Vejledning om indsattes adgang til fællesskab m.v. med andre indsatte i kriminalforsorgens institutioner (fællesskabsvejledningen)

Særlige regler om fællesskab i arresthusene (Københavns Fængsler)

18. Efter § 33 i straffuldbyrdelsesloven skal de indsatte så vidt muligt have adgang til fællesskab med andre indsatte. Denne bestemmelse gælder også for indsatte i arresthusene. Af bekendtgørelsens § 1, stk. 2 fremgår det, at såvel lovens § 33 som bekendtgørelsens regler finder tilsvarende anvendelse for varetægtsarrestanter, der ikke er isolerede i medfør af retsplejeloven.

I forbindelse med udarbejdelsen af bestemmelsen i straffuldbyrdelseslovens § 33 har man imidlertid været opmærksom på, at mulighederne for fællesskab i arresthusene er begrænsede i forhold til mulighederne for fællesskab i fængslerne. Det fremgår således af lovens forarbejder, at der med ordene ”så vidt muligt” blandt andet sigtes til, ”at der ved fuldbyrdelsen af straf i arresthus er begrænsede muligheder for at tilbyde fællesskab”. Dette skyldes primært de bygningsmæssige forhold i arresthusene, som i mange arresthuse f.eks. indebærer, at der ikke er egentlige fællesskabsrum. Hertil kommer de særlige sikkerhedsmæssige problemer som følge af, at visse arresthuses størrelse og bygningsmæssige forhold er således, at muligheden for akut tilkald af ekstra personale i forbindelse med f.eks. uro blandt indsatte, der har fællesskab, er begrænsede.

På denne baggrund er bekendtgørelsens bestemmelser udformet således, at i det omfang der er bygningsmæssige muligheder herfor, skal der i arresthuset indrettes fællesskabsrum m.v., hvor indsatte kan have fællesskab. Hvis der i arresthuset er etableret fællesskabsrum eller er etableret mulighed for fritidsaktiviteter på gangarealer og lignende, kan indsatte få adgang hertil i fritiden, i det omfang det under hensyn til forholdene i den enkelte institution skønnes ordens- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Hvis der ikke er adgang til fællesskab i fællesskabsrum m.v., skal der være adgang til styret cellefællesskab (fællesskab med en anden eller undtagelsesvist flere indsatte i eget opholdsrum).

19. Udgangspunktet er, at der, i det omfang der er bygningsmæssige muligheder herfor, skal indrettes fællesskabsrum m.v. i arresthuset. Det bør derfor tilstræbes, at depotrum m.v. så vidt muligt placeres uden for det sikrede område, således at disponible lokaler inden for det sikrede område kan anvendes som fællesskabsrum.

20. I bekendtgørelsens §§ 12-14 er fastsat regler om, at de indsatte kan få adgang til fællesskab i fællesskabsrum m.v., hvis det under hensyn til forholdene i den enkelte institution skønnes ordens- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt. §§ 12-13 vedrører fællesskab i fællesskabsrum, på gangarealer og lignende samt beskæftigelse i fællesskab. § 14 vedrører tilrettelagte fritidstilbud.

Adgangen til fællesskab efter §§ 12-14 er et supplement til de indsattes adgang til styret cellefællesskab efter bekendtgørelsens § 17. Uanset at de indsattes adgang til fællesskab efter §§ 12-16 afhænger af forholdene i det enkelte arresthus, medfører reglerne, at det påhviler kriminalforsorgsområdet at tilbyde fællesskab efter disse bestemmelser i videst muligt omfang. Såfremt der er etableret mulighed for fællesskab i fællesskabsrum m.v., kan dette træde i stedet for cellefællesskab efter § 17. Det bør dog tilstræbes, at der i arresthuset er mulighed for både fællesskab i fællesskabsrum m.v. samt cellefællesskab. I lyset af at der efter § 19 skal være adgang til fællesskab i fritiden mindst to timer dagligt og så vidt muligt mere, bør der navnlig i de tilfælde, hvor der er fastsat begrænsninger for, hvor mange indsatte der ad gangen kan deltage i fællesskab i fællesskabsrum m.v., være mulighed for cellefællesskab for de øvrige indsatte.

