Vejledning om beregning af klagefrister

1.1. Baggrund

Justitsministeriet udstedte den 26. juni 2018 vejledning nr. 9533 om beregning af klagefrister. Vejledningen blev udstedt på baggrund af henvendelser fra Folketingets Ombudsmand af 9. juni 2016 og 31. maj 2017 om beregning af klagefrister og postaftalen med PostNord af 3. maj 2016.

Ved lov nr. 1572 af 12. december 2023 om ændring af postloven, lov om Post Danmark A/S og om Det Centrale Personregister (Rammer for den fremtidige postbefordring), blev befordringspligten ophævet pr. 1. januar 2024. I marts 2025 oplyste PostNord, at firmaet helt ville ophøre med omdeling af breve i Danmark den 30. december 2025.

Justitsministeriet finder det hensigtsmæssigt, at vejledningen tilpasses de nye forhold på postmarkedet og dermed anvender begreber for postdistribution, der ikke er leverandørspecifikke. De dele af vejledningen for 2018, der vedrører beregning af klagefrister i sager, hvor en part får meddelt afgørelsen ved fysisk post, er på den baggrund opdateret.

Der er desuden foretaget enkelte redaktionelle ændringer og mindre indholdsmæssige justeringer i de dele af vejledningen, der vedrører beregning af klagefrister i sager, hvor en part får meddelt afgørelsen ved Digital Post. Justeringerne vedrører dels beregning af klagefrist i tilfælde, hvor en klage uanset klagevejledning indgives til den forkerte myndighed (se denne vejlednings punkt 5.3), dels muligheden for dokumentation af afsendelse/modtagelse af digital kommunikation, herunder Digital Post (se denne vejlednings punkt 6).

1.2. Klagefrister i et digitalt perspektiv

Med indførelsen af obligatorisk tilslutning til digital post fra offentlige afsendere ved lov om Digital Post fra offentlige afsendere (lovbekendtgørelse nr. 686 af 15. april 2021) samt en øget brug af obligatoriske digitale selvbetjeningsløsninger og e-mails foretages kommunikation med forvaltningsmyndigheder ofte digitalt.

Retningslinjerne for beregning af klagefrister i dag er i høj grad møntet på den analoge forvaltning. Justitsministeriet finder det hensigtsmæssigt at nuancere disse retningslinjer til brug for den digitale forvaltning. Det skal navnlig ses i sammenhæng med, at den digitale forvaltning på visse punkter adskiller sig fra den analoge forvaltning, bl.a. ved at være ”tilgængelig” døgnet rundt. Justitsministeriet finder det fortsat hensigtsmæssigt, at vejledningen tillige afspejler den digitale forvaltning.

De almindelige forvaltningsretlige retningslinjer for beregning af klagefrister er ikke reguleret ved lov.

Vejledning nr. 11740 om forvaltningsloven af 4. december 1986 (herefter vejledningen om forvaltningsloven) indeholder en række retningslinjer i relation til beregning af klagefrister m.v.

Denne vejledning om beregning af klagefrister supplerer vejledningen om forvaltningsloven. Det betyder med andre ord, at denne vejledning ikke ophæver vejledningen om forvaltningsloven. Den ændrer dog på udgangspunktet for, hvornår en afgørelse afsendt med et fysisk brev kan anses for at være kommet frem efter vejledningen om forvaltningslovens punkt 211, og derved hvornår klagefristen begynder at løbe fra samt beregning af, hvilken dag klagefristen udløber. Endvidere ændres på retningslinjerne for en digital klages rettidige fremkomst på døgnet, hvor klagefristen udløber. Endelig ændrer denne vejledning på udgangspunktet i vejledningen om forvaltningslovens punkt 212, sidste pkt., i den udstrækning, at en klage ikke altid skal anses for rettidig, hvis klagen på trods af korrekt og fyldestgørende klagevejledning indgives til en forkert myndighed inden for klagefristen. Der henvises til denne vejlednings punkt 5.3.

