BEK nr 1169 af 14/09/2023
Social- og Boligministeriet
Bekendtgørelse om ansøgningspuljen til modning af en indsats til opsporing og håndtering af overgreb mod anbragte børn og unge med handicap § 18
Forud for en overførsel af uforbrugt tilskudsbeløb i et projektår til et efterfølgende projektår, skal tilskudsmodtager indsende en skriftlig og begrundet anmodning herom. Der skal også vedlægges et budget med omdisponering inden for de samme budgetposter. Social- og Boligstyrelsen beslutter derefter, hvorvidt overførslen kan godkendes.
Stk. 2. Tilskudsmodtager kan overføre det uforbrugte beløb til det efterfølgende projektår uden forudgående godkendelse fra Social- og Boligstyrelsen, hvis det uforbrugte beløb udgør mindre end 10 pct. af tilskuddet i projektåret, dog maksimalt 100.000 kr. Det er en betingelse, at tilskuddet fortsat anvendes inden for den samlede tilskudsperiode, som er fastsat i tilskudsbrevet.