Socialministeren kan fastsætte regler om behandling af sager efter denne lov, herunder
om godkendelse som adoptant,
om adoptionssagers behandling, herunder om indholdet af ansøgninger om adoption m.v.,
om afgivelse af samtykke til adoption, jf. §§ 6 og 8,
om Ankestyrelsens behandling af sager om adoption uden samtykke, jf. § 9,
om behandlingen af sager om godkendelse af, at et adoptionsforløb fortsætter, og
om en proces med henblik på at etablere kontakt mellem et adopteret barn og de oprindelige slægtninge, jf. § 25 f.
Socialministeren opretter et eller flere samråd, der efter undersøgelse foretaget af Familieretshuset afgør, om en ansøger kan godkendes som adoptant, jf. § 4 a.
Stk. 2
Samrådet kan træffe afgørelse om bortfald af en godkendelse som adoptant, hvis betingelserne for at blive godkendt som adoptant ikke længere er opfyldt, eller hvis ansøgeren i øvrigt ikke kan anses for egnet som adoptant.
Stk. 3
Samrådet består af et medlem med social uddannelse, en jurist og en læge. Det ene medlem skal være medarbejder ved Familieretshuset.
Stk. 4
Medlemmerne af samrådet og stedfortræderne for dem beskikkes af socialministeren for indtil 4 år ad gangen.
Stk. 5
Samrådets afgørelser træffes ved flertal. Socialministeren fastsætter forretningsordenen for samrådet.
Adoptionsnævnet består af en formand, en næstformand og et antal andre medlemmer. Formanden skal være landsdommer eller højesteretsdommer, og næstformanden skal være jurist og ansat i Ankestyrelsen. I behandlingen af hver klagesag deltager mindst 5 medlemmer, herunder formanden eller næstformanden. Nævnets afgørelse træffes ved flertal. Socialministeren fastsætter forretningsordenen for nævnet.
Stk. 2
Nævnets medlemmer samt stedfortrædere for disse beskikkes af socialministeren for indtil 4 år ad gangen. Et medlem kan i alt være beskikket i 8 år. Det samme gælder for en stedfortræder. 2. og 3. pkt. gælder ikke for næstformanden og dennes stedfortræder.
Stk. 3
Samrådets afgørelser i medfør af denne lov kan indbringes for Adoptionsnævnet inden 6 måneder efter samrådets afgørelse.
Stk. 4
Adoptionsnævnet fører tilsyn med samrådet. Socialministeren fastsætter nærmere regler for tilsynsvirksomheden.
Stk. 5
Socialministeren kan henlægge andre opgaver til Adoptionsnævnet end dem, der er nævnt i stk. 3 og 4.
Stk. 6
Adoptionsnævnet kan i forbindelse med behandlingen af andre sager end klagesager indkalde personer, som må antages at have særlig indsigt eller interesse i de spørgsmål, der behandles af nævnet.
Deltagelse i et adoptionsforberedende kursus er en betingelse for, at personer, der ikke tidligere har adopteret et barn, kan godkendes som adoptanter.
Stk. 2
Samrådet kan efter regler fastsat af socialministeren bestemme, at personer, der tidligere har adopteret et barn, skal deltage i et adoptionsforberedende kursus for på ny at blive godkendt som adoptanter, hvis der er behov for det.
Stk. 3
Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet og tilrettelæggelsen af de kurser, der er nævnt i stk. 1 og 2, herunder om betaling.
Ved en adoption, der er omfattet af kravet om, at ansøgeren skal godkendes som adoptant, jf. § 4 a, skal adoptanten modtage adoptionsrådgivning umiddelbart før og efter, at det barn, som skal adopteres, tager ophold hos adoptanten i Danmark. Dette gælder dog ikke, hvis adoptanten af hensyn til barnet ikke har mulighed for at modtage rådgivning.
Stk. 2
En adoptant, der er omfattet af stk. 1, og som har bopæl i Danmark, kan anmode om yderligere adoptionsrådgivning i forbindelse med adoptionen.
Stk. 3
Stk. 1 og 2 gælder også for godkendte adoptanter, der modtager et barn i midlertidig placering efter § 32 a.
Stk. 4
Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om følgende:
Hvordan rådgivningen efter stk. 1 og 2 skal tilrettelægges.
I hvilke situationer adoptanten, jf. stk. 1, 2. pkt., ikke skal modtage rådgivning.
Betaling for rådgivning efter stk. 2.
Socialministeren kan indgå aftale med myndighederne på Færøerne om forholdet mellem reglerne for Danmark og Færøerne om adoption. Aftalen finder anvendelse her i landet efter bekendtgørelse i Lovtidende.
