Adresseloven § 5

I § 5 foreslås regler om postnumre og supplerende bynavne.

Der findes ikke en tilsvarende bestemmelse i BBR-loven, men efter adressebekendtgørelsens § 9, stk. 1, som er udstedt med hjemmel i BBR-lovens § 3 f, kan adressemyndigheden for hver navngiven vej fastsætte et eller flere supplerende bynavne, som tydeliggør beliggenheden af vejen og de tilhørende adresser. Et supplerende bynavn kan efter bestemmelsen fastsættes for hele vejnavnets udstrækning eller for dele af vejnavnet (intervaller af husnumre).

Efter det foreslåede stk. 1 skal postnumre med tilhørende navne på postnummerområder, som vedligeholdes efter § 21 i postloven, indgå i det landsdækkende system af vejnavne og adresser med henblik på at sikre den geografiske entydighed af disse.

Bestemmelsen præciserer den funktion, som postnumrene har haft siden ændringen af BBR-lovens adressebestemmelser i forbindelse med kommunalreformen i 2007. Med lovændringen blev det besluttet, at postnummeret med tilhørende navn, eksempelvis »4000 Roskilde«, skulle indgå som et bærende element i den officielle adressebetegnelse. Formålet med ændringen var at sikre vejnavnes og adressers entydighed, når de planlagte kommunesammenlægninger var gennemført, og man som noget nyt ville opleve, at mange vejnavne optrådte to eller flere gange i hver af de nye kommuner.

Ved at indarbejde postnummeret som en del af den officielle adresse opnåede man på én gang, at adresserne kunne forblive entydige i de nye kommuner, samtidig med at den adresse, som den offentlige sektor anvendte, blev den samme, som den adressebetegnelse borgere og virksomheder allerede kendte og brugte i det daglige ved adressering af postforsendelser og lignende.

Hensigten var således, at man i begge tilfælde kunne anvende postnummeret og det tilhørende navn på postnummerområdet »4000 Roskilde« til at skelne f.eks. Vestergade i Roskilde fra alle andre forekomster af vejnavnet »Vestergade«.

Efter postloven er det den befordringspligtige postvirksomhed, som vedligeholder postnummersystemet. I forbindelse med den seneste ændring af postloven i 2010 blev det i § 21 præciseret, at postnummersystemet er offentligt og bruges såvel til den landsdækkende postbetjening som til sikring af den geografiske entydighed af vejnavne og adresser. Transport- og bygningsministeren kan med hjemmel i postloven fastsætte nærmere regler om udformning og vedligeholdelse af postnummersystemet.

Formålet med stk. 1 er at fastholde postnummeret som et centralt element i adressen, således at der fortsat kan være overensstemmelse mellem de adresser, der fastsættes efter denne lov og de adresser, som borgerne og virksomhederne anvender i det daglige.

I stk. 2, 1. pkt. foreslås det, at adressemyndigheden kan bestemme, at navnet på den landsby, bydel, ø eller lignende, hvor adressen er beliggende, skal indgå i adressen som et supplerende bynavn.

Et supplerende bynavn præciserer den geografiske beliggenhed af en adresse inden for et postnummer.

Forslaget indebærer ingen ændringer i forhold til den nuværende retstilstand, idet tilsvarende bestemmelser i dag findes i adressebekendtgørelsens § 9, som er udstedt i medfør af BBR-lovens § 3 f. Forslaget overflytter således regler fra adressebekendtgørelsen til selve lovteksten, da supplerende bynavne udgør et væsentligt element i adresserne i de mindre byer m.v.

I dag er ca. 30 % af Danmarks adresser tilknyttet et af de ca. 8.000 supplerende bynavne, som allerede er fastsat af de kommunale adressemyndigheder. Som regel er der tale om landsbyens, bebyggelsens eller områdets navn. På de mindre øer anvendes øens navn ofte, og i kolonihaveområder kan haveforeningens navn være brugt som supplerende bynavn. Andre lokale stednavne, eksempelvis for en bydel, en større bebyggelse, et landskab, en halvø eller lignende vil dog også kunne anvendes.

Det supplerende bynavn er ikke afgørende for at sikre, at vejnavne og adresser er entydige, idet postnummeret, som nævnt ovenfor i bemærkningerne til stk. 1, allerede udfylder denne funktion i adressen. Især i de mindre byer betragtes det supplerende bynavn imidlertid som en oplysning, der bidrager til den lokale identitet, og som over for eksempelvis postleverandører, vognmænd og beredskabet bidrager med en nyttig, præciserende information om, hvor adressen er lokaliseret inden for det område, som postnummeret dækker.