Det skal bemærkes, at særlovgivningen kan indeholde særlige regler for beregning af klagefrister m.v. I sådanne tilfælde skal reglerne i særlovgivningen følges. Som eksempel kan nævnes tilfælde, hvor særloven f.eks. regulerer en klagefrists begyndelsestidspunkt.

Begyndelsestidspunktet for klagefristen afhænger af, om en myndighed sender afgørelsen med fysisk brev eller ved en digital meddelelse.

3.1. Fysiske breve

Det følger af vejledningen om forvaltningslovens punkt 211, 1. pkt., at klagefristen begynder at løbe fra det tidspunkt, meddelelsen om afgørelsen er kommet frem til parten.

Ved beregning af, hvornår en klagefrist begynder at løbe, skal det indledningsvist fastslås, hvornår et fysisk brev kan anses for at være kommet frem til parten, og dermed hvornår afgørelsen er meddelt.

3.1.1. Udgangspunktet

Et brev kan som udgangspunkt antages at være kommet frem på det seneste tidspunkt, hvor postdistributørens leveringsbetingelser angiver, at brevet vil være leveret. Angiver postdistributøren f.eks., at et standardbrev vil være leveret inden for 2-5 dage (alle kalenderårets 365 dage, det vil sige mandag-søndag, inklusive helligdage), vil myndigheden som udgangspunkt kunne lægge til grund, at brevet er kommet frem til modtageren 5 dage efter, at afgørelsen er dateret og overgivet til postdistributøren.

Det gælder også breve, som skal sendes til udlandet. Sendes et fysisk brev til udlandet, Færøerne eller Grønland, må en myndighed således også søge at afklare den valgte postdistributørs almindelige leveringstid til pågældende destination (det vil sige modtagerens adresse). Angiver postdistributøren f.eks., at et standardbrev vil være leveret til destinationen i udlandet inden for 4-16 hverdage (mandag-fredag undtaget helligdage), vil myndigheden som udgangspunkt kunne lægge til grund, at brevet er kommet frem til modtageren 16 hverdage efter, at afgørelsen er dateret og overgivet til postdistributøren.

Eksempler

Et brev overgives til postdistributøren som standardbrev onsdag den 8. maj 2024 til en leverandør, der angiver, at standardbreve leveres inden for 2-5 dage (alle kalenderårets 365 dage). Afgørelsen må anses for at være kommet frem 5 dage efter, det vil sige mandag den 13. maj 2024, uanset at torsdag den 9. maj 2024 er Kristi himmelfartsdag, og at fredag den 10. maj 2024 hos flere myndigheder m.v. er en såkaldt ”lukkedag”.

Et brev overgives til postdistributøren som hastebrev fredag den 20. december 2024 til en leverandør, der angiver, at hastebreve leveres inden for 1-2 dage. Afgørelsen må anses for at være kommet frem 2 dage efter, det vil sige søndag den 22. december 2024, uanset at det er en søndag.

Beregningen af en klagefrists udløbsdag skal som udgangspunkt ske efter samme retningslinjer, uanset om myndigheden har sendt afgørelsen med fysisk post eller en digital meddelelse.

4.1. Fysiske breve

4.1.1. Udgangspunktet

Udgangspunktet ved beregningen af klagefrister for afgørelser modtaget med fysiske breve fremgår af vejledningen om forvaltningslovens punkt 212. Heraf følger, at hvis længden af klagefristen er fastsat i dage, tælles den dag, hvor underretningen om afgørelsen er kommet frem, ikke med.

Eksempel

Er underretning om afgørelsen f.eks. kommet frem mandag den 25. marts 2024, udløber en klagefrist på 14 dage således mandag den 8. april 2024.

Det fremgår ligeledes af vejledning om forvaltningslovens punkt 212, at hvis fristens længde er fastsat i uger, udløber fristen den samme ugedag, som meddelelsen er kommet frem, det fastsatte antal uger senere.

Eksempel

Er underretning om afgørelsen f.eks. kommet frem mandag den 25. marts 2024 udløber en klagefrist på fire uger således mandag den 22. april 2024.

