Search for a command to run...
I medfør af § 70, stk. 2, § 71, stk. 3, § 72, § 73, stk. 3 og 7, § 73 a, stk. 2, § 78, stk. 7, § 89, stk. 3, og § 90 i lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024, som ændret ved lov nr. 1467 af 10. december 2024 og lov nr. 695 af 20. juni 2025, fastsættes efter bemyndigelse:
Bekendtgørelsen finder anvendelse på handel med relevante råvarer og relevante produkter omfattet af skovrydningsforordningen, jf. stk. 2.
Stk. 2. Ved skovrydningsforordningen forstås i denne bekendtgørelse Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1115 af 31. maj 2023 om tilgængeliggørelse på EU-markedet og eksport fra Unionen af visse råvarer og produkter, der er forbundet med skovrydning og skovforringelse, og om ophævelse af forordning (EU) nr. 995/2010, samt de forordninger, der er udstedt med hjemmel i forordning (EU) 2023/1115.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø fører tilsyn med overholdelsen af reglerne i skovrydningsforordningen og varetager de opgaver, der er henlagt til den kompetente myndighed efter skovrydningsforordningen.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø kan meddele forbud eller påbud med henblik på overholdelsen af skovrydningsforordningen eller denne bekendtgørelse.
Stk. 2. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø kan pålægge erhvervsdrivende at yde bistand ved prøvetagning og forsendelse af prøver, samt afholde udgifterne herved, herunder udgifter til analysering af prøver.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø udøver ministeren for grøn treparts beføjelser til at træffe midlertidige foranstaltninger efter artikel 23 i skovrydningsforordningen og korrigerende tiltag i tilfælde af manglende overholdelse efter artikel 24 i skovrydningsforordningen, jf. lovens § 73 a, stk. 1.
Stk. 2. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø kan under iagttagelse af reglerne om beslaglæggelse i retsplejelovens kapitel 74 beslaglægge relevante produkter ved konstatering af potentiel manglende overholdelse af skovrydningsforordningen i følgende tilfælde:
Med henblik på lovliggørelse, donation eller destruktion.
Til sikring af bevismidler.
Til sikring af det offentliges krav på sagsomkostninger, konfiskation og bøde.
Stk. 2. Omkostninger i forbindelse med beslaglæggelse, donation og destruktion pålægges den, som er ansvarlig for forholdet.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø opkræver et årligt gebyr på 400 kr. for almindeligt tilsyn og administration til dækning af styrelsens omkostninger ved almindeligt tilsyn og administration efter skovrydningsforordningen.
Stk. 2. Det årlige gebyr opkræves hos virksomheder, der inden den 1. juli har indsendt en due diligenceerklæring til informationssystemet, jf. skovrydningsforordningens artikel 33. Det årlige gebyr opkræves én gang årligt efter den 1. september.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø opkræver et yderligere gebyr for opfølgende tilsyn til dækning af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs omkostninger ved opfølgende tilsyn med overholdelsen af skovrydningsforordningen.
Stk. 2. Gebyr for opfølgende tilsyn opkræves hos virksomheder, der gøres til genstand for opfølgende tilsyn, i følgende tilfælde:
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø konstaterer mangelfulde forhold ved det almindelige tilsyn.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø modtager eller får kendskab til oplysninger, herunder på grundlag af anmeldelser fra tredjemand, om potentiel manglende overholdelse af skovrydningsforordningen.
Stk. 3. Gebyr for opfølgende tilsyn opgøres ud fra den samlede anvendte sagsbehandlingstid pr. påbegyndt time som opgjort af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, samt øvrige udgifter forbundet med det opfølgende tilsyn. I 2026 betales 763 kr. pr. påbegyndt time.
Stk. 4. Gebyr for opfølgende tilsyn opkræves efter tilsynssagens afslutning. Hvis en tilsynssag ikke afsluttes inden kalenderårets afslutning, kan Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø fakturere for det forløbne år.
Gebyrsatserne i § 5, stk. 1, og § 6, stk. 3, reguleres årligt per 1. januar med den sats, der er fastsat af Finansministeriet for det generelle pris- og lønindeks. Den første regulering finder sted den 1. januar 2027. De aktuelle gebyrsatser offentliggøres på Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs hjemmeside www.sgav.dk.
Stk. 2. Gebyrerne, jf. § 5 og § 6, opkræves og betales elektronisk. Oplysninger om de tilgængelige elektroniske betalingsmuligheder offentliggøres på Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs hjemmeside www.sgav.dk.
Stk. 3. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø fastsætter frist for gebyrbetalingen.
Stk. 4. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø kan i særlige tilfælde dispensere fra kravet om elektronisk betaling efter stk. 2, herunder for virksomheder, som er fritaget for kravet om Digital Post.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs afgørelser efter skovrydningsforordningen eller denne bekendtgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der
overtræder artikel 3, artikel 4, stk. 1-9, artikel 5, stk. 2-6, artikel 8, stk. 1, artikel 9, artikel 10, stk. 1, 2 og 4, artikel 11, artikel 12, artikel 13, stk. 1 og 2, artikel 24, stk. 3, eller artikel 26, stk. 4, i skovrydningsforordningen,
undlader at efterkomme forbud eller påbud udstedt efter § 3, stk. 1,
undlader at yde bistand ved prøvetagning og forsendelse af prøver som pålagt efter § 3, stk. 2,
handler i strid med vilkår, der er fastsat i en afgørelse meddelt i henhold til skovrydningsforordningen eller denne bekendtgørelse, eller
giver urigtige eller vildledende oplysninger eller undlader at give oplysninger, der er påkrævet efter skovrydningsforordningen.
Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 1 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø udøver ministeren for grøn treparts beføjelse til at bestemme, hvorledes der skal forholdes med relevante produkter, herunder dele og produkter heraf, der er konfiskeret i forbindelse med overtrædelse af skovrydningsforordningen, loven eller denne bekendtgørelse, jf. lovens § 90.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2026.
/ Katrine Hahn Kristensen
voldt skade på de interesser, som forordningen tilsigter at beskytte, eller fremkaldt fare derfor, eller
opnået eller tilsigtet økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Stk. 4. Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædelsen, jf. stk. 5, nr. 2, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel, jf. stk. 2, nr. 2.
Stk. 5. Den, der straffes efter stk. 1 og 3, kan ved dommen idømmes:
Konfiskation af de relevante produkter hos operatøren eller forhandleren efter reglerne i straffelovens 9. kapitel.
Konfiskation af operatørens eller forhandlerens indtægter fra en transaktion med de relevante produkter efter reglerne i straffelovens 9. kapitel.
Midlertidig udelukkelse i en periode på højst 12 måneder fra offentlige udbudsprocedurer og fra adgang til offentlig finansiering, herunder indkøbsprocedurer, tilskud og koncessioner.
Stk. 6. Den, der straffes efter stk. 1 og 3, kan ved alvorlige eller gentagne overtrædelser ved dommen idømmes:
Midlertidigt forbud mod at bringe relevante råvarer og relevante produkter i omsætning, gøre dem tilgængelige på markedet eller eksportere dem.
Forbud mod at udføre lempet due diligence.