BEK nr 105 af 20/01/2026
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Omkostningsbekendtgørelsen § 3
I bidrag efter spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 4, 1. pkt., kan et spildevandsforsyningsselskab alene indregne udgifter til forhøjelse af det faktiske serviceniveau i forhold til håndtering af tag- og overfladevand, som er nødvendige for at opnå det serviceniveau, som selskabet er forpligtet til at opfylde eller fastsætte i medfør af § 32 b, stk. 3, 2. og 3. pkt., i lov om miljøbeskyttelse, jf. dog stk. 4.
Stk. 2. I bidrag efter spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 4, 1. pkt., kan et spildevandsforsyningsselskab ved kloakering af et område for tag- og overfladevand, der ikke tidligere har været kloakeret eller ikke har været kloakeret for tag- og overfladevand, alene indregne udgifter til håndtering af tag- og overfladevand, som er nødvendige for at opnå det serviceniveau, som selskabet er forpligtet til at opfylde eller fastsætte i medfør af § 32 b, stk. 3, 2. og 3. pkt., i lov om miljøbeskyttelse, jf. dog stk. 4.
Stk. 3. Spildevansforsyningsselskabet skal dokumentere, at der er valgt en selskabsøkonomisk omkostningseffektiv løsning til opnåelse af serviceniveauet, jf. stk. 1 og 2. Dokumentationen skal opfylde kravene i bilag 1.
Stk. 4. I bidrag efter spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 4, 1. pkt., kan et spildevandsforsyningsselskab ud over de udgifter, der er nævnt i stk. 1 og 2, kun indregne udgifter til supplerende tiltag, som har til formål at reducere skadesomkostningerne fra tag- og overfladevand, hvis følgende betingelser alle er opfyldt:
-
Der skal være tale om et supplerende tiltag, der har til formål at reducere skadesomkostningerne fra tag- og overfladevand, som selskabet har ansvar for at håndtere, og ikke at øge serviceniveauet for håndtering af tag- og overfladevand for området generelt.
-
Det skal fremgå af kommunens spildevandsplan, at spildevandsforsyningsselskabet generelt må udføre supplerende klimatilpasningstiltag som nævnt i dette stykke.
-
Det supplerende tiltag skal udføres i sammenhæng med et andet af spildevandsforsyningsselskabets anlægsprojekter (hovedprojektet), og udgifterne til de supplerende tiltag må højst udgøre 5 pct. af udgifterne til hovedprojektet.
-
Spildevandsforsyningsselskabet skal dokumentere, at det supplerende tiltag indebærer en samfundsøkonomisk nettogevinst ved anvendelse af de beregningsmetoder, som fremgår af bilag 1 i bekendtgørelse om fastsættelse af serviceniveau m.v. for håndtering af tag- og overfladevand.
-
Spildevandsforsyningsselskabet skal dokumentere, at det supplerende tiltag er selskabsøkonomisk omkostningseffektivt, jf. bilag 1.
Stk. 5. Stk. 1-4 finder ikke anvendelse for udgifter til projekter, som har en afledt effekt i form af forhøjelse af serviceniveauet for håndtering af tag- og overfladevand eller reduktion af skadesomkostninger fra tag- og overfladevand, men hvis hovedformål er at leve op til et andet statsligt eller kommunalt fastsat, pålagt eller godkendt mål, forudsat at spildevandsforsyningsselskabet redegør for, hvad der er hovedformålet, og dokumenterer, at de pågældende tiltag ikke er dimensioneret større end nødvendigt for at leve op til det andet statsligt eller kommunalt fastsatte, pålagte eller godkendte mål.
Krydsreferencer
1 love refererer til denne paragraf
| Lov | Paragraffer |
|---|---|
| ØR-bekendtgørelsenBEK nr 104 af 20/01/2026 |