BEK nr 1441 af 25/11/2025
Erhvervsministeriet
Bekendtgørelse om krav til prøver og erhvervelse af beviser for fritidssejlere samt til udbydere af prøver m.v. § 8
For erhvervelse af SRC til betjening af maritime VHF-radioanlæg kræves det, at vedkommende har bestået en teoretisk prøve i overensstemmelse med ERC-anbefaling 31-04 fra det europæiske post- og telesamarbejde på myndighedsområdet (CEPT).
Stk. 2. Prøven skal fastslå, at prøveaflægger sikkerhedsmæssigt og forsvarligt kan betjene følgende radioanlæg: VHF-telefoni, VHF-telefoni med DSC, EPIRB (nødradiofyr) og SART (radartransponder).
Stk. 3. Prøveaflægger skal demonstrere tilfredsstillende viden om:
-
Nød-, il- og sikkerhedssituationer samt tilhørende radioprocedure, jf. ERC-anbefaling 31-04.
-
Udstyr og systemer bl.a. VHF-radioanlæg, EPIRB, SART og NAVTEX.
Stk. 4. Prøverne efter stk. 3, afholdes som skriftlige prøver.