Er klagefristens længde fastsat i måneder, udløber klagefristen samme dato i måneden, som meddelelsen er kommet frem, det fastsatte antal måneder senere. Hvis en afgørelse er kommet frem den 31. i en måned, udløber fristen dog den 1. i den efterfølgende måned.

Eksempel

Er underretning om afgørelsen kommet frem den 15. januar 2024, og er klagefristen fastsat til 3 måneder, udløber fristen den 15. april 2024.

Er underretning om afgørelsen kommet frem den 31. januar 2024, og er klagefristen fastsat til 3 måneder, udløber fristen den 1. maj 2024, og ikke den 30. april 2024.

Er underretning om afgørelsen kommet frem den 29. november 2022, og er klagefristen 3 måneder, udløber fristen den 1. marts 2023, og ikke den 28. februar 2023.

4.1.2. Fravigelser fra udgangspunktet

Udgangspunktet ved beregning af klagefristens udløbsdag bliver dog fraveget i en række tilfælde.

4.1.2.1. Weekender og helligdage

Af vejledningen om forvaltningslovens punkt 212, 5. pkt., fremgår det, at udløber klagefristen på en lørdag eller en helligdag, vil det i almindelighed være rigtigst at anse klagefristen for forlænget til den følgende hverdag.

Det rettidige fremkomsttidspunkt på det døgn, hvor klagefristen udløber, afhænger af det medium, som parten anvender til at fremsende klagen.

5.1. Fysiske breve

Det fremgår af vejledning om forvaltningslovens punkt 212, at et fysisk brev skal være myndigheden i hænde senest ved kontortids ophør den dag, hvor fristen udløber.

Eksempel

Kommer underretning om afgørelsen frem mandag den 25. marts 2024, udløber en klagefrist på 14 dage således mandag den 8. april 2024 ved kontortids ophør.

5.2. Digitale meddelelser

En klage afsendt med digitale meddelelser udløber inden midnat, det vil sige senest 23:59 det døgn, hvor klagefristen udløber.

Eksempel

Det betyder, at hvis en frist for at indsende en klage udløber den 1. maj 2024, skal den digitale meddelelse være kommet frem til myndigheden, det vil sige være tilgængelig i myndighedens it-system, senest den 1. maj 2024 kl. 23:59.

5.3. Fejlagtig fremsendelse

Det fremgår af punkt 212, sidste pkt., af vejledningen om forvaltningsloven, at hvis en klage uanset klagevejledning fejlagtigt indgives til den myndighed, der har truffet afgørelsen som 1. instans, bør klagen anses for rettidig, hvis den er kommet frem til denne myndighed inden fristens udløb.

Det følger af forvaltningslovens § 7, stk. 2, at en myndighed, som modtager en skriftlig henvendelse, der ikke vedrører dens sagsområde, så vidt muligt skal videresende henvendelsen til rette myndighed.

Hvis en henvendelse sendes til en forkert myndighed, og denne myndighed har pligt til at sende henvendelsen videre til rette myndighed, vil borgeren normalt blive stillet, som om der var rettet henvendelse direkte til den rette myndighed. Også selvom den rette myndighed først modtager henvendelsen efter udløbet af en eventuel frist.

I tilfælde af at borgeren har fået korrekt og fyldestgørende klagevejledning, vil en klage, der inden for en klagefrist indgives til en forkert myndighed, dog ikke uden videre kunne anses for rettidig.

Der skal foretages en konkret og samlet vurdering af sagens omstændigheder, hvor der bl.a. må lægges vægt på, om der foreligger undskyldelige omstændigheder, om der foreligger modstående hensyn til tredjemand samt længden af fristoverskridelsen.

Det er som udgangspunkt myndigheden, der har bevisbyrden for, hvornår en meddelelse om afgørelsen er kommet frem. Det gælder både spørgsmålet om, hvornår afgørelsen er blevet afsendt, og i forhold til spørgsmålet om, hvor lang tid det tog postdistributøren eller internetudbyderen m.v. at bringe brevet henholdsvis den elektroniske meddelelse frem til modtager.

