Adresseloven § 1

Den foreslåede § 1 formulerer i tre punkter adresselovens hovedformål.

I nr. 1 foreslås det, at loven skal sikre det landsdækkende system af vejnavne og adresser, som gør det muligt at orientere sig og finde vej.

Et godt adressesystem udgør en fælles infrastruktur for hele samfundet: Adresserne tjener mange formål og kan anvendes på lige fod af borgerne, virksomhederne, den offentlige forvaltning og ulykkesberedskabet.

I Danmark blev en systematisk fastsættelse af vejnavne og husnumre først introduceret i 1800-tallet, begyndende i de større byer, hvor alle gader og veje blev tildelt et officielt vejnavn, hvorefter de enkelte bygninger blev tildelt fortløbende husnumre, med ulige og lige numre i hver sin side af vejen.

Systemet var inspireret fra udlandet, hvor det havde vist sig, at en sådan systematisk nummerering af husene var lettere at orientere sig efter, end den hidtidige praksis, som enten betjente sig af populærnavne for ejendommene eller af de matrikelbetegnelser, som var fastsat i forbindelse med ejendommenes udstykning.

Fra 1800-tallets midte spredte systemet med vejnavne og husnumre sig til landets købstæder og stationsbyer. I 1967 introducerede det daværende Post og Telegrafvæsen (nu Post Danmark) postnummersystemet, og i de følgende år blev vejnavne og husnumre udbredt til de mindre byer, sommerhusområderne og landdistrikterne i øvrigt, således at hele Danmark var omfattet.

I forbindelse med etableringen af Bygnings- og Boligregisteret (BBR) i 1977 blev der fastsat en fælles standard for de etage- og dørbetegnelser, som indgik i mange adresser i byerne. Resultatet var, at en fuldstændig adresse, bestående af postnummer, vejnavn, husnummer, etage og dør, præcist kunne udpege en bestemt bolig i en etageejendom.

En nogenlunde tilsvarende udviklingsproces har fundet sted i mange andre lande, og FN, Verdensbanken og OECD betragter i dag etableringen af et godt og stabilt adressesystem som et centralt led i opbygningen af et lands infrastruktur.

I takt med samfundets og teknologiens udvikling har anvendelsen af adressesystemet imidlertid ændret sig.

I begyndelsen var vejnavne og husnumre blot praktiske, når man skulle finde vej i byen, og når man skulle udarbejde vejvisere med fortegnelse over byens erhvervsdrivende, institutioner, indbyggere med videre. Med postvæsenets udvikling og stigende betydning i samfundet blev adresserne afgørende, når breve og pakker skulle adresseres, sorteres og leveres til den rigtige person eller virksomhed.

I forbindelse med etableringen af de store registre som CPR, BBR, CVR m.fl. kom vejnavne og adresser til at spille den centrale rolle, som den officielle beskrivelse af hvor en person havde bopæl, og hvor en ejendom eller virksomhed var beliggende.

I dag, hvor mere end halvdelen af landets husstande og næsten alle virksomheder bruger satellitbaseret navigation og smartphones med kortfunktioner og vejvisning, anvendes vejnavne og adresser mere intensivt end nogensinde før. Det samme gælder i den offentlige sektor, hvor adresseoplysningen indgår i hovedparten af forvaltningssystemerne og – ikke mindst – i politi og ulykkesberedskabet.

Sammenlignet med andre lande er adressesystemet i Danmark relativt homogent, dækkende og velfungerende.

Årsagen er først og fremmest, at det i Danmark relativt tidligt blev defineret som en offentlig, lovreguleret opgave at fastsætte vejnavne og husnumre. Siden 2001 har ansvaret for at fastsætte alle vejnavne og adresser således entydigt være placeret i kommunerne, og der har været udformet et sæt af fælles regler, som kan sikre, at en adresse i Skagen har samme udseende, struktur og troværdighed som en adresse i Odense eller Gedser.

Hertil kommer, at der i Danmark, i takt med samfundets udvikling og de nye digitale teknologier, er foretaget løbende forbedringer af adresserne, således at de lever op til tidens krav.

Dette er baggrunden for forslaget om, at loven skal sikre et landsdækkende system af vejnavne og adresser.

