Lovguiden Logo
Historisk

BEK nr 525 af 26/03/2021

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Bekendtgørelse om tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer i bygninger til helårsbeboelse § 3

I denne bekendtgørelse forstås ved:

  1. Arbejdets påbegyndelse: Enten påbegyndelsen af etablerings- eller anlægsarbejdet i forbindelse med investeringsprojektet eller det første retligt bindende tilsagn om køb af udstyr eller indgåelse af andre forpligtelser, som gør investeringen irreversibel, alt efter hvad der indtræffer først.

  2. Bygningsejer og bygning omfatter de i § 1, stk. 2, nr. 1 og 2, nævnte tilskudsmodtagere og deres boliger.

  3. Eref, facadevinduer: Jf. bilag 1.

  4. Eref, ovenlys: Jf. bilag 1.

  5. Energiforbedringsprojekt: Et projekt, som består af et eller flere energiforbedringstiltag, som fremgår af § 4, stk. 1.

  6. Enhedsareal til beboelse: Jf. bilag 1 til bekendtgørelse om ajourføring af Bygnings- og Boligregistret (BBR).

  7. Ff: Forholdet mellem rudeareal og vinduesareal i et givent vindue (Rudeareal divideret med vinduesareal).

  8. Helårsbeboelse: Jf. bilag 1 til bekendtgørelse om ajourføring af Bygnings- og Boligregistret (BBR).

  9. Linjetab: Som opgjort efter DS 418, Beregning af bygningers varmetab.

  10. LTg: Lystransmittans af rude.

  11. Opvarmet areal: Jf. bilag 4, afsnit 4.4.3.1. om definition af opvarmet areal i bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2019).

  12. SEL-værdi: Det specifikke elforbrug til lufttransport, som opgjort i DS 447, Ventilation i bygninger - Mekaniske, naturlige og hybride ventilationssystemer.

  13. Transmissionsareal: Jf. DS 418, Beregning af bygningers varmetab.

  14. Transmissionskoefficient, U-værdi: Som beregnet efter DS 418, Beregning af bygningers varmetab.

  15. Uw: Total varmetransmissionskoefficient for vindue eller dør som defineret efter DS/EN ISO 10077-1:2017 og 2:2017, Termisk ydeevne for vinduer, døre og skodder – Beregning af varmetransmissionskoefficient, Del 1: Generelt og Del 2: Numerisk metode vedrørende rammer.

  16. Ventileret areal: Som anført i bilag 4, afsnit 4.6.1.2 om ventilationszoner i bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2019).

  17. λ: Varmeledningsevne som defineret i afsnit 7.2.2, DS 418, Beregning af bygningers varmetab.

Detaljer