På postforsendelser, adresselabels og f.eks. sundhedskortet placeres det supplerende bynavn på en selvstændig adresselinje mellem angivelsen af vejnavn med husnummer og postnummer med tilhørende navn.

Forslaget har ikke til hensigt i sig selv at udvide anvendelsen af det supplerende bynavn. Derimod er det hensigten at tydeliggøre, at når et supplerende bynavn er knyttet til en adresse, skal dette præsenteres som en del af den fuldstændige adresse.

Det betyder bl.a., at det supplerende bynavn skal indgå i de it-løsninger, adresseringssystemer og lignende, som henvender sig til borgerne. Henvendelser fra borgere i mindre byer og landsbyer tyder på, at der både i den offentlige og i den private sektor findes en vis usikkerhed om dette, og at det supplerende bynavn ofte mangler.

Formålet med at flytte bestemmelsen om supplerende bynavne fra bekendtgørelsen til selve loven er således at undgå denne usikkerhed.

Efter forslaget til stk. 2. 2. pkt., er det adressemyndigheden, som fastsætter den geografiske afgrænsning af det område, som det supplerende bynavn skal gælde for.

Bestemmelsen viderefører, ligesom stk. 2, 1. pkt., den eksisterende ordning, som i dag er fastlagt i adressebekendtgørelsens § 9, men som hermed foreslås flyttet til selve loven.

I forbindelse med idriftsættelsen af Danmarks Adresseregister vil registreringen af det geografiske område, som et supplerende bynavn gælder for, som beskrevet i bemærkningerne til § 14, stk. 4, dog blive forenklet.

Hensigten med den foreslåede bestemmelse er desuden at tydeliggøre, at det i alle tilfælde er adressemyndigheden, der afgør den geografiske afgrænsning af det område, som det supplerende bynavn skal gælde for, det vil sige hvilke adresser bynavnet skal indgå i. Det supplerende bynavn skal således knyttes til alle adresser inden for området.

For at et supplerende bynavn kommer til at fungere hensigtsmæssigt, kan det være en fordel, at adressemyndigheden anvender et navn, som i forvejen er kendt og anerkendt i området, hvis et sådant navn findes. Det vil i den forbindelse være en forudsætning, at den geografiske placering af det supplerende bynavn svarer nogenlunde til, hvor navnet optræder på officielle kort og vejvisere, herunder især hvor navnet er placeret i det officielle stednavneregister, Danske Stednavne.

Det kan derimod ikke være en forudsætning, at det supplerende bynavn, som fastsættes efter denne lov, er præcist geografisk afgrænset, sådan som det tilsvarende stednavn er registreret i Danske Stednavne. Der lægges herved vægt på, at det, ligesom det er tilfældet i de nugældende regler, skal være adressemyndigheden, som ud fra en lokal vurdering definerer en hensigtsmæssig, geografisk afgrænsning af de adresser, der skal medtage det supplerende bynavn.

I stk. 3 foreslås det, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte nærmere regler om fastsættelse af supplerende bynavne, herunder om deres retskrivning, entydighed og geografiske afgrænsning.

Den foreslåede bemyndigelse er mere detaljeret end den nuværende bemyndigelse, som findes i BBR-lovens § 3 f, stk. 1, og som i dag er udmøntet i adressebekendtgørelsens § 9. Formålet er dog fortsat, at ministeren kan udforme nærmere regler om de supplerende bynavne i en revideret adressebekendtgørelse. I forhold til supplerende bynavnes retskrivning vil det for eksempel være regler om, at disse fastsættes i overensstemmelse med den almindelige retskrivning eller Stednavnsudvalgets fortegnelse over danske stednavne i tilfælde, hvor stednavnet er optaget heri. I forhold til entydighed vil der eksempelvis være en regel om, at det supplerende bynavn kan skelnes fra navnet på det pågældende postnummerområde. I forhold til geografisk afgrænsning kan det for eksempel være, at grænsen for et supplerende bynavn som hovedregel skal følge topografiske linjer eller matrikulære skel.

Uanset at forslaget eksplicit nævner, at de nærmere regler kan omhandle supplerende bynavnes retskrivning, entydighed og geografiske afgrænsning, vil de også kunne omhandle andre forhold. Det kan være andre detaljeorienteret tekniske forhold som for eksempel, hvilke og hvor mange tegn et supplerende bynavn kan sammensættes af.