Search for a command to run...
VEJ nr 10070 af 19/12/2023
Beskæftigelsesministeriet
| Lov | Paragraffer |
|---|---|
I bekendtgørelse nr. 1215 af 28. september 2023 om kravene til a-kassernes sagsbehandling og afgørelser er der fastsat regler om medlemmernes rettigheder og pligter i forbindelse med a-kassernes sagsbehandling og kravene til a-kassernes sagsbehandling og afgørelser. A-kasserne er ikke er omfattet af forvaltningsloven, men der stilles i det væsentlige de samme krav til medlemmets rettigheder og pligter m.v. og til a-kassernes sagsbehandling og afgørelser, som der stilles i den offentlige forvaltning. Formålet med denne vejledning er at beskrive bekendtgørelsens regler, og nogle af dem uddybes med nærmere retningslinjer.
A-kasserne er hverken omfattet af forvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014, eller offentlighedsloven (lov om offentlighed i forvaltningen), jf. lovbekendtgørelse nr. 145 af 24. februar 2020. A-kasserne er heller ikke omfattet af retssikkerhedsloven (lov om retssikkerhed og administration på det sociale område), jf. lovbekendtgørelse nr. 265 af 25. februar 2022 med senere ændringer.
A-kasserne er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesforordningen). A-kasserne er også omfattet af databeskyttelsesloven (lov nr. 502 af 23. maj 2018 med senere ændringer). A-kasserne skal derfor behandle oplysninger om et medlem i overensstemmelse med god databehandlingsskik og reglerne i forordningen og databeskyttelsesloven.
Selvom a-kasserne ikke er omfattet af forvaltningsloven m.v., stilles der i det væsentlige de samme krav til medlemmets rettigheder og pligter m.v. og til a-kassernes sagsbehandling og afgørelser, som der stilles i den offentlige forvaltning.
Ved siden af reglerne i bekendtgørelse om kravene til a-kassernes sagsbehandling og afgørelser er der i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (herefter kaldet loven) og i de administrative regler fastsat specielle forvaltningsretlige regler på bestemte områder. Det gælder fx reglerne om a-kassernes pligt til at vejlede medlemmet, jf. § 65 i loven, og de regler, der er udstedt i medfør af den bestemmelse. Det gælder ligeledes reglerne om klage over a-kassernes afgørelser i § 98 i loven og de regler, der er udstedt i medfør af den bestemmelse.
Sagsbegrebet, der er defineret i bekendtgørelsens § 2, stk. 2, er bredt og dækker alle typer sager, der kan opstå i forbindelse med en a-kasses sagsbehandling.
A-kassen skal i bestemte situationer høre medlemmet. Det er bl.a. fastsat i lovens § 65 a, stk. 4, og svarer i princippet til høringspligten i forvaltningslovens § 19. Med hensyn til meddelelser om forventet efterregulering henvises til bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge.
Det fremgår af § 65 a, stk. 4, i loven, at a-kassen skal høre medlemmet, hvis medlemmet ikke is bekendt med, at a-kassen er i besiddelse af eller vil benytte bestemte oplysninger, som er til ugunst for medlemmet, og som vil indgå i a-kassens oplysningsgrundlag i en afgørelse om medlemmets ret til ydelser.
Det fremgår af bekendtgørelsens § 4, stk. 1, at a-kassen i situationer omfattet af § 65 a, stk. 4, i loven, skal partshøre medlemmet i de situationer, hvor a-kassen forventer, at der senere skal træffes en afgørelse til ugunst for medlemmet. Derfor er sagsbegrebet i § 4, stk. 1, meget snævrere end det, der er beskrevet i § 2, stk. 2.
A-kassen skal oplyse medlemmet om baggrunden for høringen. Det kan fx være, at medlemmet er udeblevet fra en samtale i jobcenteret.
En høring, der sendes digitalt, anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen, jf. bekendtgørelse om digital kommunikation i arbejdsløshedsforsikringen. En høring, der sendes som brev, anses for at være kommet frem 5 dage efter, at den er sendt.
