Search for a command to run...
Denne vejledning om statens erstatningsordning omfatter de regler, der er fastsat i bekendtgørelse nr. 854 af 16. maj 2025 om statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering m.v. (herefter ”bekendtgørelsen”).
Vejledningen beskriver de forsikringsmæssige forhold, der gælder for deltagere i praktisk erhvervsorientering m.v. iværksat efter en af følgende love:
– lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1100 af 5. september 2025 (herefter ”folkeskoleloven”)
– lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1245 af 28. november 2024 (herefter ”friskoleloven”)
– lov om efterskoler og fri fagskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1172 af 12. august 2022
– lov om de gymnasiale uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1196 af 12. september 2025
– lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 144 af 14. februar 2024
– lov om særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1077 af 11. august 2023
– lov om forberedende grunduddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 606 af 24. maj 2019
Formålet med statens erstatningsordning er at sikre, at deltagere i praktisk erhvervsorientering m.v. (herefter ”praktikanter”) får samme erstatningsmæssige stilling som arbejdstagerne i praktikvirksomheden. Erstatningsordningen skal ligeledes motivere arbejdsgivere til at stille praktikpladser til rådighed.
Erstatningsordningen sikrer praktikanter, der kommer til skade i forbindelse med deltagelse i praktisk erhvervsorientering, ret til ydelser efter reglerne i lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 1279 af 4. november 2025 (herefter ”arbejdsskadesikringsloven”). Hvis en praktikant kan gøres ansvarlig for en skade efter dansk rets almindelige erstatningsregler, vil skader, som praktikanter i forbindelse med deltagelse i praktisk erhvervsorientering forvolder på andres person eller ejendele, endvidere være dækket af ordningen.
Ovenstående er en undtagelse fra de forsikringsregler (statens selvforsikringsordning), der generelt gælder for institutioner og skoler. Her er udgangspunktet, at det er elevens eller forældrenes private forsikring, der skal dække eleven – både elevens tilskadekomst og de skader, som eleven måtte forvolde på andres person eller ejendele.
Statens erstatningsordning omfatter alene praktisk erhvervsorientering m.v., som er iværksat for de personkredse, der fremgår af bekendtgørelsen. Deltagere, der er i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse, er ikke omfattet. Endvidere er andre former for praktik ikke omfattet af erstatningsordningen.
Vejledningen er opbygget således, at nedestående punkter kan følges, når en institution, kommune eller andre skal vurdere, om en skadehændelse er omfattet af statens erstatningsordning. Punkterne giver et overblik over bekendtgørelsens betingelser, som alle skal være opfyldt for, at en konkret skadehændelse er omfattet af erstatningsordningen.
a) Personkreds
En person er kun omfattet af dækningen under statens erstatningsordning, hvis vedkommende fremgår af den personkreds, som er fastsat i bekendtgørelsen. Personkredsen behandles nærmere under vejledningens afsnit 4.
b) Aktiviteten
Aktiviteten, som skadehændelsen sker i forbindelse med, skal være praktisk erhvervsorientering m.v.
Aktiviteten skal derfor som udgangspunkt være en ulønnet aktivitet i form af virksomhedsbesøg eller erhvervspraktik, der har uddannelses- og erhvervsorientering som væsentligt formål, og aktiviteten skal som udgangspunkt foregå i Danmark.
Aktiviteten kan også være introduktionskurser og brobygning, hvor der er tale om undervisning under arbejdspladslignende forhold, samt erhvervspraktik, hvor vedkommende ikke er omfattet af de sikringsbestemmelser, der fremgår af lovgivning om ungdomsuddannelser.
Betingelserne for de omfattede aktiviteter behandles nærmere under vejledningens afsnit 5.
c) Tidsbegrænsning
Der gælder forskellige tidsbegrænsninger for dækning under statens erstatningsordning. Tidsbegrænsningens længde afhænger af, hvilken aktivitet praktikanten deltager i. Dette behandles nærmere nedenfor. Det bemærkes, at der ikke kan dispenseres fra tidsbegrænsningen.
d) Skadens dækning
Statens erstatningsordning dækker tre typer af skade: Praktikantens egen tilskadekomst (personskade), praktikantens skade på andres person (personskade) og praktikantens skade på andres ejendele (tingsskade).
Skade på praktikantens ejendele (tingsskade) samt tab opstået ved tyveri og anden kriminel adfærd er ikke dækket.
Ved praktikantens tilskadekomst ydes erstatning efter arbejdsskadesikringsloven. Erstatning for personskade og tingskade forvoldt af praktikanten ydes efter dansk rets almindelige erstatningsregler.
Skadens dækning behandles nærmere under vejledningens afsnit 6.
e) Anmeldelse af skadeshændelse og sagsbehandling
Hvis en skadeshændelse er omfattet af statens erstatningsordning, skal den institution eller kommune, der har iværksat den aktivitet, som skaden er sket i forbindelse med, anmelde skaden til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (herefter ”STUK”). Anmeldelse skal indgives på særlige skemaer. Dette behandles nærmere i vejledningens afsnit 7.
