Lovguiden Logo
Historisk

BEK nr 93 af 29/01/2024

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Betalingsbekendtgørelsen § 57

Fodervirksomheder, der sælger fodermidler til slutbruger her i landet eller til andre EU-lande, skal betale en mængdeafgift på 454 kr. pr. fulde 100 tons tørstof for de solgte fodermidler. For 2024 opkræves et gebyr på 443 kr. svarende til 1/12 af den i § 57, stk. 1, 1. pkt., i bekendtgørelse nr. 1668 af 12. december 2023 om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v. fastsatte takst og 11/12 af 454 kr. For fodermidler, der eksporteres til tredjelande, betales en mængdeafgift på 200 kr. pr. fulde 100 tons tørstof. For 2024 opkræves et gebyr på 195 kr. svarende til 1/12 af den i § 57, stk. 1, 2. pkt., i bekendtgørelse nr. 1668 af 12. december 2023 om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v. fastsatte takst og 11/12 af 200 kr. Beløbet opkræves årligt.

Stk. 2. Foderstofvirksomheder, der enten importerer eller fra et andet EU-land indfører foder, skal ved salg betale en mængdeafgift på 454 kr. pr. fulde 100 tons tørstof for fodermidler, der indgår i det importerede eller indførte foder. For 2024 opkræves et gebyr på 443 kr. svarende til 1/12 af den i § 57, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1668 af 12. december 2023 om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v. fastsatte takst og 11/12 af 454 kr. Beløbet opkræves årligt.

Stk. 3. Fodervirksomheder, der til brug på egen bedrift enten importerer eller fra et andet EU-land indfører fodermidler, foderblandinger eller forblandinger, skal betale en mængdeafgift på 454 kr. pr. fulde 100 tons tørstof for de pågældende fodermidler. For 2024 opkræves et gebyr på 443 kr. svarende til 1/12 af den i § 57, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1668 af 12. december 2023 om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v. fastsatte takst og 11/12 af 454 kr. Beløbet opkræves årligt.

Stk. 4. Fodervirksomheder, herunder virksomheder, der er beskæftiget med primærproduktion, der enten importerer eller fra et andet EU-land indfører foder, skal ved salg eller ved brug på egen bedrift betale en mængdeafgift på 6,97 kr. pr. fulde 100 kg tørstof for fodertilsætningsstoffer i ren form og de fodertilsætningsstoffer, der indgår i det importerede eller indførte foder. For 2024 opkræves et gebyr på 6,79 kr. svarende til 1/12 af den i § 57, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 1668 af 12. december 2023 om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v. fastsatte takst og 11/12 af 6,97 kr. Beløbet opkræves årligt.

Detaljer

Relateret indhold