BEK nr 1169 af 14/09/2023
Social- og Boligministeriet
Bekendtgørelse om ansøgningspuljen til modning af en indsats til opsporing og håndtering af overgreb mod anbragte børn og unge med handicap § 8
Der gælder følgende krav til udarbejdelse af budget:
-
Budgettet skal være realistisk og sparsommeligt.
-
Udgifterne i budgettet skal fordeles kvartalsvis i de projektår, hvor udgiften forventes afholdt.
-
Budgettet skal udarbejdes på en sådan måde, at det udgør en fyldestgørende og sandfærdig beskrivelse af projektets forventede udgifter, som er afstemt i forhold til projektets aktivitetsniveau, tidsplan og organisationsstruktur.
-
Indholdet af den enkelte aktivitet og forudsætningerne for udgiftens størrelse skal fremgå af ansøgningen.
-
Udgifter skal specificeres i budgettet.
-
Der kan ikke budgetteres med uforudsete udgifter.
-
Udgifter kan ikke samles i overordnede budgetposter som overhead, administrationsbidrag og diverse.
-
Lønniveauet for ansatte i projektet må ikke være højere end det, der er aftalt i overenskomster for arbejdet på området. Hvis området ikke er dækket af en overenskomst, må lønniveauet ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for lignende arbejde.
-
Udgifter til transport i egen bil kan højst udgøre statens lave takst pr. km.