I begge henseender vil myndigheden kunne løfte sin bevisbyrde ved at føre et såkaldt ”systembevis”. Det kan eksempelvis være ved redegørelse for myndighedens rutiner, kopi af det afsendte brev, journalnotater eller postlister. Oplysninger om andre parters modtagelse kan under tiden anvendes som bevis. Et brev må anses for at være kommet rettidigt frem, medmindre der foreligger oplysninger, der kan sandsynliggøre andet. Dette har betydning for klagefristens begyndelsestidspunkt og dermed beregning af klagefristens udløb, som beskrevet under punkt 3 og 4.

Ved spørgsmålet om rettidig modtagelse af en klage bærer parten som udgangspunkt forsendelsesrisikoen, når parten afsender en klage med fysisk post. Det er således partens ansvar at afsende brevet med klagen i tilstrækkelig tid til, at det kan nå frem til myndigheden på klagefristens udløbsdag inden kontortids ophør. Hvis der er tale om en usædvanlig tidlig lukketid, eller hvis der i øvrigt foreligger en særlig tilrettelæggelse af klageinstansens virksomhed, bør klageren ikke som følge heraf bære risikoen for en upåregnelig forsinkelse. Se hertil ovenfor under punkt 4.1.2.

I relation til bevisbyrden skal parten sandsynliggøre, at klagen er afsendt med fysisk post på et så tidligt tidspunkt, at klagen burde være kommet frem rettidigt. En myndighed bør i medfør af officialprincippet undersøge, om der er oplysninger, eksempelvis om postforsinkelser, der giver anledning til at forlænge klagefristen. Dette har betydning for muligheden for at dispensere for, at en klage ikke er modtaget rettidigt, som beskrevet under punkt 5.

Hvis parten afsender klagen digitalt, f.eks. med digital post eller via e-mail, bærer parten ansvaret for, at klagen afsendes på et tidspunkt, hvor det med rimelighed kan forventes, at klagen modtages i myndighedens it-system senest kl. 23:59 det døgn, hvor klagefristen udløber. Det bør således ikke komme afsenderen til skade, at en klage modtages i myndighedens it-system efter fristens udløb, hvis dette skyldes systemnedbrud el.lign. hos myndigheden.

Som følge af forskellen på beregning af klagefrister m.v. for henholdsvis fysiske breve og digitale meddelelser vil det i forskellige tilfælde kunne forekomme, at klagefristen i en sag med flere parter udløber på forskellige tidspunkter for de enkelte parter.

En forvaltningsmyndighed bør i tilfælde, hvor en myndighed på forhånd er bekendt med dette, overveje at gøre parterne opmærksomme herpå. En klagefrist vil ofte udløbe på forskellige tidspunkter i sager, hvor én part er fritaget fra Digital Post fra det offentlige og den anden ikke er.

En myndighed bør således overveje at vejlede parterne om, at der er flere parter i sagen, og at der vil kunne være forskellige udløbstidspunkter for klagefristen i sagen. Myndigheden bør også i den forbindelse – hvis det er muligt – overveje at oplyse de præcise tidspunkter for klagefristens udløb for parterne.

Endvidere bør en myndighed overveje – i de tilfælde hvor parten frit kan vælge mellem at kommunikere med fysiske breve og digitale meddelelser – vejlede parten om, at det rettidige fremkomsttidspunkt varierer afhængigt af det medium, som parten indsender klagen på.

Eksempel

Part A er fritaget for modtagelse af offentlig Digital Post i henhold til § 5, stk. 1, i lov om Digital Post fra offentlige afsendere, mens part B i samme sag skal modtage offentlig Digital Post, jf. lovens § 3, stk. 1. Part A’s afgørelse overgives til postdistributøren som standardbrev hos en postdistributør, der i leveringsbetingelserne angiver, at et standardbrev leveres efter 2-5 dage, torsdag den 19. april 2018. Part B får meddelt afgørelsen via offentlig Digital Post torsdag den 19. april 2018. Meddelelsen er tilgængelig kl. 16.02. Klagefristen er 14 dage for begge parter.

