Search for a command to run...
I medfør af § 1 a, § 4 b og § 9, stk. 2, i lov om fjernkøling, jf. lovbekendtgørelse nr. 221 af 6. marts 2023, som ændret ved lov nr. 736 af 20. juni 2025, og § 2 a, § 23 q, § 23 r og § 34, stk. 2, i lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 124 af 2. februar 2024, som ændret ved lov nr. 736 af 20. juni 2025, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 840 af 25. juni 2025 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser:
Bekendtgørelsen omhandler krav til udarbejdelse af cost-benefit-analyse for anlæg, som kan medvirke til at øge energieffektiviteten i varme- og køleforsyningen eller udnytte overskudsvarme eller andre former for genvinding af overskudsvarme.
Stk. 2. Bekendtgørelsens krav om udarbejdelse af cost-benefit-analyse finder ikke anvendelse på:
Anlæg, der placeres tæt på en geologisk lagringslokalitet med godkendelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009 om geologisk lagring af kuldioxid og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF, 2001/80/EF, 2004/35/EF, 2006/12/EF, 2008/1/EF og forordning (EF) nr. 1013/2006.
Datacentre, hvis overskudsvarme anvendes eller vil blive anvendt i et fjernvarmenet eller direkte til rumopvarmning, varmt brugsvand eller andre anvendelser i den bygning eller gruppe af bygninger eller anlæg, hvori de er beliggende.
I denne bekendtgørelse forstås ved:
Anlæg: Datacenter, industrianlæg eller servicefacilitet.
Datacenter: En struktur eller gruppe af strukturer, der anvendes til at rumme, forbinde og drive computersystemer/servere og dertil hørende udstyr til lagring, behandling eller distribution af data og dertil knyttede aktiviteter, jf. bilag A, punkt 2.6.3.1.16, til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1099/2008 (EF) af 22. oktober 2008 om energistatistik med en samlet nominel energitilførsel på mere end 1 MW.
Industrianlæg: Termiske anlæg, der hovedsagelig leverer energi til andre formål end bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand med en gennemsnitlig årlig samlet energitilførsel på mere end 8 MW.
Omfattende renovering: En renovering, hvis omkostninger overstiger 50 % af investeringsomkostningerne for en ny lignende enhed. Installation af udstyr til opsamling af kuldioxid produceret af et fyringsanlæg med henblik på at lagre det geologisk som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009 om geologisk lagring af kuldioxid og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF, 2001/80/EF, 2004/35/EF, 2006/12/EF, 2008/1/EF og forordning (EF) nr. 1013/2006 anses ikke for at være renovering i henhold til servicefaciliteter og datacentre.
Servicefacilitet: Anlæg, der yder anden service end bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand med en gennemsnitlig årlig samlet energitilførsel på mere end 7 MW.
Virksomheder, der har eller vil få ansvaret for driften af et anlæg, skal udarbejde en cost-benefit-analyse ved opførsel eller omfattende renovering af anlægget.
Stk. 2. Cost-benefit-analysen udarbejdes på anlægsniveau efter metoden beskrevet i bilag 1. Analysen skal indeholde
en vurdering af udnyttelsen af overskudsvarmen på og uden for lokaliteten, og
som minimum indeholde data om tilgængelige varmeforsyningsmængder og temperatur, antal planlagte driftstimer pr. år og lokaliteternes geografiske beliggenhed, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. For datacentre skal cost-benefit-analysen ud over stk. 2 også
indeholde en vurdering af den tekniske gennemførlighed, omkostningseffektivitet og virkningerne på energieffektiviteten og den lokale efterspørgsmål efter varme, herunder sæsonudsving, ved at udnytte overskudsvarmen til at dække en økonomisk begrundet efterspørgsel, jf. stk. 4, og dette anlægs tilslutning til et fjernvarmenet eller et effektivt eller VE-baseret fjernkølingssystem eller andre former for genvinding af overskudsvarme, og
omfatte kølesystemløsninger, der gør det muligt at fjerne eller opfange overskudsvarmen på et nyttigt temperaturniveau med minimale supplerende energitilførsler.
Stk. 4. Ved økonomisk begrundet efterspørgsel forstås den efterspørgsel, der ikke overstiger behovet for opvarmning eller køling, og som ellers ville kunne imødekommes på markedets betingelser gennem andre energiproduktionsprocesser end kraftvarmeproduktion.
Cost-benefit-analyser skal fremsendes digitalt til Energistyrelsen med henblik på godkendelse.
Stk. 2. Energistyrelsen kan fastsætte vilkår som betingelse for godkendelsen.
Stk. 3. Cost-benefit-analysen skal være godkendt af Energistyrelsen, før der kan indgives en ansøgning om godkendelse af et projekt efter reglerne i bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg og bekendtgørelse om godkendelse af projekter for fjernkølingsanlæg. Retlige og faktiske dispositioner til gennemførelse af et projekt må først foretages, når cost-benefit-analysen er godkendt.
Energistyrelsen kan i særlige tilfælde give en virksomhed dispensation fra at udnytte overskudsvarmen, som, cost-benefit-analysen viser, er teknisk og økonomisk gennemførlig at udnytte. Dispensationen forudsætter, at det af retlige, ejendomsretlige eller finansielle grunde er strengt nødvendigt.
