Search for a command to run...
Bekendtgørelse om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene
Efter statsministerens indstilling er der ved kongelig resolution af 9. december 2025 fastsat følgende bestemmelser vedrørende forretningernes fordeling mellem ministrene:
Ressortansvaret for alle opgaver, kontrakter og serviceaftaler vedrørende basal it-drift af interne datacentre, netværk, servere og storage, drift af operativsystemer, standard it-arbejdsplads, servicedesk og brugeradministration, informationssikkerhedsopgaver vedrørende foranstående samt kontrakter og leverandørstyringsopgaver vedrørende outsourcet it-drift, der vedrører Skatteministeriets departement, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, Skattestyrelsen, Skatteankestyrelsen, Spillemyndigheden, Gældsstyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Motorstyrelsen, Administrations- og Servicestyrelsen og It-tilsynet, i henhold til nærmere aftale mellem skatteministeren og finansministeren, overføres fra skatteministeren til finansministeren pr. 1. januar 2026.
/ Henrik Skovgaard-Petersen