Vejledning om etablering af regionale familieambulatorier

Bilag 1

1

Lovgrundlaget, tavshedspligt, underretningspligt m.v.

1.1

Sundhedsloven

1.2

Den gravides retsstilling

1.3

Tavshedspligt og underretningspligt

2

Øvrige bestemmelser

2.1

Særlig støtte til vordende forældre

2.2

Ret for gravide stofmisbrugere til at få tilbudt kontrakt om behandling for stofmisbrug med mulighed for tilbageholdelse i behandling

2.3

Tilbageholdelse af gravide alkoholmisbrugere i behandling

1 Lovgrundlaget, tavshedspligt, underretningspligt m.v.

I det følgende findes en kortfattet henvisning til lovgrundlaget og de væsentligste bestemmelser, som læger og andre sundhedspersoner skal være bekendt med, når de har en gravid patient med rusmiddelproblemer.

1.1 Sundhedsloven

Svangreområdet er reguleret i sundhedsloven (lovbekendtgørelse nr. 95 af 7. februar 2008), hvori adgangen til ydelser i sundhedssektoren i forbindelse med graviditet og fødsel er reguleret.

Af bekendtgørelsen om forebyggende sundhedsydelser for børn og ungefremgår det, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at gravide med særlige behov skal tilbydes en særlig indsats, herunder en øget rådgivning, bistand samt evt. yderligere undersøgelser ved læge eller sundhedsplejerske. Heraf følger muligheden for at tilbyde graviditetsbesøg i hjemmet ved en sundhedsplejerske og styrke samarbejde mellem jordemoder, læge og sundhedsplejerske for gravide med særlige behov.

1.2 Den gravides retsstilling

Sundhedsloven (lovbekendtgørelse nr. 95 af 7. februar 2008) indeholder en række generelle regler om patienters retsstilling, jf. sundhedslovens afsnit III. Bestemmelserne har til formål at sikre respekt for det enkelte menneske, dets integritet og selvbestemmelse. Der er tale om grundlæggende regler, der regulerer forholdet mellem patient og sundhedsperson.

Hjælp til en gravid kvinde skal ske efter den gravides ønsker og behov og med respekt for hendes selvbestemmelseret.

Det følger bl.a. af reglerne, at ingen behandling må indledes eller fortsættes uden den gravides informerede samtykke, medmindre andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov.

Samtykket skal være baseret på fyldestgørende information, og samtykket skal være frivilligt. Den gravide kan på et hvilket som helst tidspunkt tilbagekalde sit samtykke til behandling.

Samtykket skal være givet til en konkret behandling. I kravet herom ligger, at et samtykke skal være konkretiseret i den forstand, at det er klart og utvetydigt, hvad samtykket omfatter.

Et samtykke til behandling kan foreligge udtrykkeligt, mundtligt eller skriftligt, eller efter omstændighederne stiltiende.

Et stiltiende samtykke vil som hovedregel kun være aktuelt i forbindelse med enkelte delelementer i et undersøgelses- og behandlingsforløb.

Som udgangspunkt giver den gravide f.eks. sit stiltiende samtykke til selve graviditetsundersøgelsen, når hun møder frem til undersøgelsen. Hvis den gravide ikke ønsker at deltage i graviditetsundersøgelser, så er det et udtryk for kvindens selvbestemmelsesret. Hensynet til det ufødte barn kan i medfør af gældende lovgivning ikke bevirke tvangsbehandling.

Hvis sundhedspersonen er det mindste i tvivl, om der er tilladelse fra patienten, bør udtrykkeligt mundtligt samtykke indhentes.

Sundhedspersonen kan altid med den gravides samtykke videregive oplysninger til andre sundhedspersoner om den gravides helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger i forbindelse med behandlingen, jf. sundhedslovens § 41, stk. 1.

Med den gravides skriftlige samtykke kan videregivelse også altid ske til andre formål end behandling og til andre end sundhedspersoner, jf. sundhedslovens § 43, stk. 1.

Hvis den gravide ikke ønsker oplysninger videregivet, må sundhedspersonalet vurdere, om videregivelsen, kan ske uden hendes samtykke, jf. sundhedslovens § 41, stk. 2 (videregivelse til andre sundhedspersoner i forbindelse med behandling af patienten), eller sundhedslovens § 43, stk. 2 (videregivelse til andre formål end behandling), jf. også nedenfor om en evt. underretningspligt.

1.3 Tavshedspligt og underretningspligt

Sundhedspersonalet spiller en helt central rolle, når det gælder beskyttelsen af det ufødte barn. Ofte kan manglende kendskab til regler om underretningspligt og videregivelse af oplysninger virke som en barriere for brugen af dem. Når man som læge eller som anden fagperson er i tvivl om, hvorvidt man må eller skal videregive en oplysning om en gravid med alkohol- eller andre rusmiddelproblemer, kan konsekvensen blive, at man lader være – i frygt for at overtræde reglerne om tavshedspligt eller i et misforstået hensyn til den gravide. Resultatet kan blive, at den gravide og hermed det ufødte barn, ikke får den nødvendige hjælp i tide.