4.1. Udtømmende oplistning
Statens erstatningsordning yder dækning til den personkreds, der fremgår af bekendtgørelsens §§ 5-7 og ds. §§ 9-13. Denne oplistning i bekendtgørelsen er udtømmende. I det følgende behandles personkredsen nærmere med udgangspunkt i de enkelte institutionstyper.
4.2. Grundskolen m.v. (bekendtgørelsens §§ 5-7)
4.2.1. Afgrænsning af personkreds
I bekendtgørelsens §§ 5-7 fremgår det, at statens erstatningsordning omfatter elever
– i folkeskolen,
– på friskoler og private grundskoler,
– på efterskoler,
– i 10. klasse på frie fagskoler,
– som deltager i heltidsundervisning i ungdomsskoler,
– som modtager specialundervisning i behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge samt
– i specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem.
Bestemmelserne afgrænser dermed, hvilke elever der omfattes af erstatningsordningen, hvis de deltager i aktiviteter, som i medfør af bekendtgørelsens § 3 betragtes som praktisk erhvervsorientering m.v.
Bekendtgørelsens § 5 regulerer dermed, hvilke former for praktik i grundskolen m.v., der er omfattet. Hvis elever, der nævnes i bekendtgørelsen i §§ 6 og 7, deltager i samme type af praktik, der er anført i bekendtgørelsens § 5, stk. 1, vil eleverne være omfattet af statens erstatningsordning. Det bemærkes særligt ift. bekendtgørelsens § 5, stk. 1, nr. 10, om juniormesterlære, at alene elever på folkeskoler kan deltage i juniormesterlære.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at eleverne alene er dækket under statens erstatningsordning, hvis de både kan henføres til bekendtgørelsens §§ 5-7 og deltager i virksomhedsbesøg, erhvervspraktik, brobygning eller introduktionskurser, som opfylder betingelserne i .
5.1. Omfattede aktiviteter
Statens erstatningsordning omfatter praktisk erhvervsorientering m.v., som er nærmere defineret i bekendtgørelsens § 3.
Ved praktisk erhvervsorientering efter bekendtgørelsens § 3, stk. 1, forstås:
– ulønnede aktiviteter i form af virksomhedsbesøg eller erhvervspraktik (jf. afsnit 5.1.1),
– der har uddannelses- og erhvervsorientering som væsentligt formål (jf. afsnit 5.1.2),
– hvor deltageren er omfattet af en personkreds i bekendtgørelsens §§ 5-7 og ds. §§ 9-13, og
– aktiviteten som udgangspunkt foregår i Danmark, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 1 og 3 (jf. afsnit 5.1.3).
Herudover omfattes også introduktionskurser og brobygning, samt erhvervspraktik, hvor eleven ikke er omfattet af de sikringsbestemmelser, der fremgår af lovgivningen om ungdomsuddannelser, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 2. Det er i disse tilfælde en forudsætning, at der er tale om undervisning eller praktik under arbejdspladslignende forhold.
Skader, der opstår ved deltagelse i aktiviteter, der ikke er omfattet af bekendtgørelsens § 3, stk. 1, eller § 3, stk. 2, vil ikke være omfattet af statens erstatningsordning, selvom de pågældende aktiviteter i øvrigt gennemføres af en person omfattet af personkredsen i bekendtgørelsens §§ 5-7 og ds. §§ 9-13 som led i denne persons uddannelse.
Betingelserne i bekendtgørelsens § 3, stk. 1 og 2, uddybes nedenfor.
5.1.1. Ulønnet praktik
Praktikken skal være ulønnet. Mindre gaver til praktikanten ved et afsluttet praktikforløb vil dog ikke være omfattet af lønbegrebet.
En mindre arbejdsdusør til specialundervisningselever, der er i arbejdspraktik efter , jf. , udelukker endvidere ikke erstatning efter erstatningsordningen, hvis ydelsen ikke har karakter af en egentlig aflønning, jf. .
6.1. Dækningens omfang
Statens erstatningsordning dækker de skader, der fremgår af bekendtgørelsens §§ 14-16.
De omfattede skadestyper er:
– Erstatning ved praktikantens tilskadekomst (§ 14)
– Erstatning for andres personskade forvoldt af praktikanten (§ 15)
– Erstatning for andres tingsskade forvoldt af praktikanten (§ 16)
Der ydes således ikke erstatning for praktikantens egen tingskade. Tab opstået i forbindelse med tyveri eller anden kriminel adfærd dækkes ikke, jf. bekendtgørelsens § 17.
Erstatningsdækning under statens erstatningsordning for andres person- og tingskade forvoldt af praktikanten forudsætter, at dansk rets almindelige erstatningsregler er opfyldt. Det betyder, at de almindelige betingelser for erstatning skal være opfyldt, før der ydes dækning under statens erstatningsordning.
