BEK nr 1436 af 06/12/2024
Ministeriet for Grøn Trepart
Bekendtgørelse om tilskud til skolemælk i skoleåret 2025-2026 § 14
Ansøgere, jf. § 3, stk. 1, nr. 2-5, skal sikre, at den enkelte deltagende uddannelsesinstitution under ansøger udfylder og underskriver det kvitteringsskema, som er tilgængelig for ordningen på styrelsens hjemmeside, og indgiver det direkte til styrelsen inden for fristen i § 21, stk. 2.
Stk. 2. Kvitteringskema skal indeholde følgende oplysninger:
-
Uddannelsesinstitutionens navn, adresse, CVR-nummer og eventuelt p-nummer.
-
Antal undervisningsdage eller åbningsdage.
-
Start- og slutdato for uddelingsperioden.
-
Det samlede antal børn i uddannelsesinstitutionen, der har deltaget i ordningen i uddelingsperioden.
Stk. 3. Ansøger kan, som et alternativ til kvitteringsskema, indgive anden form for dokumentation for oplysningerne nævnt i stk. 2.