsgrader. Kriterierne vil blive fastlagt efter drøftelse med bl.a. uddannelsesinstitutionerne og repræsentanter for aftagerne.

Da uddannelsesinstitutioner med en betinget positiv akkreditering fortsat vil skulle have uddannelsesakkrediteret nye uddannelser, fastsætter Kulturministeriet ligeledes kriterier for uddannelsesakkreditering. Ligeledes vil uddannelsesinstitutioner, der har fået afslag på en institutionsakkreditering, fortsat skulle have deres eksisterende uddannelser uddannelsesakkrediteret.

Med bestemmelsen i stk. 2 foreslås det, at Akkrediteringsrådet kan akkreditere uddannelser og uddannelsesinstitutioner under andre ministre efter aftale mellem vedkommende minister og ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser. Ministeren for forskning, innovation og videregåede uddannelser orienterer Akkrediteringsrådet, når der indgås aftale om akkreditering for andre ministre. Vedkommende minister kan fastsætte nærmere regler om akkrediteringen, herunder kriterier for kvalitet og relevans.