Dette indebærer bl.a., at praktikanten skal have handlet ansvarspådragende. Hvorvidt praktikanten har handlet ansvarspådragende beror på en konkret vurdering af praktikantens handling eller undladelse. Ved vurderingen af, om praktikanten har handlet ansvarspådragende, skal det bl.a. tages i betragtning, hvor gammel praktikanten er, og hvilke instruktioner praktikanten havde modtaget. Øvrige omstændigheder vedrørende skadeshændelsen kan endvidere have betydning for, om praktikanten har handlet ansvarspådragende.
Hvis praktikanten ikke har handlet ansvarspådragende, foreligger der ikke et erstatningsansvar efter dansk rets almindelige erstatningsregler, og statens erstatningsordning vil derfor ikke dække praktikantens skade på andres ting eller person.
Det er endvidere vigtigt at være opmærksom på, at dækning under statens erstatningsordning er subsidiær i forhold til anden forsikringsdækning. Hvis skadelidte har krav på erstatning efter andre regler eller på andet retligt grundlag, kan der dermed ikke ydes erstatning efter erstatningsordningen. Skadelidtes krav er endvidere omfattet af dansk rets almindelige forældelsesregler i lov om forældelse af fordringer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1238 af 9. november 2015.
En skadelidtes private ulykkesforsikring, hvor der bliver udbetalt en sum eller løbende ydelser ved vedkommende tilskadekomst, har ikke betydning for, om skadelidte samtidig kan modtage erstatning under statens erstatningsordning, i det omfang erstatning udbetales efter dansk rets almindelige regler efter lov om erstatningsansvar, jf. lovbekendtgørelse nr. 1080 af 30. august 2025 (herefter ”erstatningsansvarsloven”).
7.1. Anmeldelse og sagsbehandling
Skader skal anmeldes til STUK af den praktiketablerende institution eller anden aktør, jf. bekendtgørelsens § 18, stk. 1.
Anmeldelse indgives på særlige skemaer via ministeriets elektroniske anmeldelsessystem, InsuBiz, jf. nedenfor, og institutionen skal sikre sig, at anmeldelsesskemaet er korrekt udfyldt.
Anmeldelsen skal være indgivet til STUK senest seks måneder efter, at skaden er indtruffet, jf. bekendtgørelsens § 18, stk. 3. Ved personskade kan der dispenseres fra anmeldelsesfristen, hvis der er særlig grund til det.
Ved anmeldelse skal følgende skemaer anvendes:
– Anmeldelsesskema vedr. praktikantens tilskadekomst – personskade.
– Anmeldelsesskema vedr. praktikantens tilskadekomst – briller eller kontaktlinser.
– Anmeldelsesskema vedr. tingsskade forvoldt af praktikanten.
– Anmeldelsesskema vedr. personskade forvoldt af praktikanten.
Anmeldelsesskemaerne vedrørende statens erstatningsordning findes på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside. Her findes også relevante vejledninger.
Der kan være tilfælde, hvor sagsbehandlingen hos STUK og/eller AES nødvendiggør registrering af elevens CPR-nummer. Hvis eleven ikke har et CPR-nummer, vil et erstatningspersonnummer kunne tildeles efter Det Centrale Personregisters vejledning.
7.2. Sagsbehandling ved praktikantens tilskadekomst (bekendtgørelsens § 19)
Ved praktikantens tilskadekomst vurderer STUK, om betingelserne er opfyldt for, at tilfældet henhører under statens erstatningsordning.
Hvis STUK vurderer, at betingelserne i bekendtgørelsen er opfyldt, og at skaden dermed er dækket af statens erstatningsordning, oversender STUK sagen til AES med anmodning om behandling. AES behandler sagen i henhold til arbejdsskadesikringsloven og afgør erstatningsspørgsmålet.
7.3. Sagsbehandling ved person- og tingsskade forvoldt af praktikanten (bekendtgørelsens § 20)
Ved skade, som praktikanten forvolder på andres person eller ejendele, vurderer STUK, om betingelserne er opfyldt for, at tilfældet henhører under statens erstatningsordning. STUK træffer herefter afgørelse om erstatningsspørgsmålet.
Udmålingen af erstatningen foretages på baggrund af materiale og oplysninger indhentet fra den praktiketablerende institution eller anden aktør. Disse skal tilvejebringe den fornødne dokumentation, f.eks. reparationsregning, faktura mv. Hvor taksation er nødvendig, kan STUK anmode om, at der anvendes taksatorer.
Til eksempel vil elever, som deltager i grundskolens undervisning i emnet uddannelse og job, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 1, nr. 1, alene være omfattet af statens erstatningsordning i det omfang, at eleverne som en del af denne undervisning er på f.eks. virksomhedsbesøg. Eleverne vil derimod ikke være dækket, når de deltager i klassisk klasseundervisning i samme emne hjemme på skolen. Denne betingelse, som følger af bekendtgørelsens § 3, er eksplicit skrevet frem i bekendtgørelsens § 5, stk. 1, nr. 1, men tilsvarende gælder for de øvrige aktiviteter, som oplistes i bekendtgørelsens § 5 og ds. §§ 9-13.
