Lovguiden Logo
Gældende

BEK nr 898 af 25/06/2025

Justitsministeriet

Bekendtgørelse om kriminalforsorgens tilsyn med prøveløsladte, betinget dømte m.v. (tilsynsbekendtgørelsen) § 4

I tilsynsperiodens første 2 måneder (den indledende fase) afdækkes klientens risiko- og behovsniveau, herunder behovet for støtte og kontrol. Medmindre helt særlige omstændigheder taler derfor, skal der i denne fase være kontakt med klienten mindst hver anden uge, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. I den resterende del af tilsynsperioden fastsættes kontakthyppigheden ud fra klientens risiko- og behovsniveau, herunder behovet for støtte og kontrol.

Stk. 3. Har politiet i forbindelse med underretningen af kriminalforsorgen om, at en dømt skal udstå fængselsstraf m.v., oplyst, at den pågældende har tilknytning til en rocker- eller bandegruppering mv., eller er det på anden vis oplyst, at den pågældende har en sådan tilknytning, skal der være skærpet kontrol og tilsyn med den pågældende prøveløsladte klient, således at der i tilsynsperiodens første 6 måneder er kontakt med klienten mindst hver uge, medmindre helt særlige omstændigheder taler derimod. Kriminalforsorgsområdet vurderer inden udløbet af tilsynsperiodens første 6 måneder, om kontakthyppigheden i den resterende del af tilsynsperioden skal opretholdes eller ændres.

Stk. 4. Tilsynssamtaler efter stk. 3 kan efter en konkret vurdering suppleres med korte telefoniske samtaler med klienten.

Detaljer

Relateret indhold