Der bør endvidere, i det omfang det er muligt, etableres mulighed for fritidsaktiviteter på gangarealer m.v. Det er dog en forudsætning, at ordens- og sikkerhedsmæssige forhold, herunder brandhensyn, ikke taler imod. Det er ligeledes en forudsætning, at sådanne aktiviteter ikke er til gene for de øvrige indsatte, samt at der ikke er mulighed for kommunikation med varetægtsarrestanter, der er isolerede i medfør af retsplejeloven.

21. Indsatte bør så vidt muligt ligeledes kunne tilbydes beskæftigelse i fællesrum, jf. § 13. Hvis det ikke er muligt at beskæftige alle indsatte på fælles arbejdsrum, bør det overvejes, om der er mulighed for, at indsatte kan arbejde to sammen på en celle, såfremt der er indsatte, der ønsker dette. Kriminalforsorgsområdet skal i disse overvejelser være opmærksom på pladsmæssige forhold, hygiejniske forhold, samt hensyn til brandsikkerheden. Kriminalforsorgsområdet skal endvidere være opmærksom på risikoen for, at den ene indsatte presses til at arbejde for den anden.

22. I det omfang, der er bygningsmæssige muligheder herfor, bør der i arresthuset ligeledes indrettes et undervisningslokale, der indeholder de mest basale undervisningsmidler samt pc’er, således at de indsatte kan tilbydes undervisning i fællesskab. I visse situationer vil hensynet til udnyttelsen af ressourcerne til undervisning kunne medføre, at det er mest hensigtsmæssigt, at undervisning finder sted i egen celle.

23. I det omfang ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn, herunder risikoen for overgreb mod medindsatte, tilsiger det, skal fællesskab efter §§ 12-14 ske under tilsyn eller overværelse af personalet, jf. § 15, stk. 1.

Gårdtur skal som udgangspunkt afholdes under overværelse af personale, jf. § 15, stk. 2. Kriminalforsorgsområdet kan dog i særlige tilfælde bestemme, at gårdtur i et arresthus i stedet afvikles under tilsyn af personale, i det omfang dette vurderes foreneligt med ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn, jf. § 15, stk. 3. Ved vurderingen heraf skal der bl.a. lægges vægt på institutionens størrelse, gårdtursarealets indretning, herunder i forhold til kameraovervågning, samt klientellets generelle karakter.

Ved tilsyn forudsættes det, at personalet jævnligt indfinder sig fysisk på gårdtursarealet for at sikre, at gårdturen afvikles på en ordens- og sikkerhedsmæssig forsvarlig måde. Det forudsættes ligeledes, at kriminalforsorgsområdet på baggrund af stemningen i arresthuset, vurderingen af de indsatte m.v. foretager en vurdering af, hvor ofte det findes nødvendigt at have tilsyn under afholdelse af gårdturen. Tilsynet skal ske med uregelmæssige intervaller. Intervallerne mellem tilsynene må dog ikke overstige 20 minutter. Tilsynet vil ikke kunne erstattes af tilsyn via kamera.

24. Det fremgår af § 14, at der i arresthuset så vidt muligt skal tilrettelægges fritidstilbud, hvor flere indsatte har mulighed for at deltage i fællesskab. I sommerhalvåret bør der således, i det omfang gårdtursarealerne giver mulighed herfor, være mulighed for uden for gårdturstiden at anvende disse til boldspil, fællesarrangementer med spisning osv. I vinterhalvåret må aktivitetsniveauet afpasses efter de bygningsmæssige forhold.

25. Såfremt det ikke er muligt, at alle indsatte, der har tilladelse til fællesskab efter § 12 og § 14, deltager heri samtidigt, bør der i arresthuset etableres et tilmeldingssystem, der sikrer, at de enkelte indsatte over en periode får tildelt lige lang tid til benyttelse af disse tilbud.