I medfør af bekendtgørelsens § 3, stk. 2, gælder, at elever, som deltager i aktiviteter i form af brobygning og introduktionskurser, kun er dækket under statens erstatningsordning, for så vidt angår den del af aktiviteterne, som foregår under arbejdspladslignende forhold. Eleven vil således ofte deltage i en række aktiviteter under et brobygningsforløb eller introduktionskurser, som ikke foregår under arbejdspladslignende forhold, og som dermed ikke er dækket under statens erstatningsordning.
Sammenhængen mellem bekendtgørelsens § 3 og bekendtgørelsens § 5 og ds. §§ 9-13 behandles nærmere i afsnit 5 nedenfor.
Undervisning af børn og unge i hjemmet i medfør af friskolelovens kapitel 8 er ikke omfattet af statens erstatningsordning, jf. bekendtgørelsens § 8.
4.2.2. Tidsbegrænsning for §§ 5-7
For elever omfattet af bekendtgørelsens §§ 5-7 dækker ordningen som udgangspunkt sammenlagt op til 13 uger inden for et skoleår, idet der gælder en undtagelse for elever i juniormesterlære, hvilket beskrives nærmere nedenfor. Ved deltagelse i længerevarende forløb, der har en samlet varighed udover 13 uger, er eleven omfattet af erstatningsordningen i de første 13 uger af det samlede forløb. Hvis institutionen er omfattet af statens selvforsikring, har institutionen ikke hjemmel til at tegne en privat forsikring for eleven som følge af forsikringsforbuddet i statens selvforsikringsordning.
Ved opgørelsen af de 13 uger tælles skæve helligdage med. Praktik i ugen op til påske regnes således for en hel uge, selvom der kun er tre praktikdage. Hvis der er tale om praktik et par dage om ugen eller et antal timer om dagen, omregnes de 13 uger til dage (13 uger x 5 dage) eller timer (13 uger x 37 timer).
Ved opgørelsen af varigheden af det samlede forløb tælles tidligere forløb ikke med i den samlede opgørelse, hvis de tidligere forløb er gennemført efter anden lovgivning end den, som det efterfølgende forløb gennemføres efter.
Tidsbegrænsningen på 13 uger gælder ikke for elever, som er i praktik i en virksomhed som en del af juniormesterlære, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 4. Den tid, som en elev er i praktik i en virksomhed som led i juniormesterlære, skal endvidere ikke indgå i den samlede opgørelse af varigheden af praktikforløb, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 7.
4.2.2.1. Praktik i sommerferie og øvrige ferieperioder
Der er ikke hjemmel til at etablere praktik henover sommerferien i folkeskoleloven. Skoleåret er defineret og afgrænset i folkeskolelovens § 14 a, hvoraf det fremgår, at skoleåret begynder den 1. august, og at sommerferien begynder den sidste lørdag i juni.
Praktik i øvrige ferieperioder kan kun etableres i det omfang, at det er af afgørende betydning for, at praktikken kan afholdes, samt at samtlige af skolens forpligtelser for afholdelse af praktikken opretholdes under praktikforløbet. Det vil dermed altid være en konkret vurdering, om dette er muligt.
4.3. Elever på de gymnasiale uddannelser (bekendtgørelsens § 9)
4.3.1. Afgrænsning af personkreds
Elever på de gymnasiale uddannelser (uddannelser til almen studentereksamen (stx), merkantil studentereksamen (hhx), teknisk studentereksamen (htx) og hf-eksamen) er omfattet af statens erstatningsordning i forbindelse med aktiviteter, der betragtes som praktisk erhvervsorientering m.v. efter bekendtgørelsens § 3, og som er iværksat af skolen eller kurset som led i uddannelses- og erhvervsvejledning.
4.3.2. Tidsbegrænsning for § 9
For gymnasie- og hf-elever dækker ordningen praktikforløb sammenlagt op til 13 uger inden for et skoleår, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 1.
Ved deltagelse i længerevarende forløb, der har en samlet varighed udover 13 uger, er eleven omfattet af erstatningsordningen i de første 13 uger af det samlede forløb. Det bemærkes, at institutionen ikke har hjemmel til at tegne en privat forsikring for eleven som følge af forsikringsforbuddet i statens selvforsikringsordning.
Ved opgørelsen af de 13 uger tælles skæve helligdage med. Praktik i ugen op til påske regnes således for en hel uge, selvom der kun er tre praktikdage. Hvis der er tale om praktik et par dage om ugen eller et antal timer om dagen, omregnes de 13 uger til dage (13 uger x 5 dage) eller timer (13 uger x 37 timer).
Ved opgørelsen af varigheden af det samlede forløb tælles tidligere forløb ikke med i den samlede opgørelse, hvis de tidligere forløb er gennemført efter anden lovgivning end den, som det efterfølgende forløb gennemføres efter.
4.4. Deltagere i uddannelse i dansk som andetsprog (bekendtgørelsens § 10)
4.4.1. Afgrænsning af personkreds
Deltagere i uddannelse i dansk som andetsprog på sprogcentre eller hos andre udbydere efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. er omfattet af statens erstatningsordning i forbindelse med aktiviteter, der betragtes som praktisk erhvervsorientering m.v. efter bekendtgørelsens § 3, iværksat af sprogcentret eller anden udbyder af danskuddannelse.
