BEK nr 1177 af 01/10/2025
Ministeriet for Grøn Trepart
Bekendtgørelse om restudbetaling af 20-årige tilsagn om tilskud til fremme af bæredygtig skovdrift eller tilskud til skov med biodiversitetsformål for så vidt angår varige udlæggelse af skovarealer som urørt skov og fastholdelse af etablerede naturlige vandstandsforhold § 2
Der kan i 2025 ske samlet udbetaling af det resterende tilskud omfattet af § 1.
Stk. 2. Udbetaling i henhold til stk. 1 er betinget af følgende:
-
At tilsagnshaver ikke via Digital Post har modsat sig samlet udbetaling af resterende tilskud inden bekendtgørelsens ikrafttrædelse, jf. dog stk. 4.
-
At tilsagnshaver opfylder de til tilsagnet knyttede kriterier, forpligtelser og øvrige betingelser samt øvrige vilkår, herunder det der fremgår af den tinglyste servitut.
Stk. 3. Tilskud for resterende tilsagnsår, jf. stk. 1, udbetales samlet senest den 31. december 2025. Tilsagnshavers ret til yderligere udbetaling af tilskud bortfalder for den resterende periode, hvortil det oprindelige tilsagn blev givet.
Stk. 4. Hvis tilsagnshaver ikke ønsker restudbetaling af resterende tilskud, skal tilkendegivelsen herom være modtaget i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø senest den 4 uger efter modtagelse af digital meddelelse, om stillingtagen til restudbetaling.