Nye eksempler på udvikling af adressesystemet er, at kommunerne i disse år – bl.a. af hensyn til ulykkesberedskabet – er i færd med at fastsætte mere præcise adresser i kolonihaveområder, på erhvervsejendomme, i butikscentre og i andre store bygningskomplekser, som tidligere kun havde én eller nogle ganske få adresser.

I nr. 2 foreslås det, at loven skal sikre, at alle vejnavne og adresser registreres på en ensartet måde i Danmarks Adresseregister, således at dette er den autoritative kilde for vejnavne- og adresseoplysninger.

I dag findes de lovgivningsmæssige rammer om registreringen af vejnavne og adresser i lov om bygnings- og boligregistrering, herefter BBR-loven, og i administrative forskrifter udstedt i medfør heraf. Efter folketingsvalget i juni 2015 blev det bestemt ved kongelig resolution af 28. juni 2015, at BBR-lovens område skulle deles i to ressortområder. Registrering af bygnings- og boligforhold i Bygnings- og Boligregisteret (BBR) blev henlagt til Skatteministeriet, mens ansvaret for det nye register, Danmarks Adresseregister, blev henlagt til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.

I dag registreres vejnavne og adresser i flere forskellige systemer. Vejnavne registreres i CPR’s vejregister, som indgår i CPR-systemet, mens adresser registreres i Bygnings- og Boligregisteret, BBR.

Beslutningen om at samle registreringen af vejnavne og adresser ét sted i et nyt adresseregister blev truffet i forbindelse med regeringens og KL’s aftale fra 2012 om at igangsætte det såkaldte grunddataprogram.

Formålet med at oprette et samlet register for vejnavne og adresser er dels at forenkle kommunernes registrering af vejnavne og adresser, dels at opnå en bedre kvalitet af de oplysninger, som registreres.

I dag må kommunerne, for at gennemføre en fuld registrering af en adresse, benytte flere andre registre og it-løsninger. Denne situation besværliggør arbejdsopgaven og betyder desuden, at de enkelte it-systemer ofte skal vente på hinanden, hvilket forsinker processen og ind i mellem bidrager til, at der opstår usikkerhed og fejl.

Når hele registreringen af vejnavne og adresser kan samles i ét register, kan opgaven varetages mere enkelt og effektivt end i dag samtidig med, at man kan forbedre kvaliteten og aktualiteten af de registrerede oplysninger.

Dette har især betydning, når nye vejnavne og adresser opstår i forbindelse med nye bebyggelser og byområder, hvor både offentlige myndigheder og private aktører, som eksempelvis byggeentreprenører, forsyningsselskaber, banker, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber, har behov for pålidelige oplysninger om, hvilken adresse hver enkelt ejendom har.

Grunddataprogrammets hovedprincip er, at offentlige grunddata skal genbruges, frem for at hver myndighed eller virksomhed vedligeholder sine egne oplysninger herom. Hensigten er at opnå en optimal anvendelse af de fælles offentlige grunddata, at undgå fejl og usikkerhed og at hindre unødvendig, parallel indsamling af data, som det offentlige allerede har. Grunddataprogammet udpeger de registre, som har ansvaret for, at bestemte typer af oplysninger er registreret korrekt, således at de kan fungere som autoritativ kilde for de pågældende grunddata. Herved opnås bl.a. den effektiviseringsgevinst, som består i, at det offentlige kun registrerer en oplysning én gang, ét sted, samt den sikkerhed, som består i, at alle myndigheder har adgang til de samme grunddata af høj kvalitet.

Den foreslåede formålsbestemmelse skal udmønte dette princip på adresseområdet, idet den præciserer, at Danmarks Adresseregister skal være den autoritative kilde for oplysninger om vejnavne og adresser.

Herved skal forstås, at det er de registrerede oplysninger i Danmarks Adresseregister, som udgør den troværdige og gyldige kilde til oplysningen om, hvilke vejnavne og adresser, der findes i Danmark, og hvor de geografisk er placeret. Oplysningerne vil være fastsat og registret af adressemyndigheden i hver kommune, som er den autoritet, der fastsætter vejnavne og adresser, jf. lovforslagets § 2. Hvis der konstateres en fejl eller mangel, skal fejlen rettes ved kilden, det vil sige i adresseregistret således, at alle får gavn af rettelsen. Se nærmere herom i lovforslagets § 16, stk. 4, og bemærkningerne dertil.

