Search for a command to run...
I sager om børnebidrag og ægtefællebidrag tager Familieretshuset udgangspunkt i parternes indkomst før skat og arbejdsmarkedsbidrag.
Indkomst
En lønindkomst bliver beregnet før skat og arbejdsmarkedsbidrag, men med fradrag for ATP og rimelige pensionsindbetalinger. Andre indtægter indgår også i partens samlede indkomst. Dette gælder f.eks. overskud ved personlig virksomhed og overskud i selskaber, som parten helt eller delvist ejer, renteindtægter og aktieudbytte m.v.
Skattefri indkomst
Hvis en part har en indkomst, der reelt er helt eller delvist skattefri, er det nødvendigt at omregne denne indkomst til en indkomst før skat og arbejdsmarkedsbidrag. En omregning er nødvendig for at kunne sammenligne indkomsten med en almindelig skattepligtig parts indkomst. På den måde ligestilles parter i bidragssager, uanset om deres indkomst er skattefri eller ej.
En part kan have en skattefri indkomst, eksempelvis hvis parten er udstationeret, arbejder på en boreplatform, eller er sømand med DIS-indkomst (Dansk Internationalt Skibsregister).
Omregningen af den skattefri indkomst i en bidragssag skal ske efter de tre omregningsmodeller, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering bruger ved omregning af sømænds skattefri DIS-indkomst ved vurdering af retten til dagpenge.
Se kapitel 6 i vejledning nr. 10230 af 9. december 2025 om satser mv. på arbejdsløshedsforsikringens område 2026.
Omregningsmodellerne er alene et hjælpemiddel til brug for vurderingen af parternes indkomstniveau og dermed bidragets størrelse. Da anvendelsen af omregningsmodellerne kan føre til en for høj bruttoindkomst, bør tendensen i vurderingen være at nedrunde.
Omregningsmodellerne gælder ikke for parter, der beskattes på Færøerne eller i Grønland.
Omregningsmodeller
Omregningsmodel 1 (punkt 1 i kapitel 6 i vejledning nr. 10230 af 9. december 2025 om satser mv. på arbejdsløshedsforsikringens område 2026):
Alle typer af skattefri indkomst (med undtagelse af visse sømænds indkomst, jf. omregningsmodel 2 og 3) omregnes efter modellen i punkt 1 (omregning begrænset fart – uden sømandsskattefradrag) i ovennævnte vejledning.
Omregningsmodel 2 (punkt 2 i kapitel 6 i vejledning nr. 10230 af 9. december 2025 om satser mv. på arbejdsløshedsforsikringens område 2026):
Anvendes for sømænd, der sejler uden for begrænset fart med sømandsskattefradrag.
Omregningsmodel 3 (punkt 3 i kapitel 6 i vejledning nr. 10230 af 9. december 2025 om satser mv. på arbejdsløshedsforsikringens område 2026):
Anvendes for sømænd, der sejler uden for begrænset fart med sømandsskattefradrag på skibe med bruttotonnage på 500 t eller derover.
Særligt om sømænd
Valget af omregningsmodellen for sømænd afhænger af, om sømanden sejler i begrænset fart, om sømanden sejler uden for begrænset fart, eller om sømanden sejler uden for begrænset fart på et skib med bruttotonnage på 500 t eller derover. At sejle i begrænset fart vil typisk gælde på en indenlandsk færge, og at sejle uden for begrænset fart vil typisk gælde på et containerskib. Hvis dette ikke fremgår af oplysningerne, kan Familieretshuset spørge SKAT eller Udligningskontoret for Dansk Søfart.
Hvis sømanden får et ”kompensationstillæg”, bliver dette ikke medregnet ved omregningen af den skattefri indkomst. Der ses altså helt bort fra kompensationstillægget. Baggrunden for det er, at et kompensationstillæg ydes som kompensation for de skattefradrag, sømanden ikke kan udnytte, fordi indkomsten er skattefri. Kompensationstillægget sidestiller dermed sømænd med almindelige skatteydere i Danmark i relation til skattefradrag.
Hvis sømanden eventuelt ikke har ret til et kompensationstillæg for den manglende fradragsret, skal der ved fastsættelsen af bidragets størrelse tages hensyn til, at sømanden dermed ikke har ligningsmæssigt fradrag for bidraget. Se nedenfor under punktet ”Skatteforhold”.
Arbejdsmarkedsbidrag
Efter omregningsmodellerne bliver den skattefri indkomst omregnet til skattepligtig indkomst efter fradrag for arbejdsmarkedsbidrag.
Da der i bidragssager tages udgangspunkt i parternes indkomst før betaling af arbejdsmarkedsbidrag, skal den omregnede indkomst forhøjes med arbejdsmarkedsbidraget. Ved at dividere indkomsten efter arbejdsmarkedsbidrag med 0,92 fremkommer indkomsten før betaling af arbejdsmarkedsbidrag.
Skatteforhold
I retningslinjerne for fastsættelse af børne- og ægtefællebidrag er der taget hensyn til de danske skatteregler. Efter disse regler har bidragsbetaleren normalt skattefradrag for betalte børne- og ægtefællebidrag. Værdien af fradraget er omkring 1/3 af bidraget.
Bidraget er en betydeligt større økonomisk belastning, hvis bidragsbetaleren ikke har mulighed for at fradrage bidraget i sin skattepligtige indkomst. Derfor tager man hensyn til en eventuel manglende mulighed for skattefradrag. En part, der kun har skattefri indkomst, vil som udgangspunkt ikke opnå fradragsret for bidraget, da parten ikke har en skattepligtig indkomst at fradrage bidraget i.
