BEK nr 1381 af 27/11/2025
Ministeriet for Grøn Trepart
Bekendtgørelse om tilskud til bio-ordninger for 2026 § 14
Omlægningstillæg for et areal er betinget af, at for hvert kalenderår, der udbetales omlægningstillæg, bliver arealet i en umiddelbart efterfølgende sammenhængende periode på tre kalenderår drevet økologisk under en bedrift, der er certificeret af styrelsen til økologisk jordbrugsproduktion eller omfattet af en ansøgning herom, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. I et kalenderår i den efterfølgende periode, jf. stk. 1, må til og med 2 ha af det samlede areal med omlægningstillæg være drevet ikke-økologisk. Hvis det ikke-økologisk drevne areal udgør over 2 ha af det nævnte samlede areal, anses forpligtelsen i stk. 1 som opfyldt for ikke-økologisk drevne arealer, der udgør maksimalt 10 pct. af den pågældende ansøgte marks areal med omlægningstillæg.
Stk. 3. Hvis et areal, for hvilket der for det pågældende kalenderår er udbetalt omlægningstillæg, bliver overdraget helt eller delvis inden for den efterfølgende periode, jf. stk. 1, forbliver ansøger ansvarlig for opfyldelse af forpligtelsen i stk. 1.
Stk. 4. Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse, hvis rådigheden over et areal, for hvilket der for det pågældende kalenderår er udbetalt omlægningstillæg, overgår til en anden landbruger inden for den efterfølgende periode.
Stk. 5. Ved anvendelse af stk. 1-4 medtages ikke arealer med omlægningstillæg, der er krævet tilbagebetalt.
Stk. 6. Styrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra forpligtelsen i stk. 1.