Det må i denne forbindelse bemærkes, at Danmarks Adresseregister kun registrerer selve vejnavnet og adressen, eksempelvis at adressen »Nørregade 14A« faktisk findes i et bestemt postnummer. Danmarks Adresseregister vil derimod ikke indeholde nogen oplysning om de personer eller virksomheder, som er bosiddende eller beliggende i Nørregade 14A. Sådanne oplysninger skal derfor fortsat findes i henholdsvis CPR og CVR.

Når oplysningerne i Danmarks Adresseregister har haft en central rolle i beslutningerne om grunddataprogrammet, skyldes det, at vejnavne og adresser anvendes stort set overalt i den offentlige forvaltning og i beredskabet.

I de tre store basisregistre for personer (CPR), virksomheder (CVR) samt bygninger og boliger (BBR), udgør adressen således en fælles nøgle, der binder oplysninger sammen på tværs af forvaltningsområderne.

Et eksempel på nytten heraf er, at Danmarks Statistik fra og med 1980 har kunne gennemføre fuldt registerbaserede folke- og boligtællinger ved at anvende adressen som fælles nøgle til samkøring af oplysningerne i CPR og BBR. I de fleste andre lande foregår tilsvarende folketællinger ved hjælp af spørgeskemaer eller interviews, hvilket betyder, at omkostninger og tidsforbrug er mange gange større end i Danmark.

I hovedparten af alle de it-systemer, som det offentlige betjener sig af, indgår adressen på denne måde som en digital oplysning, der har stor betydning for forvaltningsopgaven. Både stat, regioner og kommuner vil således kunne få stor nytte af, at det er de samme pålidelige og ensartede adresseoplysninger, der anvendes overalt, og som udgør et fælles grundlag for forvaltningen.

Den private sektor og borgerne i øvrigt vil have en tilsvarende interesse i at anvende de samme pålidelige og ensartede adresseoplysninger som den offentlige sektor, eksempelvis til navigation, kunderegistre, vareleverancer, logistiksystemer eller ruteplanlægning. For den private sektor vil især navigationssystemer med automatiske opdateringer fra det autoritative adresseregister skabe mulighed for store samfundsøkonomiske besparelser og i yderste konsekvens redde liv.

Det er energi-, forsynings- og klimaministeriet klare ambition at styrke arbejdet som offentlig og privat adressedataforsyner. Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering vil, som aftalt under grunddataprogrammet, gå aktivt ind i arbejdet med at fremhæve adresseregisterets gevinstpotentialer overfor navigations- og korttjenestedistributører og andre, der måtte have gavn af de nye digitale muligheder, som adresseregistret kan medvirke til at fremme.

I nr. 3 foreslås det, at loven skal have til formål at sikre, at oplysningerne fra Danmarks Adresseregister vederlagsfrit stilles til rådighed digitalt, således at alle har nem og lige adgang til de samme oplysninger.

Forslaget skal give myndigheder og virksomheder den nødvendige sikkerhed for og tillid til, at vilkårene for anvendelsen af oplysningerne fra Danmarks Adresseregister opretholdes, det vil først og fremmest sige, at oplysningerne er digitalt til rådighed uden vederlag, altså uden betaling af nogen art.

Hensigten er, at oplysningerne fra Danmarks Adresseregister, i overensstemmelse med Digitaliseringsstyrelsens »Vilkår for brug af danske offentlige data«, skal kunne tilgås og anvendes digitalt via en række internetbaserede tjenester, uden betaling af vederlag, ligesom data frit skal kunne kopieres, distribueres og offentliggøres, ændres og sammensættes med andet materiale, til både kommercielle og ikke-kommercielle formål.

Som omtalt i bemærkningerne ovenfor til nr. 2, understreges det, at de autoritative adresseoplysninger, som stilles frit til rådighed, kun omfatter selve adressen og oplysninger om dens beliggenhed, se nærmere herom i bemærkningerne til § 14, stk. 3. Der er derimod ikke tilknyttet nogen oplysning om personer eller virksomheder, som er registreret på adressen.

