Lovguiden Logo
Historisk

BEK nr 346 af 31/03/2024

Børne- og Undervisningsministeriet

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til procesoperatør § 4

Hovedforløbet har følgende kompetencemål:

  1. Lærlingen kan udføre enkle opgaver ved planlægning og gennemførsel af team-baseret procesindustriel produktion med fysiske, kemiske og biologiske enhedsoperationer i overensstemmelse gældende krav, regler og instruktioner for sikkerhed, miljø og hygiejne.

  2. Lærlingen kan opstarte, stoppe, genstarte og foretage enkel omstilling af produktion på proces- og produktionsanlæg.

  3. Lærlingen kan udtage enkle prøver og udføre enkle driftsanalyser samt registrere og dokumentere relevante produktions- og kvalitetsmæssige forhold.

  4. Lærlingen kan udføre transport- og lageropgaver i tilknytning til produktionen.

  5. Lærlingen kan anvende styrings-, regulerings- og overvågningssystemer ud fra faglig viden om SRO til overvågning af produktionen samt udføre korrigerende handlinger ved rutineprægede afvigelser fra normal produktion.

  6. Lærlingen kan medvirke ved fejlfinding, fejlretning og justering af enkle mekaniske og styrings- og reguleringstekniske fejl og mangler på produktions- og procesanlæg i samarbejde med reparatører og teknikere.

  7. Lærlingen kan udføre rengøring, rundering, kontrol og inspektion af produktionsudstyr ud fra faglig viden om udstyrets virkemåde og funktion.

  8. Lærlingen kan udføre demontage og montage af komponenter og enkelt produktions- og procesudstyr teknisk, håndværksmæssigt og sikkerhedsmæssigt korrekt.

  9. Lærlingen kan anvende relevante fagudtryk og begreber ved rutinepræget rapportering, overlevering og fejlmelding.

  10. Lærlingen kan medvirke ved gennemførsel af løbende forbedringer i produktionen samt projekt- og udviklingsarbejde med andre faggrupper.

  11. Lærlingen kan koble teoretiske faglige begreber, metoder, værktøjer og beregninger med praktiske operatøropgaver i virksomheden.

  12. Lærlingen kan planlægge og gennemføre team-baseret produktion, med fokus på bæredygtighed, i ønsket kvalitet, til aftalt tid, med mindst muligt ressourceforbrug samt i overensstemmelse med gældende instruktioner, procedurer og systemer for produktion, sikkerhed, dokumentation, kvalitet, hygiejne og miljø.

  13. Lærlingen kan udtage prøver og udføre tilhørende analyser af kemiske, fysiske og biologiske processer og produktion samt omsætte resultater til aktiv handling i produktionsprocessen.

  14. Lærlingen kan tilkoble, opstarte samt varetage drift af og produktion på hjælpeanlæg tilknyttet produktionen fysisk eller trådløst.

  15. Lærlingen kan udføre proaktiv overvågning af produktion og procesflow via digitaliserede styrings-, regulerings- og overvågningssystemer ud fra faglig viden i relation til SRO komponenter, enheder og systemer.

  16. Lærlingen kan udføre rengøring, kontrol og omstilling af produktionsudstyr.

  17. Lærlingen kan udføre fejlfinding, fejlretning, justering og fejlmelding af enkle mekaniske og styrings- og reguleringstekniske fejl og mangler på produktions- og procesanlæg teknisk, håndværks- og sikkerhedsmæssigt korrekt.

  18. Lærlingen kan udføre kompliceret fejlfinding, fejlretning, reparation og vedligehold af proces- og produktionsanlæg i samarbejde med interne og eksterne reparatører og teknikere.

  19. Lærlingen kan udnytte produktionsudstyret effektivt ud fra faglig viden om produktionsudstyrets komponenter, enheder og systemer.

  20. Lærlingen kan udføre operatøropgaver miljø- og energibevidst samt medvirke til minimering af produktionens miljøbelastning gennem reduktion af produktionens ressourceforbrug (energi, vand og materialer). Herunder håndtere og bortskaffe affalds- og restprodukter sikkerheds- og miljømæssigt korrekt.

  21. Lærlingen kan med baggrund i viden om procesindustriens produktions- og markedsvilkår selvstændigt gennemføre løbende forbedringer samt medvirke ved effektivisering og optimering af produktion og ressourceforbrug i teams og som del af tværgående arbejdsgrupper og projekter.

  22. Lærlingen kan, ud fra viden om datasikkerhed, rapportere og kommunikere forsvarligt i en procesindustriel organisation på dansk og engelsk.

  23. Lærlingen kan anvende fremmedsprogede manualer, håndbøger og informationsteknologiske værktøjer til faglig vidensøgning.

  24. Lærlingen kan anvende og revidere/udarbejde teknisk dokumentation.

  25. Lærlingen har grundlæggende kendskab til produktionshygiejne inden for pharma- og fødevareindustrien.

  26. Lærlingen har kendskab til og er trænet i de gældende forskrifter for GMP-regler inden for pharma- og fødevareindustrien.

  27. Lærlingen kan udføre laboratoriearbejde, der er relevant for pharma- og fødevareindustrien.

  28. Lærlingen har kendskab til og kan betjene maskiner, der anvendes i produktionen inden for pharma- og fødevareindustrien.

  29. Lærlingen har indgående kendskab til gældende standarder inden for validering og kvalificering i pharma- og fødevareindustrien.

Stk. 2. Kompetencemålene nr. 1-11, jf. stk. 1, gælder for alle lærlinge på hovedforløbet.

Stk. 3. Kompetencemålene nr. 12-24, jf. stk. 1, gælder for specialet procesoperatør.

Stk. 4. Kompetencemålene nr. 12-29, jf. stk. 1, gælder for procesoperatør med speciale i pharma og fødevareingrediens.

Stk. 5. I eux-forløb skal følgende fag m.v. gennemføres ud over de i stk. 2 og 3 fastsatte mål:

  1. Dansk på A-niveau fra uddannelsen til teknisk studentereksamen, dog med undervisningstiden 155 timer svarende til 6,2 uger.

  2. Engelsk på B-niveau fra uddannelsen til teknisk studentereksamen, dog med undervisningstiden 120 timer svarende til 4,8 uger.

  3. Matematik på B-niveau fra uddannelsen til teknisk studentereksamen, dog med undervisningstiden 125 timer svarende til 5 uger.

  4. Fysik på B-niveau fra uddannelsen til teknisk studentereksamen, dog med undervisningstiden 90 timer svarende til 3,6 uger.

  5. Kemi på B-niveau fra uddannelsen til teknisk studentereksamen, dog med undervisningstiden 135 timer svarende til 5,4 uger.

  6. Teknikfag på B-niveau – Udvikling og produktion, jf. bekendtgørelse om særlige gymnasiale fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser, dog med undervisningstiden 100 timer svarende til 4 uger.

  7. Erhvervsområdeprojekt, jf. læreplanen om erhvervsområdet udviklet til brug for tekniske eux-forløb, med undervisningstiden 10 timer og fordybelsestiden 30 timer svarende til 1,6 uger. Projektet skal tilrettelægges sammen med erhvervsuddannelsens afsluttende prøve.

  8. Valgfag i form af et løft af niveau i et fag (uddannelsestid 100 timer svarende til 4 uger).

Stk. 6. Skolen skal som minimum udbyde matematik A som valgfag.


Krydsreferencer

1 love refererer til denne paragraf

Detaljer

Relateret indhold