Stk. 2. Viser cost-benefit-analysen, at det er teknisk og økonomisk gennemførligt at udnytte overskudsvarmen, men ønsker virksomheden ikke at udnytte denne, skal den driftsansvarlige virksomhed anmode Energistyrelsen om dispensation herfra ved fremsendelse af cost-benefit-analyse.
Stk. 3. Ved meddelelse af en dispensation efter stk. 1, fremsender Energistyrelsen afgørelsen til EU-Kommissionen senest tre måneder efter, at fritagelsen er imødekommet.
Datacentre skal udnytte overskudsvarme eller andre former for genvinding af overskudsvarme, medmindre cost-benefit-analysen udarbejdet efter § 3 viser, at det ikke er teknisk eller økonomisk gennemførligt.
Energistyrelsen indsamler oplysninger om cost-benefit-analyser udarbejdet efter § 3, herunder data om tilgængelige varmeforsyningsmængder og temperatur, antal planlagte driftstimer pr. år og lokaliteternes geografiske beliggenhed.
Stk. 2. Energistyrelsen offentliggør oplysninger indsamlet efter stk. 1 under behørig hensyntagen til deres potentielle følsomhed. Oplysningerne offentliggøres på Energistyrelsens hjemmeside.
Med bøde straffes den, der
undlader at indhente godkendelse efter § 4, stk. 1, eller
tilsidesætter en godkendelse efter § 4, stk. 1, herunder vilkår fastsat i en godkendelse efter § 4, stk. 2.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 11. oktober 2025.
/ Lisbet Ølgaard
Bilag 1
Cost-benefit-analyser skal give oplysninger med henblik på foranstaltningerne, der er omhandlet i artikel 25, stk. 3, og artikel 26, stk. 7.
Hvis der planlægges et rent elproducerende anlæg eller et anlæg uden varmegenvinding, foretages der en sammenligning mellem de planlagte anlæg eller den planlagte renovering og et tilsvarende anlæg, der producerer den samme mængde elektricitet eller procesvarme, men genvinder overskudsvarmen og leverer varme gennem højeffektiv kraftvarmeproduktion eller fjernvarme- og fjernkølenet eller begge dele.
Inden for en given geografisk afgrænsning skal vurderingen tage hensyn til det planlagte anlæg og eventuelle hensigtsmæssige, eksisterende eller potentielle varme- eller kølebehovspunkter, der kan forsynes derfra, under hensyntagen til rationelle muligheder, f.eks. teknisk gennemførlighed og afstand.
Systemgrænsen sættes til at omfatte det planlagte anlæg og varme- og kølebelastningerne såsom bygning(er) og industriprocesser. Inden for denne systemgrænse fastsættes de samlede omkostninger til varme- og elproduktion for begge tilfælde og sammenlignes.
Varme - eller kølebelastninger skal omfatte eksisterende varme - eller kølebelastninger såsom et industrianlæg eller et eksisterende fjernvarme- eller fjernkølesystem og i byområder tillige den varme - eller kølebelastning og de omkostninger, der ville forekomme, hvis en gruppe bygninger eller en bydel blev forsynet med eller tilsluttet til et nyt fjernvarme- eller fjernkølenet eller begge dele.
Cost-benefit-analyser baseres på en beskrivelse af det planlagte anlæg og det/de anlæg, det sammenlignes med, og omfatter i givet fald elektrisk kapacitet og varmekapacitet, brændselstype, planlagt anvendelse og antallet af planlagte driftstimer pr. år, beliggenhed og el- og varmebehov.
Ved vurdering af overskudsvarmens udnyttelse skal der tages hensyn til de nuværende teknologier. Vurderingen skal tage hensyn til den direkte brug af overskudsvarme eller opgradering heraf til højere temperaturer eller begge dele. Genvindes overskudsvarme på stedet, vurderes som minimum brugen af varmevekslere, varmepumper og varme til elproduktion. Genvindes overskudsvarme uden for stedet, vurderes som minimum industrianlæg, landbrugsanlæg og fjernvarmenet som potentielle behovspunkter.
Ved sammenligningen tages varmeenergibehovet og de former for opvarmning og køling, der anvendes af de nærliggende varme- eller kølebehovspunkter, i betragtning. Sammenligningen skal omfatte infrastrukturrelaterede omkostninger for det planlagte anlæg og det anlæg, det sammenlignes med.
Cost-benefit-analyser med henblik på artikel 26, stk. 7, skal omfatte en økonomisk analyse med en finansiel analyse, der viser faktiske pengestrømstransaktioner som følge af investeringer i og drift af de enkelte anlæg.
Projekter med positivt cost-benefit-resultat er dem, hvor summen af tilbagediskonterede fordele i den økonomiske og finansielle analyse overstiger summen af tilbagediskonterede omkostninger (cost-benefit-overskud).
Medlemsstaterne fastsætter de vejledende principper metoderne, antagelserne og tidshorisonten for den økonomiske analyse.
Medlemsstaterne kan kræve, at de selskaber, der har ansvar for driften af de termiske elproduktionsanlæg, industriselskaber, fjernvarme- og fjernkølenet eller andre parter, der er berørt af den fastlagte systemgrænse og geografiske grænse, giver oplysninger til brug for vurderingen af omkostningerne og fordelene ved et bestemt anlæg.
Officielle noter
EU Noter