Afgørelsen for part A kan som udgangspunkt anses for at være kommet frem 5 dage efter, brevet er overgivet til postdistributøren, hvilket er torsdag den 26. april 2018. Klagefristen udløber herefter torsdag den 10. maj 2018.

Klagefristen for part B løber 14 dage fra afgørelsen er tilgængelig via offentlig Digital Post. Klagefristen udløber således torsdag den 3. maj 2018.

Myndigheden bør være opmærksom på, at klagefristen for henholdsvis part A og part B ikke udløber på samme tid. Myndigheden bør overveje at vejlede parterne herom sådan, at part B ikke indretter sig på afgørelsens indhold allerede efter torsdag den 3. maj 2018.

Justitsministeriets vejledning til forvaltningsloven gælder fortsat ved siden af denne vejledning. Øvrige punkter – ud over punkt 210-212 om fristberegning – skal således erindres.

Det følger af forvaltningslovens § 17 og vejledning til forvaltningsloven, punkt 102, at hvor adgangen til at påklage en afgørelse i en sag er tidsbegrænset, og begæringen om partsaktindsigt fremsættes efter, at afgørelsen er meddelt parten, men inden klagefristens udløb, kan myndigheden, hvor særlige grunde taler for det, bestemme, at klagefristen afbrydes. Klagefristen løber i så fald videre fra det tidspunkt, hvor aktindsigt er meddelt parten eller er afslået, dog med mindst 14 dage. Underretning om, hvornår klagefristen herefter udløber, skal samtidig gives til andre klageberettigede, der har fået skriftlig meddelelse om selve afgørelsen.

Suspension af klagefristen vil normalt kun være velbegrundet i de tilfælde, hvor den efterfølgende begæring om aktindsigt kan føre til, at parten gøres bekendt med dokumenter, der indeholder væsentligt nyt i forhold til, hvad vedkommende i forvejen er bekendt med. Reglerne om partshøring vil formentlig medføre, at sådanne tilfælde vil forekomme forholdsvis sjældent.

Ligeledes følger det af vejledning til forvaltningsloven, punkt 104, at uberettiget afslag på en begæring om aktindsigt, der fremsættes før, sagen er afgjort, efter omstændighederne vil kunne føre til, at afgørelsen bliver ugyldig. Hvis begæringen om aktindsigt først er fremsat efter, at der er truffet afgørelse i sagen, vil et eventuelt uberettiget afslag på aktindsigt ikke kunne få betydning for afgørelsens gyldighed. Derimod vil afslaget efter omstændighederne kunne få betydning for beregningen af en eventuel klagefrist, således at denne udskydes.

Endvidere følger det af punkt 120 af vejledningen om forvaltningsloven, at hvor adgangen til at påklage den trufne afgørelse til en anden forvaltningsmyndighed er tidsbegrænset og en begæring om sagens genoptagelse fremsættes inden klagefristens udløb, afbrydes klagefristen. Klagefristen løber i så fald videre fra det tidspunkt, hvor den nye afgørelse er meddelt parten, dog med mindst 14 dage.

I relation til manglende begrundelser fremgår det af vejledningen om forvaltningsloven, punkt 137, sidste pkt., at retsvirkningen af en manglende begrundelse normalt alene medføre forlængelse af en eventuel klagefrist, indtil der er meddelt parten en begrundelse, der opfylder kravene i § 24. Det må være en forudsætning for en sådan suspension af fristen, at begrundelsen kan have haft betydning for partens vurdering af at gøre brug af ankemuligheden.

Et brev overgives til postdistributøren som standardbrev fredag den 20. december 2024 til en leverandør, der angiver, at standardbreve leveres inden for 3-4 hverdage (mandag-fredag undtaget weekender og helligdage). Afgørelsen må anses for at være kommet frem 4 hverdage efter, det vil sige torsdag den 2. januar 2025, idet lørdag den 21. december 2024 og søndag den 22. december 2024, juleaftensdag tirsdag den 24. december 2024, 1. juledag onsdag den 25. december 2024, 2. juledag torsdag den 26. december 2024, nytårsaftensdag tirsdag den 31. december 2024 og nytårsdag onsdag den 1. januar 2025 ikke tæller med.