4.4.2. Tidsbegrænsninger for § 10
For deltagere i uddannelse i dansk som andetsprog dækker erstatningsordningen forløb sammenlagt i op til 13 uger pr. løbende 12 måneder, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 2.
Ved deltagelse i længerevarende forløb, der har en samlet varighed udover 13 uger, er eleven omfattet af erstatningsordningen i de første 13 uger af det samlede forløb.
Ved opgørelsen af de 13 uger tælles skæve helligdage med. Praktik i ugen op til påske regnes således for en hel uge, selvom der kun er tre praktikdage. Hvis der er tale om praktik et par dage om ugen eller et antal timer om dagen, omregnes de 13 uger til dage (13 uger x 5 dage) eller timer (13 uger x 37 timer).
Ved opgørelsen af varigheden af det samlede forløb tælles tidligere forløb ikke med i den samlede opgørelse, hvis de tidligere forløb er gennemført efter anden lovgivning end den, som det efterfølgende forløb gennemføres efter.
4.4.3. Særligt om praktikforløb for deltagere i uddannelse i dansk som andetsprog
Bekendtgørelsens § 10 er sjældent anvendt, idet de fleste deltagere i danskuddannelse, der deltager i praktikforløb, typisk vil gøre det som led i et program iværksat med hjemmel i integrationsloven eller reglerne i lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Aktiviteter i henhold til disse love er ikke dækket af statens erstatningsordning. Det følger dog af bekendtgørelse om aktiv beskæftigelsesindsats, jf. bekendtgørelse nr. 1216 af 28. september 2023, at arbejdsskader ved deltagelse i tilbud om virksomhedspraktik mv. erstattes af kommunen. Statens erstatningsordning vil derfor typisk kun være relevant ved virksomhedsbesøg.
4.5. Deltagere i praktik efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser (bekendtgørelsens § 11)
4.5.1. Afgrænsning af personkreds
Deltagere i praktisk erhvervsorientering efter bekendtgørelsens § 3 tilrettelagt af en uddannelsesinstitution efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. er omfattet.
4.5.2. Tidsbegrænsning for § 11
For deltagere i arbejdsmarkedsuddannelser dækker erstatningsordningen forløb sammenlagt op til 13 uger pr. løbende 12 måneder, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 2.
Ved deltagelse i længerevarende forløb, der har en samlet varighed udover 13 uger, er eleven omfattet af erstatningsordningen i de første 13 uger af det samlede forløb. Det bemærkes, at institutionen ikke har hjemmel til at tegne en privat forsikring for eleven som følge af forsikringsforbuddet i statens selvforsikringsordning.
Ved opgørelsen af de 13 uger tælles skæve helligdage med. Praktik i ugen op til påske regnes således for en hel uge, selvom der kun er tre praktikdage. Hvis der er tale om praktik et par dage om ugen eller et antal timer om dagen, omregnes de 13 uger til dage (13 uger x 5 dage) eller timer (13 uger x 37 timer).
Ved opgørelsen af varigheden af det samlede forløb tælles tidligere forløb ikke med i den samlede opgørelse, hvis de tidligere forløb er gennemført efter anden lovgivning end den, som det efterfølgende forløb gennemføres efter.
4.6. Unge på særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (stu) (bekendtgørelsens § 12)
4.6.1. Afgrænsning af personkreds
Deltagere i praktik efter lov om særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (stu-loven) omfattes ved deltagelse i praktisk erhvervsorientering m.v. efter bekendtgørelsens § 3, der er iværksat som led i den forløbsplan, der er udarbejdet af kommunalbestyrelsen (i praksis den kommunale ungeindsats), jf. bekendtgørelsens § 12. Hvis eleven deltager i praktik, der ikke er et led i vedkommendes forløbsplan, vil praktikken derimod ikke være dækket af erstatningsordningen.
Bekendtgørelsens ordlyd refererer til deltagere i praktik efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, der er iværksat som led i en uddannelsesplan. Dette skyldes en manglende konsekvensrettelse, da lovens navn og terminologi er opdateret. Bekendtgørelsens § 12 omfatter derfor deltagere i praktik efter lov om unge på særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (stu-loven). Henvisningen til ”uddannelsesplan” skal forstås som en henvisning til ”forløbsplan”.
4.6.2. Tidsbegrænsning for § 12
For unge med særlige behov dækker ordningen praktikforløb sammenlagt op til 13 uger pr. løbende 12 måneder, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 2.
Tidsbegrænsningen på 13 uger gælder dog ikke for unge med særlige behov, hvis kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om, at den unge skal deltage i praktik over 13 uger efter § 7, stk. 2, i lov om særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (stu-loven), jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 5.
Ved deltagelse i længerevarende praktikforløb, der har en samlet varighed udover 13 uger, uden at kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse herom, er den unge omfattet af erstatningsordningen i de første 13 uger af det samlede forløb.
