Search for a command to run...
I bekendtgørelse nr. 1358 af 26. september 2022 om administration af de decentrale erhvervsfremmemidler fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse foretages følgende ændring:
1. I § 1 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3. I særlige tilfælde, og såfremt det ikke strider mod anden lovgivning, kan Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse beslutte at fravige reglerne i denne bekendtgørelse helt eller delvist, hvis der er tale om støtte til et projekt, der har eller forventes at få tilsagn om støtte fra en EU-finansieret ordning. Sekretariatet for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse udarbejder og udsteder tilsagn og vilkår for tilsagnet i overensstemmelse med retningslinjer, vilkår m.v. udstedt af Europa-Kommission eller anden EU-myndighed i forbindelse med EU-tilskuddet, samt eventuelt nødvendige supplerende vilkår. Med en EU-finansieret ordning forstås f.eks. midler under direkte forvaltning, som kræver national medfinansiering. Bestemmelsen gælder ikke for midler fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond Plus.
Stk. 4. § 1, stk. 3 finder også anvendelse på støtte til et projekt, der har eller forventes at få tilsagn om støtte fra en anden offentlig myndighed eller private fonde.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 5.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 14. november 2025.
/ Pernille von Lillienskjold