Af lovens § 65 a, stk. 5, fremgår, at hvis der udbetales ydelser til medlemmet på tidspunktet for høringen af medlemmet efter stk. 4, skal a-kassen fortsætte med at udbetale ydelserne, indtil der træffes en afgørelse, som er meddelt medlemmet. Ydelserne skal udbetales med forbehold for, om medlemmet har ret til dem. A-kassen skal oplyse medlemmet om, at udbetalingen sker med dette forbehold, og at ydelserne skal tilbagebetales, hvis der træffes afgørelse om, at medlemmet ikke har haft ret til ydelserne, jf. , stk. 1.
Et medlem har efter § 14 pligt til at give a-kassen oplysning om ethvert forhold, der kan have betydning for medlemmets ret til optagelse, medlemskab, ydelser, skattefri præmie mv. Hvis medlemmet tilsidesætter oplysningspligten, er det en forseelse, der kan medføre en sanktion i form af tab af ret til ydelser m.v., jf. § 87 i loven. Oplysningspligten har endvidere afgørende betydning for, om medlemmet skal tilbagebetale ydelser, som er modtaget med urette, jf. lovens § 86.
Tavshedspligt betyder fx, at en medarbejder i a-kassen ikke må oplyse uvedkommende om, at en bestemt person er ledig, om et medlem har en sag om tilbagebetaling, eller om en person tidligere er blevet pålagt en karantæne for at have afgivet urigtige oplysninger til a-kassen.
Oplysninger, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering indhenter fra andre offentlige myndigheder og giver videre til a-kassen, er undergivet tavshedspligt i den pågældende a-kasse. Overtrædelse heraf kan medføre straf efter straffeloven. Det er fastsat i lovens § 91, stk. 11.
§ 17 fastslår en pligt for a-kassen til at notere oplysninger, der har betydning for medlems- og udbetalingsforhold mv., når a-kassen modtager eller på anden måde kommer i besiddelse af disse oplysninger. Der er også fastsat regler om notatpligt i andre regelsæt. Bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede m.v. fastsætter en pligt for a-kassen til at notere alle oplysninger, der kan have betydning for vejledningen af medlemmet, herunder oplysninger, som medlemmet selv giver. Desuden skal a-kassen notere, hvad medlemmet er blevet informeret og vejledt om.
Bestemmelsen svarer i princippet til reglerne i forvaltningsloven om en myndigheds videregivelse af oplysninger til en anden forvaltningsmyndighed.
A-kassen skal videregive oplysninger til bl.a. kommunerne, Skattestyrelsen, Gældsstyrelsen, politiet, anklagemyndigheden, domstolene, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, andre offentlige myndigheder og andre a-kasser.
Med hensyn til a-kassens videregivelse af personoplysninger henvises i øvrigt også til Datatilsynets vejledning om den registreredes rettigheder.
En undersøgelse i a-kassen starter, når a-kassen har behov for, enten skriftligt eller telefonisk, at indhente oplysninger fra en arbejdsgiver eller andre, fx en kommune. Samtidig hermed skal medlemmet orienteres om, at sagen er opstået. A-kassens interne undersøgelser, fx ved opslag i indkomstregisteret eller indhentning af oplysninger fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, medfører således ikke, at a-kassen skal orientere medlemmet herom.
Jobcenteret og a-kassen skal underrette hinanden om nødvendige oplysninger om den ledige til brug for administrationen af reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Når en underretning fra et jobcenter til en a-kasse angår den lediges rådighed, skal den ledige også selv have information om underretningen og a-kassens svar herpå. Formålet er at inddrage den ledige i egen sag og at sikre borgerens retssikkerhed.
Det er fastsat, at når et jobcenter sender en underretning om et medlems rådighed til a-kassen, jf. de nævnte bestemmelser i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal jobcenteret samtidig give medlemmet besked herom. Regler herom fremgår af § 154 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.
