Vejledning til bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel

Kapitel 4 – Generel information

§ 8. Information til detailkunder

Bestemmelsen stiller krav til det informationsmateriale, der må antages at blive modtaget af detailkunder.

Visse informationer er ikke omfattet af bestemmelsen. Hvilke informationer, der ikke er omfattet skal vurderes ud fra blandt andet de kommunikationsmidler, der anvendes, og de oplysninger, som det er meningen, der skal videregives. Eksempelvis vil bestemmelsen ikke finde anvendelse na markedsføringsmateriale, der består af et eller flere af følgende elementer: Selskabets navn, logo eller lignende, kontraktsinformationer, en henvisning til de former for investeringsservice værdipapirhandleren leverer, dets gebyrer eller provisioner.

En værdipapirhandler kan ikke unddrage sig pligterne efter bestemmelsen ved at angive, at materialet ikke er beregnet til detailkunder, hvis dette rent faktisk sendes direkte til detailkunder. En situation, hvor værdipapirhandleren sender materiale til professionelle kunder, og materialet alene er beregnet na denne kundekategori, men hvor materialet ved et tilfælde, eller af en anden af værdipapirhandleren uafhængig grund, havner hos en detailkunde, er ikke omfattet af bestemmelsen.

Bestemmelsen i stk. 1 indebærer, at information fra en værdipapirhandler ikke kun må fokusere na fordele, men skal også indeholde en beskrivelse af risici. Bestemmelsen indeholder også en løbende forpligtelse for værdipapirhandlere til at ajourføre oplysninger og anprisninger i informationsmateriale, som kan have betydning for en kundes investeringsbeslutning og som må antages at blive modtaget af detailkunder f.eks. information na værdipapirhandleres hjemmesider. Information fra en værdipapirhandler skal ligeledes tilpasses det vidensniveau, det må forventes at detailkunder har. Dette skal for forbrugere fortolkes i overensstemmelse med definitionen af en gennemsnitsforbruger i direktivet om urimelig handelspraksis. Værdipapirhandleren skal derfor tilpasse informationen til vidensniveauet hos en under hensyntagen til sociale, kulturelle og sproglige forhold almindeligt oplyst, rimeligt opmærksom og velunderrettet gennemsnitsforbruger. Kravene til, hvad der skal forstås ved en gennemsnitsforbruger er ganske beskedne og indebærer, at præsentationen af et produkt skal vurderes i forhold til, om det kan forventes at blive forstået af den ”almindelige dansker na gaden”. Eksempelvis bør særlige fagudtryk undgås, og hvis et særligt fagudtryk anvendes bør det forklares udførligt i informationsmateriale eller, hvis der er tale om information na internettet indeholde et link til en ordbog, hvori fagudtrykket forklares udførligt, så fagudtrykket meningsfuldt kan forstås i informationsmaterialet. Bestemmelsen fastslår, at informationsmateriale skal være klart og ikke-vildledende. Bestemmelsen skal fortolkes i overensstemmelse med § 4 om vildledning i bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder.

I stk. 2 opstilles krav til anvendelse af sammenligninger af værdipapirhandel, finansielle instrumenter eller værdipapirhandlere. Bestemmelsen supplerer markedsføringslovens § 5.

I stk. 3, nr. 1 gælder, at kunden ved en nærmere beskrivelse af et finansielt instrument, et finansielt indeks eller en værdipapirhandel skal gives et så retvisende og fyldestgørende billede af tidligere afkast og/eller kursudvikling som muligt, og værdipapirhandleren skal derfor oplyse for de foregående fem år. Oplysningskravet gælder kun for henholdsvis afkast og/eller kursudvikling, når information indeholder oplysninger om henholdsvis afkast og/eller kursudvikling. Hvis det finansielle produkt har været udbudt i mindre end fem år, så skal hele den periode produktet har været udbudt oplyses, dvs. fx tre år eller ni måneder. Værdipapirhandleren kan medtage en længere periode end fem år, men så skal der medtages hele år ud over det femte, dvs. fx seks eller syv år. Medmindre oplysningerne foreligger, så de følger kalenderåret. I så fald kan oplysningerne gives for 12 måneders perioder samt løbende måneder frem til det tidspunkt, hvor oplysningerne gives. Vedrørende fremtidig afkast gælder § 8, stk. 5. Bestemmelsen omfatter ikke informationsmateriale, der knytter sig til offentlige udbud af værdipapirer, der har fundet sted forud for tidspunktet for bekendtgørelsens ikrafttræden den 1. november 2007.

I stk. 3, nr. 3 gælder, at det skal oplyses, at tallene er historiske og, at tidligere afkast og/eller kursudviklinger ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og/eller kursudvikling. Information skal altid indeholde oplysning om, at et afkast og/eller en kursudvikling kan blive negativ.

Værdipapirhandlere må ikke rette uanmodet henvendelse til sine kunder, for nærmere herom henvises der til vejledningen til bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder.

Overtrædelse af denne bestemmelse straffes med bøde.

§ 9 - Markedsføringsmateriale til detailkunder

Bestemmelsen finder anvendelse na værdipapirhandleres markedsføringsmateriale rettet til detailkunder og supplerer kravene i § 8.

Overtrædelse af bestemmelsens stk. 1-2 straffes med bøde.