Et brev overgives til postdistributøren som brev til udlandet mandag den 31. marts 2025 til en leverandør, der angiver, at breve til den pågældende destination leveres inden for 4-16 hverdage (mandag-fredag undtaget weekender og helligdage). Afgørelsen må anses for at være kommet frem 16 hverdage efter, det vil sige torsdag den 25. april 2025, idet lørdag den 5. april og søndag den 6. april, lørdag den 12. april og søndag den 13. april (palmesøndag), skærtorsdag den 17. april, langfredag den 18. april, lørdag den 19. april, søndag den 20. april (påskedag) og 2. påskedag mandag den 21. april ikke tæller med.

3.1.2. Fravigelse fra udgangspunktet

Det ovenfor nævnte udgangspunkt om beregning af klagefristens begyndelsestidspunkt kan dog fraviges.

I tilfælde, hvor den valgte postdistributør registrerer et præcist tidspunkt for levering af forsendelsen, vil myndigheden skulle lægge til grund, at afgørelsen er modtaget på dette tidspunkt.

Det vil desuden fortsat være sådan, at hvis det i det konkrete tilfælde må lægges til grund, at en afgørelse først er modtaget på et senere tidspunkt, begynder fristen først at løbe fra den dag, afgørelsen må anses for at være kommet frem.

Udgangspunktet kan således også fraviges, hvis afgørelsen f.eks. først dagen efter dateringen eller senere bliver overgivet til postdistributøren, eller der er almindeligt forekommende forsinkelser hos postdistributørerne, jf. vejledningen om forvaltningslovens punkt 211, 2. pkt.

3.2. Digitale meddelelser

Beregningen af begyndelsestidspunktet for digitale meddelelser fraviger retningslinjerne overfor under punkt 3.1 vedrørende begyndelsestidspunktet for fysiske breve.

Ved fremsendelse af en digital meddelelse er det muligt at registrere det nøjagtige tidspunkt for afsendelsen og modtagelsen. De ovenstående retningslinjer under punkt 3.1, er således ikke relevante i den digitale forvaltning.

En klagefrist bør for så vidt angår digitale meddelelser regnes fra den dato, hvor meddelelsen er tilgængelig for modtageren i postløsningen, uanset hvilket tidspunkt på døgnet, meddelelsen modtages.

Ovenstående gælder også i de tilfælde, hvor en afgørelse måtte gøres tilgængelig en dag, der ikke er en arbejdsdag. Klagefristens begyndelsestidspunkt kan således være en lørdag eller en helligdag, hvis afgørelsen er tilgængelig for modtageren på dette tidspunkt.

Eksempel

En meddelelse om en afgørelse, der er tilgængelig i en parts mailboks fredag den 1. september 2017 kl. 23.59, bør anses for at være kommet frem til parten den 1. september 2017. Klagefristen skal derfor i dette tilfælde regnes fra denne dato.

Eksempel

Er en underretning om afgørelsen kommet frem den 25. april 2024, og er klagefristen 14 dage, udløber klagefristen således først fredag den 10. maj 2024, idet torsdag den 9. maj 2024 er helligdag.

Som et andet eksempel kan nævnes, at hvis en afgørelse er kommet frem fredag den 15. marts 2024, og er klagefristen 14 dage, udløber klagefristen således først tirsdag den 2. april 2024, da fredag den 29. marts 2024 er en langfredag, efterfulgt af en weekend og endnu en helligdag, 2. påskedag, mandag den 1. april 2024.

4.1.2.2. Usædvanlig tidlig lukketid m.v.

Det fremgår endvidere af vejledningen om forvaltningslovens punkt 212, at hvis der er tale om en usædvanlig tidlig lukketid hos klageinstansen, eller hvis der i øvrigt foreligger en særlig tilrettelæggelse af klageinstansens virksomhed, bør klageren ikke som følge heraf bære risikoen for en upåregnelig forsinkelse. I disse tilfælde udløber klagefristen således først næste dag.