Ved opgørelsen af de 13 uger tælles skæve helligdage med. Praktik i ugen op til påske regnes således for en hel uge, selvom der kun er tre praktikdage. Hvis der er tale om praktik et par dage om ugen eller et antal timer om dagen, omregnes de 13 uger til dage (13 uger x 5 dage) eller timer (13 uger x 37 timer).
Ved opgørelsen af varigheden af det samlede praktikforløb tælles tidligere praktikforløb ikke med i den samlede opgørelse, hvis de tidligere praktikforløb er gennemført efter anden lovgivning end den, som det efterfølgende praktikforløb gennemføres efter.
4.7. Forberedende grunduddannelse (FGU) (bekendtgørelsens § 13)
4.7.1. Afgrænsning af personkreds
Elever i forberedende grunduddannelse omfattes ved deltagelse i erhvervstræning iværksat af skolen efter §§ 20-22 i lov om forberedende grunduddannelse, hvis de modtager skoleydelse under erhvervstræningen. En elev, der ikke modtager skoleydelse under erhvervstræningen, er derfor ikke omfattet af statens erstatningsordning. Det bemærkes, at FGU-elever i egu-sporet i virksomhedspraktik ikke er omfattet af erstatningsordningen.
4.7.2. Tidsbegrænsning for § 13
Elever, der er i erhvervstræning, jf. §§ 20-22 i lov om forberedende grunduddannelse, er omfattet af erstatningsordningen i højst 12 uger i alt pr. påbegyndt år, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 3.
Ved opgørelsen af de 12 uger tælles skæve helligdage med. Praktik i ugen op til påske regnes således for en hel uge, selvom der kun er tre praktikdage. Hvis der er tale om praktik et par dage om ugen eller et antal timer om dagen, omregnes de 12 uger til dage (12 uger x 5 dage) eller timer (12 uger x 37 timer).
Ved opgørelsen af varigheden af det samlede praktikforløb tælles tidligere praktikforløb ikke med i den samlede opgørelse, hvis de tidligere praktikforløb er gennemført efter anden lovgivning end den, som det efterfølgende praktikforløb gennemføres efter.
5.1.2. Uddannelses- og erhvervsorientering som væsentligt formål
Uddannelses- eller erhvervsorientering skal være et væsentligt formål med den praktiske erhvervsorientering, men det behøver ikke at være det eneste formål. Som eksempel kan nævnes praktik i forbindelse med sprogundervisning i dansk som andetsprog, som også har til formål at styrke deltagernes danskkundskaber, jf. lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
5.1.3. Praktikkens geografiske placering
Praktikken skal foregå i en privat eller offentlig virksomhed, der er hjemmehørende i Danmark, eller på et dansk registreret skib, og praktikken skal som udgangspunkt foregå i Danmark
Praktik på et dansk registreret skib kan dog foregå i både dansk og udenlandsk farvand.
Praktik kan endvidere foregå i en virksomhed i udlandet, hvis det sker på baggrund af en udsendelse fra en virksomhed i Danmark. Det vil altid være en konkret vurdering, om en aktivitet i udlandet, som eleven deltager i, kan betragtes som praktik ”på baggrund af en udsendelse fra en virksomhed i Danmark”. Til eksempel vil en elev som udgangspunkt være dækket, hvis eleven er i praktik i en virksomhed i Danmark, som også har en afdeling i f.eks. Malmö, og eleven i forbindelse med praktikken kommer med til Malmö-afdelingen én praktikdag og dermed gennemfører praktikdagen i Malmö-afdelingen.
Når udsendelse foregår fra en virksomhed i udlandet, er det afgørende, hvornår praktikken er påbegyndt. Praktikken vil som udgangspunkt ikke være påbegyndt, før praktikanten er ankommet til praktikstedet, og praktikanten er derfor som udgangspunkt ikke omfattet af statens erstatningsordning under rejsen til og fra praktikstedet i udlandet. Hvis praktikanten forinden ankommer til virksomheden (praktikstedet) i Danmark og sammen med medarbejdere fra virksomheden transporterer sig til virksomheden i udlandet, vil eleven derimod som udgangspunkt være dækket under transporten til virksomheden i udlandet. Praktikanten er ikke dækket i sin fritid, hvis praktikanten får fri fra praktikken, mens praktikanten befinder sig i udlandet.
Praktik kan endvidere foregå i en virksomhed i Sydslesvig på grundlag af en udsendelse fra en skole m.v., der er beliggende i Haderslev, Sønderborg, Tønder og Aabenraa kommuner.
Begrebet virksomhed/arbejdsplads fortolkes bredt, og der er ikke specifikke krav til størrelse eller organisering af virksomheden. Der kan være tale om både offentlige såvel som private virksomheder. For praktik for elever i juniormesterlære er der dog krav om, at praktikken skal foregå på en virksomhed, der er registreret i overensstemmelse med reglerne i lov om Det Centrale Virksomhedsregister (CVR-loven).
