BEK nr 1381 af 27/11/2025
Ministeriet for Grøn Trepart
Bekendtgørelse om tilskud til bio-ordninger for 2026 § 28
Det er en forpligtelse for at opnå tilskud til et braklagt areal, at der på arealet udføres én af de følgende aktiviteter:
-
Mindst én slåning i perioden 1. april til og med 25. oktober, med henblik på at opretholde arealet i landbrugsmæssig stand.
-
Etablering af enten blomsterbrak, der pr. m2 består af mindst to forskellige frø- og nektarproducerende plantearter, eller bestøverbrak, der pr. m2 består af mindst tre forskellige plantearter, som er omfattet af bilag 1, senest den 30. april 2026.
Stk. 2. Det er en forpligtelse, at der foretages en mekanisk jordbehandling ved den første etablering af blomsterbrak eller bestøverbrak, jf. stk. 1, nr. 2. I efterfølgende ansøgningsår er mekanisk jordbehandling i forbindelse med etablering af blomsterbrak eller bestøverbrak tilladt, men ikke påkrævet.
Stk. 3. Det er en forpligtelse, at den udsåede blomsterblanding ved blomsterbrak eller bestøverbrak udgør mindst 50 pct. af plantedækket på arealet.
Stk. 4. I tilfælde af uforudsete vejrhændelser, der gør jorden uegnet til udsåning inden for etableringsfristen, jf. stk. 1, nr. 2, kan styrelsen meddele ansøgerne en udsættelse med op til 14 dage.
Stk. 5. Hvis det konstateres, at et areal med bestøverbrak ikke opfylder betingelserne for bestøverbrak, men i stedet betingelserne for blomsterbrak, kan styrelsen i forbindelse med kontrolbesøg ændre afgrødekoden til blomsterbrak.