En sundhedspersons tavshedspligt tilsidesættes, hvis en sundhedsperson via lovgivningen er pålagt en underretningspligt. En sådan pligt er med hjemmel i servicelovens § 153, stk. 1-3 fastsat i bekendtgørelse om underretningspligt over for kommunen efter lov om social service.

Ifølge bekendtgørelsen har bl.a. følgende personer pligt til at underrette kommunen, når de i deres virke bliver bekendt med forhold for et barn eller en ung under 18 år, der må give formodning om, at barnet eller den unge har behov for særlig støtte, eller når de i deres virke får kendskab til vordende forældre med problemer, der giver formodning om, at barnet vil få behov for særlig støtte umiddelbart efter fødslen:

1. Offentligt ansatte og andre med offentlige hverv

2. Læger, der ikke er omfattet af n. 1).

Underretningspligten foreligger også, når forholdene hos vordende forældre giver formodning om, at barnet efter fødslen vil få vanskeligheder i forhold til de daglige omgivelser eller i øvrigt vil leve under utilfredsstillende forhold.

Underretningspligten indtræder, når der ikke er rimelig mulighed for gennem egen virksomhed i tide at afhjælpe vanskelighederne, herunder gennem rådgivning og vejledning af forældrene. Først når sundhedspersonalets indsats i forbindelse med svangreomsorgen ikke har kunnet få den gravide med rusmiddelproblemer ind i et samarbejde, vil en evt. underretning af de sociale myndigheder ifølge serviceloven kunne blive aktuel.

2 Øvrige bestemmelser

2.1 Særlig støtte til vordende forældre

Hvis det antages, at der kan opstå et behov for særlig støtte til et barn umiddelbart efter fødslen, eller hvis de vordende forældres forhold giver anledning til bekymring for det ufødte barn, skal kommunen med baggrund i behovet for en så tidlig og målrettet indsats som muligt undersøge de vordende forældres forhold nærmere.Afgørelsen herom træffes med samtykke fra forældrene.

Den kommunale forvaltning har mulighed for under graviditet og efter fødslen at tilbyde kvinden og familien forskellige støtteforanstaltninger.Der kan fx være tale om rådgivning, støtte i hjemmet, aflastningsordning, eller behandling i døgnregi. Afgørelse herom træffes i samarbejde med og efter samtykke fra forældrene.

Efter fødslen kan kommunalbestyrelsen, såfremt det ikke har været muligt at opnå samtykke fra forældrene, træffe beslutning om iværksættelse af hjælpeforanstaltninger for barnet uden forældrenes samtykke, hvis der er åbenbar risiko for, at barnets sundhed eller udvikling lider alvorlig skade.

Det skal bemærkes, at kommunens tilsynsforpligtigelse ud over at gælde børn og unge i kommunen også gælder vordende forældre.

2.2 Ret for gravide stofmisbrugere til at få tilbudt kontrakt om behandling for stofmisbrug med mulighed for tilbageholdelse i behandling

Ifølge loven om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling, skal kommunalbestyrelsen tilbyde den gravide stofmisbruger, der er i behandling i form af døgnophold i henhold til serviceloven,at indgå en kontrakt om behandling for stofmisbrug med mulighed for tilbageholdelse. Kontrakten kan indgås for en periode af ikke over et halvt års varighed fra indgåelsen. Det er frivilligt for den gravide stofmisbruger, om hun ønsker at indgå en sådan kontrakt.

Den gravide stofmisbruger kan til enhver tid opsige en kontrakt om behandling med mulighed for tilbageholdelse, dog kan tilbageholdelse ske, jf. særlig § 5 i lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling,når der er begrundet formodning om, at den gravide stofmisbruger vil afbryde den aftalte behandling, og det vil være uforsvarligt ikke at tilbageholde den pågældende, fordi

– udsigten til at ophøre med misbruget eller en betydelig og afgørende bedring af tilstanden ellers vil blive væsentligt forringet eller

– stofmisbrugeren frembyder nærliggende og væsentlig fare for sig selv eller andre.

Tilbageholdelse kan kun ske, såfremt mere lempelige foranstaltninger er utilstrækkelige. Tilbageholdelsen skal ophøre, når de ovenfor nævnte betingelser ikke længere er til stede. Den enkelte tilbageholdelse kan ikke vare mere end 14 dage fra beslutningen, og den samlede tilbageholdelsesperiode kan ikke overstige 2 måneder inden for 6 måneder. Beslutninger om tilbageholdelse og ophør af denne træffes af døgnbehandlingstilbudets leder.

