BEK nr 93 af 29/01/2024
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Betalingsbekendtgørelsen § 60
For virksomheder, der godkendes eller registreres for første gang, beregnes de årlige mængdeafgifter for perioden fra godkendelses- eller registreringspligtens indtræden og til udløbet af det pågældende kalenderår på grundlag af virksomhedens oplysninger om forventet import, samhandel og salg i den pågældende periode.
Stk. 2. I virksomhedens andet registreringsår beregnes mængdeafgifterne til dækning af kontrollen i dette kalenderår på grundlag af virksomhedens oplysninger om forventet import, samhandel og salg i hele kalenderåret.
Stk. 3. Fra virksomhedens tredje registreringsår beregnes mængdeafgifterne i det indeværende kalenderår på grundlag af virksomhedens oplysninger om faktisk import, samhandel og salg i det umiddelbart foregående år.