5.1.4. Introduktionskurser, brobygning og erhvervspraktik uden sikringsbestemmelser
Efter bekendtgørelsens § 3, stk. 2, er introduktionskurser, brobygning og erhvervspraktik uden sikringsbestemmelser fra lovgivningen om ungdomsuddannelser, også praktisk erhvervsorientering i bekendtgørelsens forstand.
Introduktionskurser og brobygning efter bl.a. bekendtgørelsens § 5, stk. 1, nr. 2, 3, 6, 7 og 8, vil som udgangspunkt ikke være omfattet af bekendtgørelsens § 3, stk. 1, idet der hverken er tale om virksomhedsbesøg eller erhvervspraktik. Disse aktiviteter er derfor kun omfattet af statens erstatningsordning i medfør af § 3, stk. 2.
Det betyder, at disse aktiviteter udelukkende er omfattet ved undervisning under arbejdspladslignende forhold, hvilket bl.a. kan være tilfældet, hvis praktikanten/eleven deltager i værkstedsundervisning. Om undervisningen foregår under arbejdspladslignende forhold vil dog altid afhænge af en konkret vurdering af den pågældende praktikaktivitet. Der vil ofte være en formodning for, at værkstedsundervisning vil være arbejdspladslignende forhold, men det er ikke afgørende, at der er tale om en håndværksmæssig aktivitet.
Det er endvidere vigtigt at være opmærksom på, at der skal være en sammenhæng mellem undervisningen under arbejdspladslignende forhold og den skete skade for, at der er dækning under statens erstatningsordning.
5.2. Eksempler på ikke-omfattede aktiviteter
Erstatningsordningen omfatter alene aktiviteter, der kan betragtes som praktisk erhvervsorientering m.v. efter bekendtgørelsens § 3.
Hvis aktiviteten ikke er omfattet, må praktikanten og den praktiketablerende institution eller anden aktør selv afklare de forsikrings- og erstatningsretlige forhold. Institutioner omfattet af statens selvforsikring vil dog som udgangspunkt ikke have hjemmel til at afholde udgifterne til anden forsikring af praktikanten.
Praktisk erhvervsorientering som en uddannelsessøgende foretager på eget initiativ er ikke omfattet af statens erstatningsordning. Der er endvidere ikke dækning under statens erstatningsordning, hvis den praktiske erhvervsorientering i højere grad må anses for træning af bestemte færdigheder, herunder elevuddannelser.
Erstatningsordningen omfatter ikke studieture. Erstatningsordningen omfatter heller ikke aktiviteter under almindelig undervisning uden uddannelses- eller erhvervsorientering som et væsentligt formål, f.eks. ekskursioner, lejrskoler, ture i naturen, eller ture til naturskoler og museer.
6.2. Erstatning ved praktikantens tilskadekomst (bekendtgørelsens § 14)
Ved elevens tilskadekomst sikrer statens erstatningsordning erstatning og godtgørelse efter reglerne i arbejdsskadesikringsloven. Det er Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), der behandler sager om ydelser efter arbejdsskadesikringsloven på baggrund af en forudgående visitation af sagen foretaget af STUK. Dette behandles nærmere i afsnit 7.
6.2.1. Erstatning og godtgørelse
Hvis en praktikant kommer til skade, kan vedkommende være berettiget til følgende erstatnings- og godtgørelsesposter:
– Udgifter til sygebehandling, genoptræning og hjælpemidler m.m. (eksempelvis briller og kontaktlinser)
– Tab af erhvervsevne
– Varigt mén
– Overgangsbeløb ved dødsfald
– Godtgørelse til efterladte
Oplistningen er ikke udtømmende.
6.2.2. Afgrænsning af omfanget af erstatning og godtgørelse
Der ydes ikke erstatning under statens erstatningsordning for skade på praktikantens ejendele, f.eks. beklædning, mobiltelefon, ur, cykel eller knallert, selvom skaden sker i forbindelse med den praktiske erhvervsorientering. Disse skader kan eventuelt erstattes af praktikantens egen forsikring eller praktikvirksomhedens forsikring.
Der ydes ikke godtgørelse for svie og smerte eller erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i henhold til arbejdssikringsloven, og der ydes derfor ikke tilsvarende dækning for disse tabsposter ved praktikantens egen personskade, jf. bekendtgørelsens § 14. Der ydes endvidere ikke erstatning og godtgørelse under statens erstatningsordning, hvis praktikanten efter andre regler er berettiget til erstatning efter arbejdsskadesikringsloven, jf. bekendtgørelsens § 14, stk. 2. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis praktikanten er omfattet af det såkaldte ”nyttekriterium”, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 1263 af 2. december 2019 om arbejdsskadesikring af uddannelsessøgende m.fl.
Heraf følger, at arbejdsskadesikringsloven finder direkte anvendelse, hvis praktikanten ved sine aktiviteter enten direkte eller indirekte erstatter anden nødvendig arbejdskraft eller rent faktisk bidrager til virksomhedens produktion i et ikke uvæsentligt omfang. Dette vil dog typisk ikke være tilfældet for deltagere i praktisk erhvervsorientering.