Et barn, der er adopteret gennem national adoption efter § 4 a, stk. 1, og som er fyldt 12 år, kan tage initiativ til, at der iværksættes en proces med henblik på at etablere kontakt mellem barnet og de oprindelige slægtninge. Anmodning herom sendes til Familieretshuset.
Stk. 2
Familieretshuset kan afslutte en proces efter stk. 1, hvis det vil være bedst for barnet, at der ikke etableres kontakt mellem barnet og de oprindelige slægtninge. Familieretshusets beslutning herom kan ikke påklages til højere administrativ myndighed.
Ved overenskomst med fremmed stat kan det bestemmes, at dennes statsborgere kun kan adoptere eller adopteres her i landet under bestemte, traktatmæssigt fastsatte betingelser.
Stk. 2
Tilsvarende bestemmelser kan træffes med hensyn til ophævelse af adoptivforholdet, når adoptanten er fremmed statsborger.
Med hensyn til bestemt angivne fremmede stater kan det ved kongelig anordning fastsættes, at danske statsborgere kun under bestemte betingelser kan adoptere eller adopteres i vedkommende stat.
Stk. 2
På samme måde kan det bestemmes, at adoptivforholdet ikke kan hæves i fremmed stat med virkning her i riget, når adoptanten er dansk statsborger.
Den, der har bopæl her i landet, kan kun adoptere efter reglerne i denne lov.
Stk. 2
Uanset stk. 1 anerkendes udenlandske adoptionsafgørelser her i landet, når adoptionen er gennemført med henblik på adoption af barnet til Danmark i overensstemmelse med Haagerkonventionen af 1993 om beskyttelse af børn og om samarbejde med hensyn til internationale adoptioner. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler herom. Socialministeren kan endvidere fastsætte regler om, at andre udenlandske adoptionsafgørelser anerkendes her i landet.
Den, der har bopæl i udlandet, kan kun adoptere efter reglerne i denne lov, hvis ansøgeren eller dennes ægtefælle eller samlever har dansk statsborgerskab og adoption som følge heraf ikke kan gennemføres i det land, hvor ansøgeren bor, og en dansk adoptionsbevilling får gyldighed i bopælslandet.
Stk. 2
Ankestyrelsen kan i øvrigt tillade adoption, hvis sagen har en særlig tilknytning til landet.
Stk. 3
Stk. 1 og 2 finder dog ikke anvendelse på adoptioner, der er omfattet af Haagerkonventionen af 29. maj 1993 om beskyttelse af børn og om samarbejde med hensyn til internationale adoptioner.
Socialministeren udpeger en centralmyndighed, der skal varetage de opgaver og forpligtelser, som det efter Haagerkonventionen af 29. maj 1993 om beskyttelse af børn og om samarbejde med hensyn til internationale adoptioner påhviler centralmyndigheden at varetage.
Stk. 2
Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om centralmyndighedens virksomhed.
Familieretshusets afgørelser efter denne lov kan påklages til Ankestyrelsen.
Stk. 2
Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om klagers behandling.
Ansøgning om bevilling til adoption og om godkendelse som adoptant skal indgives til Familieretshuset ved anvendelse af den digitale løsning, som Familieretshuset stiller til rådighed (digital selvbetjening). Ansøgninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af Familieretshuset, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2
Hvis Familieretshuset finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening, skal Familieretshuset tilbyde, at ansøgningen kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening efter stk. 1. Familieretshuset bestemmer, hvordan en ansøgning omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder om den skal indgives mundtligt eller skriftligt.
Stk. 3
Familieretshuset kan helt ekstraordinært ud over i de i stk. 2 nævnte tilfælde undlade at afvise en ansøgning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for Familieretshuset ved at modtage ansøgningen på anden måde end digitalt.
Stk. 4
En digital ansøgning anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for Familieretshuset.
Ved Ankestyrelsens behandling af sager efter denne lov finder kapitel 9 og §§ 68 og 70 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område anvendelse.
Familieretshuset og Ankestyrelsen kan til brug for behandlingen af sager om godkendelse af en ansøger som adoptant og sager om adoption indhente oplysninger fra Det Centrale Kriminalregister om en ansøger, der ønsker at adoptere.
Stk. 2
Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om Ankestyrelsens og Familieretshusets indhentning af oplysninger efter stk. 1.
Børn under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig kommunikation med offentlige forvaltningsmyndigheder og med private leverandører, der udfører opgaver for det offentlige, jf. dog stk. 2.
Stk. 2
Børn under 18 år må anvendes som tolke uanset stk. 1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.
