Lovguiden Logo
Gældende

VEJ nr 55 af 18/07/2011

Erhvervsministeriet

Vejledning til bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel

Kapitel 10 – Tilsyns- og straffebestemmelser

§§ 31-32. Tilsyn og straf

Finanstilsynet kan give påbud om berigtigelse af forhold, der strider mod bestemmelser i bekendtgørelsen. Manglende efterlevelse af et påbud kan straffes med bøde. Desuden kan overtrædelse af §§ 8- 9, stk. 1-2 og § 15, stk. 1-3 straffes med bøde.

§§ 33-35. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Bekendtgørelsen træder i kraft 1. oktober 2009. Bekendtgørelsen opstiller to overgangsordninger.

Værdipapirhandleren er forpligtet efter § 4 til at informere kunderne om, hvorvidt de er kategoriseret som detailkunder, professionelle kunder eller som godkendte modparter. Denne information skal i forhold til eksisterende kundeforhold senest gives ved første kontakt efter 1. november 2007. Hvis en værdipapirhandler allerede ved bekendtgørelsen ikrafttræden har kategoriseret sine kunder i overensstemmelse med bekendtgørelsens kriterier herfor, skal denne ikke foretage kategoriseringen igen som følge af bekendtgørelsens ikrafttræden.

For kundeforhold etableret før 1. november 2007, hvor der foreligger et aftalegrundlag, som indeholder en beskrivelse af adgangen til at udføre ordrer udenom et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet (OTC- handler), kan kravet om samtykke i § 4, stk. 3 og 7 i bkg. om værdipapirhandleres udførelse af ordrer anses for opfyldt ved, at kunden efter 1. november 2007 anmoder om at få gennemført en handel, som i henhold til en beskrivelse af ordreudførelsen kan udføres OTC. For så vidt angår nye kunder skal samtykket indhentes i forbindelse medindgåelse af kundeaftale.

Hertil kommer, at en kunde, der er involveret i forretninger med en specifik type produkt eller tjenesteydelse inden 1. november 2007, formodes at have den nødvendige erfaring og viden til at forstå risiciene i forbindelse med det pågældende produkt eller den pågældende investeringsservice.

Når en kunde indgår i forretninger af den type ved hjælp af en værdipapirhandlers tjenesteydelser efter 1. november 2007, kræves det ikke, at værdipapirhandleren foretager en ny vurdering i forbindelse med hver enkelt transaktion. Værdipapirhandleren overholder sine forpligtelser i henhold til § 17, hvis denne foretager den nødvendige hensigtsmæssighedsvurdering, inden denne begynder at levere tjenesteydelsen.

Bilag, omtalt under § 4.

§ 36. Overgangsbestemmelsen giver investerings-, hedge- og specialforeninger, der er godkendt efter lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 904 af 5. juli 2010, mulighed for at fortsætte med at udlevere et forenklet prospekt i stedet for dokumentet om central investorinformation frem til den 1. juli 2012.


Officielle noter

  1. Der er tale om virksomheder, der opfylder to af følgende krav til størrelser na virksomhedsplan: a. balancesum: 20.000.000 EUR. b. nettoomsætning: 40.0000.000 EUR. Egenkapital: 2.000.000 EUR.
Detaljer

Relateret indhold