Search for a command to run...
I medfør af § 60 a, stk. 5, i lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, jf. lovbekendtgørelse nr. 681 af 16. juni 2025, fastsættes:
Denne bekendtgørelse fastsætter regler for Digitaliseringsstyrelsens tilsyn med, at offentlige myndigheders aftaler, jf. § 60 a, stk. 1, i lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, er indgået på markedsvilkår, og at offentlige myndigheder overholder regler fastsat i medfør af § 60 a, stk. 6, i lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, i henhold til § 60 a, stk. 2, i lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.
Digitaliseringsstyrelsen behandler sager
om klage over, at en aftale mellem en offentlig myndighed og en udbyder af elektroniske kommunikationsnet, jf. § 60 a, stk. 1, i lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, ikke er indgået på markedsvilkår,
om klage over, at en offentlig myndighed ikke overholder regler fastsat i medfør af § 60 a, stk. 6, i lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
hvor styrelsen i øvrigt bliver opmærksom på, at en aftale mellem en offentlig myndighed og en udbyder af elektroniske kommunikationsnet ikke er indgået på markedsvilkår, og
hvor styrelsen i øvrigt bliver opmærksom på, at en offentlig myndighed ikke overholder regler fastsat i medfør af § 60 a, stk. 6, i lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.
Stk. 2. Sager omfattet af stk. 1, nr. 1 og 2, kan påklages til Digitaliseringsstyrelsen af en udbyder af elektroniske kommunikationsnet, der har indgået en aftale med en offentlig myndighed om udlejning af arealer m.v. med henblik på udbygning af radiokommunikationsnettet, som klagen vedrører.
Stk. 3. Sager omfattet af stk. 1, nr. 3 og 4, kan Digitaliseringsstyrelsen indlede af egen drift. Styrelsen beslutter selv, om der er tilstrækkelig anledning til at rejse en tilsynssag. Beslutter styrelsen at rejse en tilsynssag, meddeler styrelsen dette til den pågældende offentlige myndighed uden ugrundet ophold.
Digitaliseringsstyrelsen kan i sager omfattet af § 2, stk. 1, træffe afgørelse om, at
en aftale mellem en offentlig myndighed og en udbyder af elektroniske kommunikationsnet er indgået på markedsvilkår,
en aftale mellem en offentlig myndighed og en udbyder af elektroniske kommunikationsnet ikke er indgået på markedsvilkår, herunder fastsætte markedsvilkår for aftalen,
en offentlig myndighed overholder regler fastsat i medfør af § 60 a, stk. 6, i lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, og
en offentlig myndighed ikke overholder regler fastsat i medfør af § 60 a, stk. 6, i lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, herunder fastsætte, at den offentlige myndighed skal overholde regler fastsat i medfør af § 60 a, stk. 6, i lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.
Stk. 2. Digitaliseringsstyrelsen træffer afgørelse i medfør af stk. 1 senest 4 måneder efter, at styrelsen har modtaget en rettidig og tilstrækkelig oplyst klage, eller hvis styrelsen træffer beslutning om, at der er tilstrækkelig anledning til at rejse en tilsynssag af egen drift, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Digitaliseringsstyrelsen kan i særlige tilfælde forlænge den frist, der er nævnt i stk. 2.
Stk. 4. Digitaliseringsstyrelsens afgørelser efter stk. 1 kan rettes mod de offentlige myndigheder, der er nævnt i § 2, stk. 1.
Klager omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, skal indgives til Digitaliseringsstyrelsen senest 4 uger efter, at en aftale mellem en offentlig myndighed og en udbyder af elektroniske kommunikationsnet er indgået, hvis det bestrides, at en aftale er indgået på markedsvilkår.
Stk. 2. Klager omfattet af § 2, stk. 1, nr. 2, skal indgives til Digitaliseringsstyrelsen senest 4 uger efter, at det konstateres, at en offentlig myndighed ikke overholder regler fastsat i medfør af § 60 a, stk. 6, i lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.
Stk. 3. I sager omfattet af § 2, stk. 1, nr. 3 og 4, beslutter Digitaliseringsstyrelsen inden 20 arbejdsdage efter, at styrelsen bliver opmærksom på, at en aftale mellem en offentlig myndighed og en udbyder af elektroniske kommunikationsnet ikke er indgået på markedsvilkår, eller at en offentlig myndighed ikke overholder regler fastsat i medfør af § 60 a, stk. 6, i lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, om der er tilstrækkelig anledning til at rejse en tilsynssag.
Klager over Digitaliseringsstyrelsens afgørelser i henhold til § 3, stk. 1, kan indbringes for Teleklagenævnet i overensstemmelse med § 76, stk. 1, i lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester og i overensstemmelse med bekendtgørelse om Teleklagenævnets virksomhed.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. september 2025.
Stk. 2. Bekendtgørelsen finder anvendelse på aftaler om udlejning af arealer m.v. med henblik på udbygning af radiokommunikationsnettet, som offentlige myndigheder har indgået, herunder som led i en genforhandling om forlængelse eller øvrige vilkår, med udbydere af elektroniske kommunikationsnet efter bekendtgørelsens ikrafttræden.
/ Andreas da Cunha-Bang