Eksempel

Afholder en myndighed personaledag fredag den 7. juni 2024, og lukker myndigheden derfor ekstraordinært allerede kl. 12.00 denne ene dag, bør klagefristen ikke være den 7. juni 2024. Her bør klagefristen løbe frem til mandag den 10. juni 2024.

Er 1. maj eller grundlovsdag en halv fridag hos en myndighed, og lukker en myndighed af den grund f.eks. kl. 12.30 disse dage, bør klagefristen forlænges til henholdsvis den 2. maj og 6. juni.

4.1.2.3. Lukkedage

Hvis fristen udløber på en hverdag, som er en såkaldt ”lukkedag” hos myndigheden, vil det være rigtigst at anse fristen for forlænget til den førstkommende arbejdsdag.

Eksempel

Hvis en meddelelse om afgørelse er kommet frem torsdag den 19. december 2024, og er klagefristen 14 dage, vil klagefristen udløbe torsdag den 2. januar 2025. Hvis en myndighed har en lukkedag torsdag den 2. januar 2025, som i øvrigt er en almindelig hverdag, bør klagefristen løbe til fredag den 3. januar 2025.

4.2. Digitale meddelelser

Beregning af en klagefrists udløbsdag ved brug af digitale meddelelser skal i udgangspunktet beregnes på samme måde som beskrevet ovenfor under punkt 4.1, hvortil der henvises.

Det betyder, at i de (formentligt meget få) tilfælde, hvor en afgørelse måtte være tilgængelig for modtageren en weekend eller helligdag, og klagefristen således tilsvarende begynder at løbe fra denne dag, vil klagefristen typisk – fordi fristerne almindeligvis regnes i uger – udløbe en lørdag. Klagefristen vil derfor i dette tilfælde i almindelighed forlænges til den først kommende arbejdsdag, jf. punkt 4.1 ovenfor.

Her skal det præciseres, at fristberegningen for digitale meddelelser altså skal beregnes på samme måde som ved anvendelse af fysiske breve ved fristens udløb på lukkedage.

Eksempel

En afgørelse er kommet frem torsdag den 14. marts 2024, og der er en klagefrist på to uger. Klagefristen udløber den 28. marts 2024, som er skærtorsdag. Klagefristen bør derfor – også ved anvendelsen af digitale meddelelser – udskydes til tirsdag den 2. april 2024, idet mandag den 1. april 2024 er en helligdag (2. påskedag).

4.3. Præcis angivelse af frist

I de tilfælde, hvor det er muligt for myndigheden selv at fastsætte en frist, kan fristen med fordel fastsættes med angivelse af en præcis dato og eventuelt et klokkeslæt, frem for at fastsætte fristen i dage, uger eller måneder. På den måde undgås tvivl om beregning af fristen. Ved fastsættelsen af fristen bør myndigheden overveje fremsendelsesmetoden til parten og antallet af arbejdsdage i perioden.

Myndigheden bør dog samtidig ændre fristens udløbsdag som ovenfor beskrevet, hvis der foreligger særlige omstændigheder som eksempelvis forsinkelse af post. Det kan f.eks. være som følge af krisesituationer, hvor der iværksættes beredskabsplaner, el.lign.

Der henvises til FOB 2020-23 og til punkt 4 i overblik #26 i Folketingets Ombudsmands Myndighedsguide

Endelig fremgår det af vejledning til forvaltningslovens punkt 144, at manglende klagevejledning ikke kan medføre, at afgørelsen bliver ugyldig. Derimod vil manglende klagevejledning kunne føre til, at klagen ikke kan afvises alene med den begrundelse, at en eventuel klagefrist er overskredet eller en foreskrevet fremgangsmåde for indgivelse af klage ikke er fulgt. Hvis klagevejledningen er urigtig, idet der f.eks. er angivet en længere klagefrist end fastsat i lovgivningen, må fejlen normalt medføre, at klagen må anses for rettidig, hvis den angivne klagefrist er overholdt. Det gælder i hvert fald i sager med kun en part.

Justitsministeriet, den 20. februar 2026

Peter Hummelgaard