Lovguiden Logo
Gældende

BEK nr 523 af 22/05/2025

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Resistensbekendtgørelsen Noter

Charlotte Vilstrup Castle

/ Kiki Catrine Hallind Paulsen

Bilag 1
  1. Prøverne til fritesting består af gødningsprøver fra i alt 15 dyr:

a) fem mælkefodrede spædekalve,

b) fem kalve mellem 3-6 måneder gamle,

c) fem nykælvere (alternativt kvier eller køer, der snart skal kælve, hvis der ikke er nok nykælvere i besætningen), og

d) to gylleprøver udtaget fra ulagret gylleopsamling, f.eks. fortank. Hvis ikke der opsamles gylle fra besætningen, udtages prøverne af frisk gødning eller dybstrøelse.

  1. Hvis der ikke findes de i nr. 1, litra a, b og c nævnte kategorier af dyr på ejendommen, skal der udtages gødningsprøver af de fem yngste dyr samt fem gødningsprøver af dyr fra hver af henholdsvis to andre aldersgrupper.

  2. Såfremt der kun er dyr i en aldersgruppe, for eksempel kvier, udtages alle prøver af dyr i denne aldersgruppe.

  3. Hvis der samlet er under 15 af de i nr. 1 nævnte dyr på ejendommen, skal der udtages gødningsprøver af alle dyr.

  4. Prøverne skal undersøges ved dyrkning for salmonellabakterier.


Bilag 2
  1. Prøverne skal udtages jævnt fordelt blandt de af besætningens dyr, der er over 10 uger.

  2. Antal prøver:

a) I besætninger med 400 eller flere dyr, uanset disses alder, udtages og undersøges 20 stibundsprøver.

b) I besætninger med færre end 400 dyr, uanset disses alder, udtages og undersøges et faldende antal prøver i følgende omfang:

Antal dyrAntal stibundsprøver, der skal udtages repræsentativt i besætningen
0-994
100-1998
200-29912
300-39916
  1. Stibundsprøver skal vedlægges en indsendelsesseddel, der tydeligt angiver

a) udtagelsesdato,

b) CHR-nummer,

c) navn og adresse på besætningen,

d) besætningsansvarliges bopælsadresse, hvis forskellig fra besætningsadressen,

e) besætningsstørrelse,

f) antal indsendte prøver, og

g) hvis prøverne ikke ønskes undersøgt som samleprøver, jf. § 8, stk. 2.

Detaljer

Relateret indhold