I denne bestemmelse er fastlagt, at når a-kassen har afsluttet behandlingen af en underretning fra jobcenteret, jf. de nævnte bestemmelser i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal medlemmet have besked om resultatet.
En afgørelse skal være skriftlig, dateret og underskrevet. Afgørelsen skal stiles til det enkelte medlem eller dennes repræsentant og må kun vedrøre det pågældende medlems konkrete sag.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering anbefaler at bygge en afgørelse op efter dialogprincippet. Dette indebærer, at afgørelsens opbygning svarer til en række spørgsmål (fra medlemmet) med svar (fra a-kassen):
Begrundelse
En afgørelse fra en a-kasse skal altid begrundes, fordi afgørelsen også tjener til at informere, vejlede, oplyse om og præcisere betingelserne for ydelser m.v.
Klagevejledning
A-kassens afgørelse skal indeholde en klagevejledning, som tydeligt oplyser, at medlemmet kan klage til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering inden for 4 uger efter, at medlemmet har modtaget afgørelsen. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse om klage over a-kassernes afgørelser.
Klagevejledningen skal også orientere medlemmet om de praktiske forhold i forbindelse med en klage, herunder at medlemmet skal sende sin klage til a-kassen, og hvordan klagen skal sendes. Klagevejledningen skal også oplyse medlemmet om, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan ændre a-kassens afgørelse såvel til gunst som til ugunst for medlemmet.
Anden vejledning m.v.
Når a-kassen skal partshøre efter § 4, skal a-kassen således fortsætte udbetalingen af en ydelse, uanset at der er tvivl om, hvorvidt medlemmet har ret til ydelsen.
A-kassen skal fortsætte med at udbetale ydelsen, indtil der er truffet en afgørelse, der er meddelt medlemmet. Det vil sige, at udbetalingen først kan stoppe, når afgørelsen er kommet frem til medlemmet. En afgørelse, der sendes digitalt, anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen, jf. bekendtgørelse om digital kommunikation i arbejdsløshedsforsikringen.
A-kassens beslutning om, at en ydelse skal udbetales med forbehold, jf. lovens § 65 a, stk. 5, har indflydelse på både den sanktion m.v., som et medlem skal have, hvis det viser sig, at udbetalingen af ydelsen er sket med urette, og på a-kassens ret til refusion for den fejludbetalte ydelse.
Når a-kassen oplyser medlemmet om, at ydelserne udbetales med forbehold, bliver medlemmet bragt ud af den gode tro med hensyn til retten til at modtage ydelserne. Hvis a-kassen efterfølgende træffer afgørelse om, at der er udbetalt ydelser med urette, er der således grundlag for at kræve ydelserne tilbagebetalt for hele perioden. A-kassens afgørelse kan påklages efter reglen i lovens § 98.
Medlemmet friholdes for sanktion for det tilbagebetalingsbeløb, der skyldes det konkrete forhold, og som udbetales med forbehold. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse om sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse.
A-kassens almindelige administration omkring optagelse, overflytning, beregning af dagpenge, udmeldelse m.v. giver ikke grund til partshøring.
A-kassens administration beror bl.a. på oplysninger om medlemmet, som a-kassen får fra egne registre, indkomstregisteret og andre offentlige registre, og a-kassen skal ikke høre medlemmet om disse oplysninger.
Der kan dog være grund til at høre medlemmet, hvis a-kassen på grund af oplysninger fra disse registre får en mistanke om, at medlemmet i en periode har fået ydelser med urette, jf. herved § 4, stk. 1. Med hensyn til efterregulering af dagpenge henvises til bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge.
Et medlem skal ikke have mulighed for at forhale a-kassens afgørelse i sagen ved at undlade at medvirke til at oplyse sagen eller undlade at besvare høringen, jf. § 4.
Formålet med bestemmelsen er, at a-kassen kan begrænse perioden med udbetaling med forbehold.
