BEK nr 105 af 20/01/2026
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Omkostningsbekendtgørelsen § 11
Vandsektortilsynet fører tilsyn med overholdelse af reglerne i denne bekendtgørelse, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. For projekter, hvor spildevandsforsyningsselskabet søger om tillæg til deres økonomiske ramme, sker Vandsektortilsynets kontrol med overholdelsen af reglerne i forbindelse med behandling af ansøgning om tillæg og i givet fald forhåndsgodkendelse heraf efter reglerne i bekendtgørelse om økonomiske rammer for vandselskaber.
Stk. 3. For projekter, hvor spildevandsforsyningsselskabet ikke agter at søge om tillæg til deres økonomiske ramme, fører Vandsektortilsynet udelukkende tilsyn med reglerne i kapitel 5. Tilsynet kan tilrettelægges risiko- og stikprøvebaseret, jf. dog § 12, stk. 2.