Lovguiden Logo
Gældende

BEK nr 523 af 22/05/2025

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Resistensbekendtgørelsen § 7

En ejendom med en eller flere kvægbesætninger med kritisk resistent salmonella kan erklæres fri herfor, når

  1. ejendommen ikke længere er under offentligt tilsyn i medfør af kvægbekendtgørelsen, og der af en dyrlæge eller under dennes ansvar er foretaget prøveudtagning for salmonellabakterier i besætningerne i henhold til bilag 1 med negativt resultat for kritisk resistent salmonella af andre typer end colistinresistent Salmonella Dublin,

  2. besætningen er flyttet, slagtet eller slået ned, og rengøring samt desinfektion er godkendt af Fødevarestyrelsen,

  3. stalde og kvægs opholdsområder har været tomme for dyr omfattet af kvægbekendtgørelsen i minimum 12 måneder regnet fra den dag stalden blev tom, eller

  4. besætningen er i Salmonella Dublin-niveau 1, jf. reglerne i kvægbekendtgørelsen, såfremt det drejer sig om en kritisk resistent Salmonella Dublin.

Stk. 2. Den besætningsansvarlige, der får udtaget prøver til bakteriologisk undersøgelse i medfør af stk. 1, nr. 1, skal sikre, at

  1. prøverne sendes til analyse på et officielt udpeget laboratorium, der analyserer efter den seneste version af EN/ISO 6579-1 eller NMKL nr. 187 eller en analysemetode valideret mod referencemetoden (EN/ISO 6579-1),

  2. positive resultater fra alternative metoder, der ikke er dyrkningsbaserede, suppleres med kultivering, så der fremkommer et isolat med henblik på resistensbestemmelse, og

  3. resistensbestemmelse foretages efter de metoder, der fremgår af Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/1729 af 17. november 2020 om overvågning og rapportering af antimikrobiel resistens hos zoonotiske og kommensale bakterier og om ophævelse af gennemførelsesafgørelse 2013/652/EU.


Referencer

Lovgivning (1)

Detaljer

Relateret indhold