BEK nr 293 af 21/03/2025
Social- og Boligministeriet
Bekendtgørelse om ansøgningspuljen til behandlingstilbud til børn og unge fra familier med stof- eller alkoholmisbrug § 32
Revisor skal udarbejde et protokollat, der skal indeholde de oplysninger, som revisor skriftligt kommunikerer til tilskudsmodtagerens øverste ledelse som led i opgaven.
Stk. 2. Protokollatet skal indeholde revisors rapportering af konklusionerne af alle juridisk-kritiske revisioner og forvaltningsrevisioner, som revisor gennemfører i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision.
Stk. 3. Revisor skal påse, at tilskudsmodtager indsender en genpart af protokollaterne til Social- og Boligstyrelsen sammen med revisors erklæring og det reviderede regnskab.