2.3 Tilbageholdelse af gravide alkoholmisbrugere i behandling

Sundhedsloven giver mulighed for tilbageholdelse af gravide alkoholmisbrugere i behandling.Kommunerne kan give tilbud i form af en kontrakt til gravide alkoholmisbrugere om at kunne blive tilbageholdt på en døgninstitution til alkoholbehandling eller i en familieambulatoriefunktion tilknyttet en døgnfunktion i en kort periode. Formålet er at forhindre den gravide kvinde ved indtagelse af alkohol i at skade fosteret, men også at hindre kvinden i at genoptage alkoholmisbruget og at fastholde hende i behandling. Der er tale om en frivillig ordning for såvel kommunen som den gravide alkoholmisbruger. Kvinden kan som udgangspunkt opsige kontrakten til enhver tid dog med den modifikation, at hun kan tilbageholdes i en periode på op til 2 uger, hvis der er en formodning for, at hun vil indtage alkohol med risiko for, at hun skader fosteret. For uddybning af reglerne om tilbageholdelse af gravide alkoholmisbrugere henvises endvidere til bekendtgørelsenog vejledningen om tilbageholdelse af gravide alkoholmisbrugere i behandling.

Officielle noter

1. Ved rusmidler forstås i det følgende alkohol, illegale stoffer og afhængighedsskabende medikamenter

2. Anbefalinger for Svangreomsorgen, Sundhedsstyrelsen 2009, www.sst.dk

3. Jf. § 16.21.57.20 på finansloven for 2008.

4. Aftaler om den kommunale og regionale økonomi for 2009. Finansministeriet, juni 2008

5. Olofsson M. Omsorg for gravide og småbørnsfamilier med rusmiddelproblemer. Familieambulatoriets interventionsmodel. Sundhedsstyrelsen 2005. www.sst.dk

6. som forventes at gælde fra oktober 2009

7. Lovgrundlaget for videregivelse og indhentning af oplysninger, underretningspligt mv. er beskrevet i bilag 1.

8. se bilag 1

9. Bekendtgørelse nr. 1183 af 28. november 2006 § 15

10. Ressourceberegningerne er foretaget på baggrund af erfaringerne fra Familieambulatoriet på Hvidovre hospital. I Familieambulatoriet på Hvidovre hospital identificeres målgruppen på følgende måde: alle gravide, som ved første konsultation hos jordemoderen på fødeafdelingen på spørgeskemaet angiver at de indenfor den seneste uge har drukket 3 eller flere genstande alkohol per uge eller har haft et forbrug af illegale rusmidler eller afhængighedsskabende medicin, indkaldes til en rådgivende samtale. Tillige indkaldes gravide, som oplyser, at de af og til drikker mere end det, de har oplyst vedr. sidste uges forbrug, samt gravide, som oplyser, at de før graviditeten havde et forbrug af illegale rusmidler. Alle gravide, hvor det af svangreundersøgelsespapirerne fra egen læge fremgår, at de aktuelt har, eller tidligere har haft, forbrug af illegale rusmidler eller et større alkoholforbrug eller afhængighedsskabende medicin, henvises af svangrevisitationen direkte til Familiambulatoriet. Også gravide, hvor det af henvisningspapirerne fremgår, at hendes partner har et rusmiddelforbrug, henvises direkte til Familieambulatoriet.

11. se bilag 1

12. Vejledning nr. 42 af 01/07/2008.

13. Se bilag 1

14. Vejledning nr. 42 af 01/07/2008

15. Se bilag 1.

16. Det følger af § 12 i bekendtgørelse nr. 1183 af 28/11/2006 om forebyggende sundhedsydelser for børn og unge, at kommunen skal tilbyde børn, som har et særligt behov herfor, hjemmebesøg af sundhedsplejersken ud over 1 års aldereren. Det kan således være relevant at orientere sundhedstjenesten.

17. jf. § 16.21.57.20 på finansloven for 2008

18. Puljen administreres af Velfærdsministeriet, se www.social.dk

19. Puljen administreres af Sundhedsstyrelsen, se www.sst.dk

20. BEK nr. 1183 af 28. november 2006.

21. Serviceloven, LBK nr. 1117 af 26. september 2007, § 50, stk. 10

22. Serviceloven, LBK nr. 1117 af 26. september 2007, § 52, stk. 6

23. Lovbekendtgørelse nr. 190 af 27. februar 2007 § 1 stk. 1som ændret ved lov nr. 542 af 6. juni 2007

24. Serviceloven, LBK nr. 1117 af 26. september 2007, § 107, stk. 2, nr. 2

25. LBK nr. 190 af 27/02/2007

26. Jf. sundhedslovens §§ 141 a-f

27. BEK nr. 227 af 11/02/2008

28. VEJ nr. 18 af 11/02/2008