Når en privat virksomhed skal træffe beslutning om at investere i en it-løsning eller udvikle og markedsføre et kommercielt produkt, som er baseret på de autoritative adressedata, er det afgørende, at virksomheden har tillid til, at disse frie anvendelsesvilkår ikke uden videre ændres.

Forslaget skal således give både virksomheder og myndigheder en investeringssikkerhed, der kan bidrage til realiseringen af grunddataprogrammets målsætning om et systematisk genbrug af offentlige data, frem for at hver part vedligeholder sine egne oplysninger.

Forslaget indebærer ikke en ændring i forhold til de gældende vilkår for anvendelse af de offentlige adressedata. Allerede i 2003 blev det i en aftale mellem staten og kommunerne besluttet, at adresseoplysninger på digital form - såkaldte adressedata - skulle kunne anvendes uden særskilt betaling.

Aftalen, der ofte blev benævnt som et frikøb af adresserne, betød, at offentlige såvel som private virksomheder frit kunne anvende adressedata, uanset om der var tale om kommercielle eller ikke-kommercielle formål.

Frikøbsaftalen førte efter få år til en bred anvendelse af adresserne i forskellige it-løsninger, eksempelvis for 1-1-2 og ambulanceberedskab, rejseplanen, miljø- og epidemiberedskab, forsyningsvirksomhed, digitale kortløsninger og navigationssystemer.

Siden 2003 har virksomheder og myndigheder kunnet tilgå de frikøbte adressedata via den Offentlige Informationsserver, OIS, der i dag drives af SKAT, og som omfatter data fra en række ejendomsrelaterede registre.

I 2010 blev de professionelle brugeres muligheder for at tilgå adressedata udvidet via internet-baserede datatjenester, kaldet Adresse Web Services, AWS, som i dag drives af Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering.

I forbindelse med grunddataprogrammet er disse datatjenester blevet yderligere forbedret og forenklet, således at myndigheder, virksomheder og borgere i dag har adgang til adressedata, vederlagsfrit og med et minimum af andre restriktioner.

Datatjenesterne henvender sig til it-systemudviklere, der kan benytte dem til at indbygge adresseoplysninger i en it-løsning uden at skulle etablere en fuld adressedatabase i systemet.

Eksempelvis kan man på en enkel måde indbygge et adresse-søgefelt på en hjemmeside, således at brugeren blot skal indtaste de første bogstaver for at finde frem til adressen og den ønskede oplysning. I takt med at brugeren udfylder søgefeltet, vil hjemmesiden foretage opslag i de autoritative adressedata, således at slutresultatet altid er en korrekt adresse.

Oplysningerne fra Danmarks Adresseregister stilles til rådighed som udtræk og for enkeltopslag, således at alle har nem og lige adgang til de samme oplysninger.

Hensigten hermed er, at oplysningerne både skal være til rådighed i form af digitale udtræk af data, således at et it-system kan tilgå alle eller et nærmere bestemt udsnit af registrets data, og som enkeltopslag, således at enhver uden særlige forudsætninger kan foretage et opslag og eksempelvis se om en bestemt adresse findes, og hvor den ligger.

Udtræk af data fra Danmarks Adresseregister vil blive stillet til rådighed via internet-baserede datatjenester, hvor et eksternt it-system kan foretage en digital forespørgsel efter data, baseret på et eller flere kriterier. Når forespørgslen er behandlet, leveres det ønskede dataudtræk til det eksterne system. Denne mulighed for at få et digitalt udtræk fra Danmarks Adresseregister forventes i 2018 at blive stillet til rådighed via Datafordeleren. Datafordeleren er den offentlige sektors nye distributionsplatform, der også etableres som en del af grunddataprogrammet (delaftale 7). Den gik i drift i slutningen af 2015 med enkelte tjenester og udbygges frem til midten af 2018, hvor alle grunddata kan hentes via platformen.

Enkeltopslag kan eksempelvis tilbydes via en hjemmeside, hvor en borger eller anden part manuelt kan søge efter et bestemt vejnavn eller en adresse, eller på et kort kunne se hvilke adresser, der findes i et bestemt område. I dag findes en sådan mulighed blandt andet på hjemmesiden www.danmarksadresser.dk, der drives af Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering.