Search for a command to run...
I medfør af § 323, stk. 7, § 325, stk. 2, og § 326 i lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1298 af 7. november 2025, fastsættes:
Efter retsplejelovens § 323, stk. 1, yder justitsministeren tilskud til retshjælp ved advokatvagter i form af helt grundlæggende mundtlig rådgivning (trin 1). Justitsministeren yder endvidere tilskud til retshjælp ved advokater i form af rådgivning ud over helt grundlæggende mundtlig rådgivning (trin 2) og rådgivning i forbindelse med forligsforhandlinger (trin 3).
Stk. 2. Efter retsplejelovens § 333, stk. 5, skal advokater, der er antaget til at udføre sager for parter, der har fri proces, yde retshjælp til personer, der opfylder de økonomiske betingelser i medfør af § 325, stk. 3-5. Andre advokater kan ved anmeldelse til byretten påtage sig en tilsvarende forpligtelse.
Stk. 3. Byretten udarbejder og ajourfører løbende en fortegnelse over de advokater, som yder retshjælp i retskredsen. Fortegnelsen ligger til gennemsyn i byretten, i kommunens social- og sundhedsforvaltning, i Forbrugerklagenævnet, hos lokale advokatvagter og retshjælpskontorer samt på biblioteker. Fortegnelsen kan udleveres ved henvendelse i byretten.
Ved afgørelser om offentlig retshjælp ved advokater benyttes som indtægtsgrundlag summen af
den personlige indkomst efter personskattelovens § 3 og
kapitalindkomsten efter personskattelovens § 4 med tillæg af aktieindkomsten efter personskattelovens § 4 a og CFC-indkomsten efter personskattelovens § 4 b.
Stk. 2. Ved beregninger efter stk. 1 anvendes de indkomster, der fremgår af årsopgørelsen for det forrige kalenderår. Hvis summen af kapitalindkomsten, aktieindkomsten og CFC-indkomsten er negativ, ses der bort fra den. For samlevende gælder dette kun, hvis parret samlet set har negativ indkomst af de nævnte arter.
Stk. 3. Retshjælp gives til personer, hvis indtægtsgrundlag opgjort efter stk. 1 er 404.000 kr. eller mindre. Lever den retshjælpssøgende i et samlivsforhold, gives retshjælp, hvis summen af parrets indtægtsgrundlag er 513.000 kr. eller mindre. Hvis parret har modstående interesser i sagen, anvendes dog den retshjælpssøgendes eget indtægtsgrundlag og indtægtsgrænsen for enlige. I sager om ægteskab eller forældremyndighed, jf. retsplejelovens kapitel 42, kan den retshjælpssøgendes eget indtægtsgrundlag og indtægtsgrænsen for enlige også anvendes.
Stk. 4. Beløbene i stk. 3 forhøjes med 70.000 kr. for hvert barn, herunder stedbørn og plejebørn, under 18 år, som enten bor hos den retshjælpssøgende eller i overvejende grad forsørges af denne.
Afviger den retshjælpssøgendes aktuelle indkomstforhold ifølge de foreliggende oplysninger væsentligt fra det, der er lagt til grund ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter § 2, stk. 1, lægges de tilsvarende aktuelle indkomstforhold til grund.
Ved henvendelse til en advokat om retshjælp skal den retshjælpssøgende forevise årsopgørelsen fra skattemyndighederne for 2024. Lever den retshjælpssøgende i et samlivsforhold, skal samleverens årsopgørelse tillige forevises. Dette gælder dog ikke, hvis parret har modstående interesser i sagen.
Stk. 2. Er der ikke udfærdiget årsopgørelse for den retshjælpssøgende eller dennes samlever, eller påberåber den retshjælpssøgende sig § 3, må dokumentation for de aktuelle indkomstforhold forevises.
Stk. 3. I særligt hastende tilfælde kan der, selv om der ikke forevises dokumentation efter stk. 1 eller 2, gives retshjælp på trin 2, hvis det må antages, at de økonomiske betingelser er opfyldt.
Stk. 4. Ved henvendelse til en advokat om retshjælp skal den retshjælpssøgende oplyse, om der er en forsikring, der dækker retshjælpen, og i bekræftende fald forsikringsselskabets navn og policenummeret.
Advokatvagterne kan give retshjælp i form af helt grundlæggende mundtlig rådgivning (trin 1). Retshjælp ved advokater kan gives i form af rådgivning ud over helt grundlæggende mundtlig rådgivning (trin 2) og rådgivning i forbindelse med forligsforhandlinger (trin 3).
Stk. 2. Retshjælp på trin 1 omfatter helt grundlæggende mundtlig rådgivning, som ikke blot omfatter de juridiske spørgsmål af betydning for tvisten, men også de praktiske og økonomiske muligheder for at gå videre, således at den retshjælpssøgende får et beslutningsgrundlag for, om han eller hun vil gå videre med sagen. Enhver har ret til vederlagsfri retshjælp på trin 1 vedrørende ethvert retsspørgsmål.
Stk. 3. Retshjælp på trin 2 omfatter rådgivning og udfærdigelse af enkelte skriftlige henvendelser af sædvanlig art, herunder ansøgning om fri proces, processkrifter i retssager, udfærdigelse af bodelingsoverenskomster, enkle testamenter og ægtepagter samt deltagelse i møder.
Stk. 4. Retshjælp på trin 3 omfatter yderligere rådgivning, der ydes med henblik på at opnå en forligsmæssig løsning af en tvist. Retshjælp på trin 3 forudsætter, at advokaten med rimelighed skønner, at der er udsigt til, at sagen herved vil kunne afsluttes forligsmæssigt.
Stk. 5. Retshjælp på trin 2 og 3 kan ikke gives til
sigtede eller tiltalte i offentlige straffesager,
aktivt erhvervsdrivendes sager af overvejende erhvervsmæssig karakter,
sager om gældssanering eller
sager, der angår eller er under behandling ved en forvaltningsmyndighed eller et privat klage- eller ankenævn, der er godkendt af erhvervs- og vækstministeren.
Stk. 6. Uanset stk. 5, nr. 4, kan der dog gives retshjælp til klage over en forvaltningsmyndigheds afgørelse.
Vederlaget til advokater for retshjælp på trin 2 udgør 1.370 kr. (inkl. moms). Heraf betaler staten 75 pct., mens den retshjælpssøgende betaler resten. Vederlaget til advokater for retshjælp på trin 3 udgør 3.130 kr. (inkl. moms). Heraf betaler staten og den retshjælpssøgende hver halvdelen. Staten betaler dog hele vederlaget for retshjælp i forbindelse med en ansøgning om fri proces.
Stk. 2. Tilskud fra statskassen omfatter alene vederlag, der ikke er dækket af en retshjælpsforsikring eller anden form for forsikring.
Stk. 3. Vederlaget fra statskassen udbetales, uanset om den retshjælpssøgende har betalt sin andel til advokaten.
Stk. 4. Forinden der ydes retshjælp på trin 2 og trin 3, skal advokaten orientere den retshjælpssøgende om det omkostningsbeløb, som i det foreliggende tilfælde vil være forbundet med henholdsvis retshjælpen på trin 2 og på trin 3. Advokaten skal endvidere vejlede den retshjælpssøgende om andre retshjælpsmuligheder.
En advokat kan nægte at yde retshjælp, såfremt den retshjælpssøgendes krav findes åbenbart ubegrundet, eller såfremt udførelsen af hvervet ville stride mod god advokatskik.
Medmindre der foreligger ganske særlige omstændigheder, kan en advokat ikke få vederlag efter denne bekendtgørelse for ydelse af retshjælp til mere end én part under samme sag.
Såfremt den ydede retshjælp er omfattet af en forsikring, sendes anmodningen om udbetaling af vederlag til forsikringsselskabet, der udbetaler den del af advokatens vederlag, som forsikringsselskabet skal betale. Er den ydede retshjælp ikke omfattet af en forsikring, sendes anmodningen til dommeren i den retskreds, hvor advokaten har hovedkontor. Byretten udbetaler den del af advokatens vederlag, som staten skal betale.
Stk. 2. Advokaten udfylder en blanket til brug for forsikringsselskabets eller byrettens behandling af sagen. Blanketten udarbejdes af Civilstyrelsen.
Stk. 3. Byretten kan, når der findes særlig grund dertil, og navnlig når der er ydet retshjælp på trin 3, afkræve advokaten en nærmere redegørelse om sagen, før vederlaget udbetales.
Meddelelser til advokaten kan sendes som digital kommunikation. Meddelelsen skal være forsynet med en digital signatur.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2026, således at dens bestemmelser finder anvendelse på retshjælp, der gives efter denne dato.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1339 af 29. november 2024 om offentlig retshjælp ved advokater ophæves.
/ Birthe Jespersen
Stk. 7. En retshjælpssøgende kan i samme sag få retshjælp på både trin 2 og 3, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.
Stk. 8. Der kan ikke ydes tilskud til retshjælp, hvis det på forhånd er klart, at sagen ikke kan afsluttes inden for de beløbsmæssige rammer i § 6, stk. 1. Tilskud til retshjælp kan dog ydes, hvis advokaten under rådgivningen med rimelighed har skønnet, at sagen kunne afsluttes inden for rammerne.
