Lovguiden Logo
Historisk

BEK nr 645 af 31/05/2023

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Bekendtgørelse om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr m.v. § 5

Receptpligtige lægemidler til produktionsdyr skal anvendes i overensstemmelse med dyrlægens anvisning.

Stk. 2. I kvægbesætninger, for hvilke der er indgået en aftale om sundhedsrådgivning med tilvalgsmodul 1 og 2, skal den besætningsansvarlige anvende receptpligtige lægemidler i overensstemmelse med dyrlægens forskrift for de stillede besætningsdiagnoser.

Stk. 3. I mælkeleverende kvægbesætninger med tilvalgsmodul 2 og med mindst 50 køer, hvortil dyrlægen har foretaget supplerende ordinering af receptpligtige lægemidler på baggrund af en telefonkonsultation, gælder anvisningen fra det seneste rådgivningsbesøg/statusbesøg.

Stk. 4. Ved udlevering eller ordinering af receptpligtige lægemidler til produktionsdyr skal den besætningsansvarlige underskrive den af dyrlægen udleverede anvisning ved dyrlægens besøg.

Stk. 5. Den besætningsansvarlige skal opbevare de af dyrlægen udleverede anvisninger, hvoraf de meddelte tilbageholdelsestider fremgår, i besætningen i mindst 5 år efter datoen for dyrlægens besøg. Anvisningerne skal opbevares i datoorden og på forlangende forevises for eller udleveres til kontrolmyndigheden.


Krydsreferencer

1 love refererer til denne paragraf

Detaljer