Hvis der er tale om en socialrådgiver, advokat, revisor eller en faglig organisation, der som led i professionen optræder som repræsentant for parten, er der normalt ikke grund til at kræve dokumentation for fuldmagtsforholdet.
Der kan gives samtykke på følgende måder:
samtykkeerklæring,
afkrydsning i en rubrik på en blanket, fx en ledighedserklæring, når det fremgår, at der med afkrydsningen er givet udtrykkeligt samtykke til, at der indhentes oplysninger, eller
mundtlig erklæring, hvorom der gøres notat i sagen.
Bestemmelsen svarer til reglerne om partens aktindsigt i forvaltningsloven.
En part i en sag i a-kassen har også ret til indsigt i personoplysninger, som a-kassen behandler om medlemmet. Der henvises til pkt. 4.4 i Datatilsynets vejledning om den registreredes rettigheder.
A-kassen må ikke uden medlemmets samtykke give aktindsigt til fx en privat anmelder, fordi denne ikke er part i sagen.
A-kassens beslutning om, at en ydelse skal udbetales med forbehold, jf. lovens § 65 a, stk. 5, har indflydelse på både den sanktion m.v., som et medlem skal have, hvis det viser sig, at udbetalingen af ydelsen er sket med urette, og på a-kassens ret til refusion for den fejludbetalte ydelse.
Det skal derfor fremgå af afgørelsen, fra hvilken dato ydelsen har været udbetalt med forbehold. Med hensyn til reglerne om sanktion henvises til bekendtgørelse om sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse og vedrørende reglerne om refusion henvises til bekendtgørelse om a-kassernes ret til refusion for udbetalte ydelser.
A-kassen skal i forbindelse med den udbetaling, der foretages den sidste bankdag i måneden, sende medlemmet en udbetalingsspecifikation med klagevejledning. I de tilfælde, hvor a-kassen har sendt medlemmet en meddelelse om en forventet efterregulering, som medlemmet ikke har reageret på, kan udbetalingsspecifikationen henvise til meddelelsen om den forventede efterregulering.
Hvis det viser sig, at det ikke er muligt at efterregulere i udbetalingen af ydelser i de 3 måneder, der ligger efter den måned, hvor samkøringen har vist en forskel i antallet af timer, skal a-kassen opgøre et tilbagebetalingsbeløb og træffe afgørelse herom, jf. § 11, stk. 7, og § 12, i bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge. A-kassen skal opkræve beløbet efter reglerne i bekendtgørelsen om a-kassernes opkrævning af tilbagebetalingsbeløb og slettelse af medlemskab på grund af gæld.
Med hensyn til forslag til opbygning af en a-kasses afgørelse henvises til Bilag 1.
A-kassen kan i nogle tilfælde undlade at træffe en skriftlig afgørelse med begrundelse m.v.:
medlemmet af egen drift retter henvendelse til a-kassen i anledning af fejludbetalingen,
der ikke skal foretages ændringer i eventuelle ''tro- og love oplysninger'', der ligger til grund for udbetalingen,
der ikke skal pålægges en sanktion, jf. lovens § 87, og
der i medlemmets sag foretages et notat om tilbagebetalingsbeløbets opståen og grundlaget for tilbagebetalingen, herunder spørgsmålet om a-kassens eventuelle ansvar.
Ovennævnte muligheder for, at a-kassen kan lade være med at træffe en afgørelse, omfatter ikke tilbagebetaling, der støtter sig på lovens § 86 stk. 2, hvor udbetalingen oprindeligt er sket med rette, men hvor efterfølgende forhold giver adgang til på objektivt grundlag at kræve tilbagebetaling. I disse tilfælde skal der træffes afgørelse, der opfylder kravene i § 23 og § 25.
Denne vejledning erstatter pr. 1. januar 2024 vejledning nr. 9687 af 29. juni 2016 om kravene til a-kassernes sagsbehandling og afgørelser.