Et ægtefællebidrag og et forhøjet børnebidrag vil normalt skønsmæssigt blive nedsat med omkring 1/3, hvis bidragsbetaleren ikke har fradragsret. Der henvises til punkt 6.1.5. og 7.1.8. i vejledning om børne- og ægtefællebidrag.
Eksempel 1 – omregningsmodel 1, skattefri indkomst
En part (som ikke er sømand, der sejler uden for begrænset fart) har en årlig skattefri indkomst på 1.500.000 kr. Efter punkt 1 i kapitel 6 i vejledning nr. 10230 af 9. december 2025 svarer dette til følgende indkomst før skat og arbejdsmarkedsbidrag:
De første 54.100 kr. ganges med 1,0 og svarer til brutto 54.100 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag.
De næste 320.403 kr. (374.504 kr. minus 54.101 kr.) ganges med 1,61 og svarer til brutto 515.848,83 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag.
De næste 20.237 kr. (394.742 kr. minus 374.505 kr.) ganges med 1,83 og svarer til 37.033,71 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag.
De næste 727.168 kr. (1.121.911 kr. minus 394.743 kr.) ganges med 2,12 og svarer til 1.541.596,16 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag.
De resterende 378.088 kr. (1.500.000 kr. minus 1.121.912 kr.) ganges med 2,38 og svarer til brutto 899.849,44 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag. Det bemærkes, at omregningsfaktoren 2,38 benyttes for al indkomst, der overstiger 1.121.911 kr.
I alt svarer 1.500.000 kr. til brutto 3.048.428,14 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag.
De 3.048.428,14 kr. skal omregnes til bruttoindkomst før skat og arbejdsmarkedsbidrag og skal derfor divideres med 0,92. En skattefri indkomst på 1.500.000 kr. svarer dermed til en indkomst på 3.313.508,85 kr. før skat og arbejdsmarkedsbidrag.
Eksempel 2 – omregningsmodel 2, sømand uden for begrænset fart
En sømand, der sejler uden for begrænset fart på et skib, har en årlig skattefri indkomst på 1.500.000 kr. Indkomsten er eksklusive et eventuelt kompensationstillæg. Efter punkt 2 i kapitel 6 i vejledning nr. 10230 af 9. december 2025 svarer dette til følgende indkomst før skat og arbejdsmarkedsbidrag:
De første 111.000 kr. ganges med 1,0 og svarer til brutto 111.000 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag.
De næste 289.350 kr. (400.351 kr. minus 111.001 kr.) ganges med 1,61 og svarer til brutto 465.853,5 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag.
De næste 24.511 kr. (424.863 kr. minus 400.352 kr.) ganges med 1,83 og svarer til brutto 44.855,13 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag.
De næste 730.013 kr. (1.154.877 kr. minus 424.864 kr.) ganges med 2,12 og svarer til brutto 1.547.627,56 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag.
De resterende 345.122 kr. (1.500.000 kr. minus 1.154.878 kr.) ganges med 2,38 og svarer til brutto 821.390,36 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag. Det bemærkes, at omregningsfaktoren på 2,38 benyttes for al indkomst, der overstiger 1.154.878 kr.
I alt svarer 1.500.000 kr. til brutto 2.990.726,55 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag.
De 2.990.726,55 kr. skal omregnes til bruttoindkomst før skat og arbejdsmarkedsbidrag og skal derfor divideres med 0,92. En skattefri indkomst på 1.500.000 kr. svarer dermed til en indkomst på 3.250.789,73 kr. før skat og arbejdsmarkedsbidrag.
Eksempel 3 – omregningsmodel 3, sømand uden for begrænset fart på skibe med bruttotonnage på 500 t eller derover
En sømand, der sejler uden for begrænset fart på et skib med bruttotonnage på 500 t eller derover, har en årlig skattefri indkomst på 1.500.000 kr. Indkomsten er eksklusive et eventuelt kompensationstillæg. Efter punkt 3 i kapitel 6 i vejledning nr. 10230 af 9. december 2025 svarer dette til følgende indkomst før skat og arbejdsmarkedsbidrag:
De første 159.100 kr. ganges med 1,0 og svarer til brutto 159.100 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag.
De næste 263.100 kr. (422.201 kr. minus 159.101 kr.) ganges med 1,61 og svarer til brutto 423.591 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag.
De næste 28.124 kr. (450.326 kr. minus 422.202 kr.) ganges med 1,83 og svarer til brutto 51.466,92 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag.
De næste 732.418 kr. (1.182.745 kr. minus 450.327 kr.) ganges med 2,12 og svarer til brutto 1.552.726,16 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag.
De resterende 317.254 kr. (1.500.000 kr. minus 1.182.746 kr.) ganges med 2,38 og svarer til brutto 755.064,52 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag. Det bemærkes, at omregningsfaktoren på 2,38 benyttes for al indkomst, der overstiger 1.182.746 kr.
I alt svarer 1.500.000 kr. til brutto 2.941.948,6 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag.
De 2.941.948,6 kr. skal omregnes til bruttoindkomst før skat og arbejdsmarkedsbidrag og skal derfor divideres med 0,92. En skattefri indkomst på 1.500.000 kr. svarer dermed til en indkomst på 3.197.770,22 kr. før skat og arbejdsmarkedsbidrag.
Social- og Boligministeriet, den 17. december 2025
Stine Klingenberg Madsen
/ Henriette Braad Olesen
Officielle noter
Slutnoter
Se vejledning nr. 9424 af 26. juni 2020 om børne- og ægtefællebidrag.
Terminologien ”uden for begrænset fart” og ”begrænset fart” anvendes af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Dansk International Skibsregister og SKAT ved vurderingen af sømænds ret til særligt sømandsskattefradrag. Hvis sømanden sejler ”i begrænset fart”, har sømanden ikke ret til det særlige sømandsskattefradrag.