6.3. Erstatning for personskade forvoldt af praktikanten (bekendtgørelsens § 15)
Statens erstatningsordning dækker praktikantens erstatningsansvar efter dansk rets almindelige erstatningsregler. Hvis praktikanten er erstatningsansvarlig for personskade, dækker statens erstatningsordning dermed de krav, der i den anledning kan rejses mod praktikanten.
Opgørelsen af erstatningskrav for personskade efter dansk rets almindelige erstatningsregler sker efter reglerne i erstatningsansvarsloven.
Følgende erstatnings- og godtgørelsesposter kan bl.a. dækkes:
– Helbredsudgifter og andet tab som følge af skaden
– Tabt arbejdsfortjeneste
– Svie og smerte
– Tab af erhvervsevne
– Begravelsesudgifter
– Tab af forsørger
Fælles for godtgørelse for varigt mén, erstatning for tab af erhvervsevne og erstatning for tab af forsørger er, at godtgørelses-/erstatningsbeløbet reguleres årligt ved en bekendtgørelse udstedt af Justitsministeriet.
6.4. Erstatning for tingsskade forvoldt af praktikanten (bekendtgørelsens § 16)
Statens erstatningsordning dækker praktikantens erstatningsansvar efter dansk rets almindelige erstatningsregler. Hvis praktikanten er erstatningsansvarlig for tingskade, dækker statens erstatningsordning dermed kravet, der i den anledning kan rejses mod praktikanten.
Det følger af erstatningsansvarslovens § 19, at der som udgangspunkt ikke er et erstatningsansvar for tingsskade, hvis skaden er dækket af en tings- eller driftstabsforsikring. Der gælder dog en række undtagelser hertil, jf. erstatningsansvarslovens § 19, stk. 2 og 3.
Hvis skaden er dækket af en forsikring, hvor der er selvrisiko, vil statens erstatningsordning dog kunne dække selvrisikoen.
Erstatningsansvarsloven indeholder ikke regler om opgørelsen af erstatning ved tingsskade. Dækning af tingsskade under statens erstatningsordning sker dermed på baggrund af teori og praksis vedrørende §§ 37-38 i lov om forsikringsaftaler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1237 af 9. november 2015.
Udgangspunktet er, at skadelidte økonomisk skal stilles, som om skaden ikke var sket. Skadelidte skal dermed hverken lide et tab eller opnå en indtjening som følge af skaden. Der gives ikke erstatning for affektionsværdi.
Hvis den beskadigede ting kan repareres, vil erstatningen skulle svare til reparationsudgifterne. En mindre værdiforøgelse som følge af reparationen vil som udgangspunkt være uden betydning. Hvis reparation ikke er økonomisk forsvarligt, eller den beskadigede ting er ødelagt, må erstatningen fastsættes til det økonomiske tab. Der vil her typisk kunne tages udgangspunkt i genanskaffelsesværdien for en ny ting med samme funktion. Hvis der er tale om en meget gammel ting, vil der i erstatningen kunne ske et rimeligt fradrag for værdiforringelse ved alder, brug, nedsat anvendelighed eller andre omstændigheder.
Hvis der er tale om ting, som skulle sælges, kan skadelidte kræve erstatning svarende til salgsværdien.
Hvis skadelidtes virksomhed har måttet ligge helt eller delvist stille som følge af den skadevoldende begivenhed, kan skadelidte efter omstændighederne kræve driftstabs- eller afsavnserstatning.
For tyveri og anden kriminel adfærd begået af praktikanten gælder, som anført ovenfor, at tab relateret hertil ikke dækkes under statens erstatningsordning, jf. bekendtgørelsens § 17. Tyveri begået af tredjemand mod praktikværten eller praktikværtens kunder vil kun være dækket under erstatningsordningen, hvis tyveriet er sket som følge af en ansvarspådragende handling eller undladelse fra praktikantens side. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis praktikanten har undladt af låse den stjålne genstand inde, idet det dog er vigtigt at være opmærksom på, at det altid vil bero på en konkret vurdering, om praktikanten herved har handlet ansvarspådragende.
7.4. Tilbagebetaling af erstatning eller godtgørelse (bekendtgørelsens § 21)
Hvis modtageren af erstatning eller godtgørelse har givet urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der har betydning for erstatningen eller godtgørelsen, kan beløb, som er modtaget med urette, kræves tilbagebetalt. Tilbagebetaling kan endvidere kræves, hvis modtageren af erstatningen eller godtgørelsen senere på anden måde opnår dækning, der ville medføre, at statens erstatningsordning ikke ville give dækning for skaden.
7.5. Klage
Afgørelser, som STUK træffer i henhold til bekendtgørelsen, er endelige og kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. bekendtgørelsens § 22.
Afgørelser, som træffes af AES, kan påklages til Ankestyrelsen, jf. arbejdsskadesikringslovens § 44. Der henvises i øvrigt til reglerne om klage i arbejdsskadesikringsloven.