26. Eftersom de indsatte ikke har en ret til fællesskab efter §§ 12-14 indebærer nægtelse af sådant fællesskab som udgangspunkt ikke, at der træffes afgørelse om udelukkelse fra fællesskab, se nærmere nedenfor under punkt 31. Afslag på fællesskab i fællesskabsrum m.v. kan derfor meddeles ud fra en bredere ordens- og sikkerhedsmæssig vurdering. I denne vurdering kan bl.a. indgå, hvor mange indsatte det under hensyn til de bygningsmæssige forhold m.v. ordens- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt kan tillades at have fællesskab sammen ad gangen.

27. De indsatte skal have adgang til cellefællesskab efter bekendtgørelsens § 17, hvis den indsatte ikke har fællesskab efter § 12. Der er tale om adgang til styret fællesskab, hvilket betyder, at det er personalet, som bestemmer mellem hvilke indsatte, der kan være fællesskab.

28. Cellefællesskab mellem to bestemte indsatte forudsætter således tilladelse, og der skal i den forbindelse foretages en konkret vurdering af, hvilke indsatte der er egnet til at have fællesskab sammen. I denne vurdering skal bl.a. indgå risikoen for, at der kan ske overgreb eller lignende. Det er endvidere en forudsætning, at begge indsatte ønsker cellefællesskabet.

29. Som anført ovenfor under punkt 1, indebærer retten til fællesskab – herunder cellefællesskab – ikke en adgang for de indsatte til selv at vælge, hvilke andre indsatte de vil være sammen med. Dette betyder bl.a., at hvis bygnings- eller personalemæssige forhold taler derfor, kan det bestemmes, at cellefællesskab kun kan finde sted mellem indsatte, der er placeret på samme etage/afdeling. I så fald skal det være muligt for en indsat at flytte etage/afdeling, såfremt ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn ikke taler imod.

30. Der skal som udgangspunkt være adgang til fællesskab i fritiden mindst 2 timer dagligt og så vidt muligt mere, jf. § 19.

31. En afgørelse, hvorefter en indsat udelukkes både fra cellefællesskab efter § 17 og fællesskab efter § 12 (hvis der er etableret fællesskab efter § 12 i arresthuset), kan kun træffes, hvis betingelserne for udelukkelse fra fællesskab er til stede, jf. straffuldbyrdelseslovens § 63. Efter denne bestemmelse kan en indsat udelukkes fra fællesskab for at forebygge undvigelse, strafbar virksomhed eller voldsom adfærd, for at gennemføre foranstaltninger, der er nødvendige af sikkerhedshensyn eller for at forebygge smittefare, eller fordi den indsatte udviser en grov eller oftere gentagen utilladelig adfærd, som er åbenbart uforenelig med fortsat ophold i fællesskab med andre indsatte.

Hvis den indsatte har adgang til cellefællesskab efter § 17, kræver et afslag på fællesskab i fællesskabsrum m.v. derimod ikke, at betingelserne efter straffuldbyrdelseslovens § 63 om udelukkelse fra fællesskab er til stede. Afslag på fællesskab i fællesskabsrum m.v. kan i disse tilfælde meddeles ud fra en bredere ordens- og sikkerhedsmæssig vurdering, se ovenfor under punkt 26.

Hvis en indsat nægtes cellefællesskab med en bestemt indsat (og der i arresthuset ikke er adgang til fællesskab efter § 12), vil der ikke være tale om udelukkelse fra fællesskab. Situationen er således ikke omfattet af § 17, stk. 3. Dette gælder heller ikke selvom konsekvensen undtagelsesvis er, at den indsatte på grund af den aktuelle belægsmæssige sammensætning (for tiden) ikke har mulighed for cellefællesskab med andre indsatte. I en sådan situation påhviler det kriminalforsorgsområdet at overveje muligheden for at give den indsatte øget fællesskab efter § 14 eller at flytte den indsatte til en anden institution, hvor der er mulighed for fællesskab.

32. Efter bekendtgørelsens § 2 skal kriminalforsorgsområdet under hensyn til forholdene i den enkelte institution fastsætte regler om gennemførelsen af de indsattes adgang til fællesskab med andre indsatte. I bekendtgørelsens §§ 18-19 er der fastsat visse krav til indholdet af arresthusets bestemmelser om fællesskab.