BEK nr 901 af 25/06/2025
Justitsministeriet
Bekendtgørelse om behandlingen af 15-17-årige, der anbringes i kriminalforsorgens institutioner § 6
Anbringelse i lukket institution skal som udgangspunkt ske i Søbysøgård Fængsels lukkede ungeafsnit, i Herstedvester Fængsel eller i arresthus (Københavns Fængsler). Dette udgangspunkt kan dog fraviges efter en konkret vurdering af de hensyn, der er nævnt i straffuldbyrdelseslovens § 23, herunder navnlig hvis det skønnes, at anbringelse bedst sker i nærheden af den domfældtes hjemsted, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. For så vidt angår 15-17-årige indsatte, der er dømt for overtrædelse af straffelovens § 114, § 114 a, § 114 b, § 114 c, § 114 d, § 114 e, § 114 f, § 114 g, § 114 h, § 114 i og § 114 j, kan anbringelse undtagelsesvist ske i en afdeling målrettet terrordømte, jf. straffuldbyrdelseslovens § 23 a, stk. 2, hvis afgørende hensyn til retshåndhævelsen eller den unges forhold taler herfor.
Stk. 3. For så vidt angår 15-17-årige kvindelige indsatte skal det overvejes, om det efter en konkret vurdering tjener den indsattes tarv bedst at blive placeret i den lukkede afdeling i Jyderup Fængsel.
Stk. 4. I Søbysøgård Fængsels lukkede ungeafsnit placeres som udgangspunkt kun 15-17-årige. Kriminalforsorgsområdet kan dog efter en konkret vurdering placere enkelte indsatte på 18 år og derover i ungeafsnittet, hvis dette vurderes at tjene de 15-17-åriges tarv bedst. Tilsvarende kan indsatte, som efter placering i ungeafsnittet fylder 18 år, efter en konkret vurdering fortsætte deres afsoning i ungeafsnittet. Det er en forudsætning for placering af indsatte på 18 år og derover i ungeafsnittet, at de overføres til anden afdeling, hvis der er behov for plads til en 15-17-årig i ungeafsnittet.
Krydsreferencer
1 love refererer til denne paragraf