Vejledning om indsattes adgang til fællesskab m.v. med andre indsatte i kriminalforsorgens institutioner (fællesskabsvejledningen)

Midlertidig begrænsning eller ophævelse af fællesskabet i ekstraordinære situationer efter straffuldbyrdelseslovens § 33 a

5. Som det fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 33 a, stk. 1, kan fællesskabet i institutionen eller dele af denne midlertidigt begrænses eller ophæves, når helt ekstraordinære ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn gør det påkrævet, herunder når det under hensyn til en generelt truende stemning i institutionen er nødvendigt af hensyn til medindsattes eller personalets sikkerhed. Bestemmelsen tager bl.a. sigte på de (nødretslignende) situationer, hvor bombetrusler mod institutionen, alvorlige voldelige overfald de indsatte imellem, mistanke om tilstedeværelse af skydevåben eller lignende i institutionen og den hermed forbundne risiko for indsatte eller ansatte, gør det nødvendigt midlertidigt at begrænse eller ophæve fællesskabet. Bestemmelsen kan også finde anvendelse, hvor mere ordensmæssige hensyn af ekstraordinær karakter, f.eks. i forbindelse med større skader på bygningerne på tilsvarende vis gør det nødvendigt midlertidigt at begrænse eller ophæve fællesskabet. Bestemmelsen kan endvidere anvendes, hvor der er oprør, optræk til oprør eller en generelt truende stemning blandt de indsatte i institutionen eller dele af denne.

I sådanne ekstraordinære situationer vil det i almindelighed ikke være muligt at foretage en konkret vurdering af, om den enkelte indsatte udgør en fare for sine medindsatte eller for personalet, hvorfor situationen ikke vil kunne imødegås ved udelukkelse fra fællesskab efter straffuldbyrdelseslovens § 63.

6. Afgørelser efter straffuldbyrdelseslovens § 33 a, stk. 1, træffes af kriminalforsorgsområdet.

7. Iværksættelsen og opretholdelsen af en foranstaltning efter straffuldbyrdelseslovens § 33 a, stk. 1, skal være proportional og skånsom. Kriminalforsorgsområdet er derfor ved fastlæggelse af foranstaltningens omfang forpligtet til i det enkelte tilfælde at foretage en afvejning af indgrebets formål over for den krænkelse og det ubehag, som indgrebet må antages at forvolde.

8. Det fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 33 a, stk. 2, at en afgørelse om midlertidig begrænsning eller ophævelse af fællesskabet efter stk. 1 ikke må have et omfang eller en udstrækning, der er more vidtgående, end de ekstraordinære ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn nødvendiggør. Det betyder, at der i videst muligt omfang skal ske en begrænsning af fællesskabet i stedet for fuldstændig udelukkelse, f.eks. i form af cellefællesskab, således at færrest mulige kommer til at sidde uden adgang til fællesskab. Heri ligger også et krav om, at kriminalforsorgsområdet ved indkaldelse af ekstra mandskab og lignende tiltag i videst muligt omfang skal begrænse foranstaltningens omfang og udstrækning.

Adgangen til at udelukke de indsatte fuldstændig fra fællesskab må således kun anvendes, hvis andre, mindre indgribende foranstaltninger har været overvejet.

9. Kriminalforsorgsområdet er efter straffuldbyrdelseslovens § 33 a, stk. 4, forpligtet til dagligt at overveje, om foranstaltningen kan ophæves eller begrænses. I den forbindelse er det i bekendtgørelsens § 4, stk. 2, fastsat, at kriminalforsorgsområdet så vidt muligt skal iværksætte tiltag med henblik på at sikre, at forholdene normaliseres så hurtigt som muligt.

Foranstaltningen skal ud fra proportionalitetshensyn ophæves, så snart det i den konkrete situation er muligt. Hvor lang tid foranstaltningen kan udstrækkes, afhænger dog af de konkrete omstændigheder og indgrebets karakter. Hvis det er nødvendigt at udelukke indsatte i en afdeling eller alle indsatte i en institution fra fællesskab således, at de indsatte ikke har nogen form for fællesskab med andre, vil foranstaltningen på grund af indgrebets karakter som udgangspunkt ikke kunne udstrækkes i samme omfang, som hvis en afdeling får begrænset fællesskabet, f.eks. ved cellefællesskab.

10. Som følge af kriminalforsorgens omsorgspligt over for de indsatte er kriminalforsorgsområdet forpligtet til at være opmærksom på, om bestemte indsatte bør udtages af foranstaltningen og f.eks. overføres til anden institution, jf. straffuldbyrdelseslovens § 33 a, stk. 4, samt bekendtgørelsens § 4, stk. 3.

11. Endvidere fremgår det af bekendtgørelsens § 4, stk. 5, at hvis en fuldstændig ophævelse af fællesskabet helt undtagelsesvist har en varighed på mere end 14 dage, finder § 6, stk. 1, 2.-3. pkt., stk. 2, og stk. 3, nr. 1, i bekendtgørelse om udelukkelse fra fællesskab tilsvarende anvendelse. De indsatte skal vejledes om de særlige rettigheder og tilbud, der tilkommer dem efter de nævnte bestemmelser.

Det følger af de nævnte bestemmelser, at det med henblik på at mindske den særlige belastning og risiko for forstyrrelse af det psykiske helbred, som er forbundet med at være afskåret fra fællesskab med andre indsatte, påhviler personalet løbende i sådanne situationer at være særligt opmærksom på, om der er indsatte, der har behov for øget personalekontakt, tilsyn af læge, herunder en psykiater m.v. Det påhviler personalet at være opmærksom på, at dette behov øges i takt med varigheden af det manglende fællesskab.

Indsatte, der har været afskåret fra fællesskab i mere end 14 dage, skal bl.a. tilbydes regelmæssige og længerevarende samtaler med f.eks. præst, læge eller psykolog. Personalet er derfor forpligtet til at vejlede den indsatte om denne mulighed, og – når den indsatte ønsker det – formidle dette ønske til f.eks. præst, læge eller psykolog, mens det vil være henholdsvis præsten, lægen eller psykologen, der afgør, om samtalen faktisk skal gennemføres. Der henvises endvidere til pkt. 5 i vejledning om udelukkelse fra fællesskab.

12. Efter straffuldbyrdelseslovens § 33 a, stk. 5, skal direktoratet så hurtigt som muligt underrettes om afgørelser om midlertidig begrænsning/ophævelse af fællesskabet, ligesom der dagligt skal ske underretning af direktoratet, så længe en sådan afgørelse opretholdes. Dette fremgår også af bekendtgørelsens § 4, stk. 4.

Det skal endvidere indgå i de daglige drøftelser mellem kriminalforsorgsområdet og direktoratet, i hvilket omfang der kan gives særlige tilbud til de indsatte, hvis en fuldstændig ophævelse af fællesskabet helt undtagelsesvist har en varighed på mere end 14 dage, jf. ovenfor.

13. Hvis situationen er således, at de indsatte under det begrænsede eller ophævede fællesskab ikke kan gives adgang til arbejdspladserne, skal de indsatte så vidt muligt tilbydes cellearbejde, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 6. Kriminalforsorgsområdet kan i disse tilfælde om nødvendigt rette henvendelse til direktoratet med henblik på bistand til at fremskaffe beskæftigelse, der er egnet til at blive udført på cellerne.

Hvis indsatte i sådanne situationer nægter at påtage sig det tilbudte cellearbejde, kan kriminalforsorgsområdet beslutte ikke at udbetale arbejdsvederlag, jf. § 17, stk. 1, i beskæftigelsesbekendtgørelsen.